ASOA15068U  Sociale bevægelser, aktivisme og protest: Centrale dynamikker, processer og mekanismer

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

Social movements, activism and protest: core dynamics, processes and mechanisms

Uddannelse

Valgfag

Fagpakke: Viden, organisation og politik

Kursusindhold

De gule veste i Frankrig, white supremacists i USA og Black Lives Matter, højrepopulisme og flygtningesolidaritetsbevægelser i Europa, Næstehjælperne, #MeeToo, Det Arabiske Forår, The Tea Party Movement og Brexit bevægelsen, LGBT-bevægelsen, Klimabevægelsen, Fredsbevægelsen, Arbejderberbevægelsen og Kvindebevægelsen. Flere eksempler kan tilføjes til listen over de mangfoldige bevægelser, der i dag, som de seneste 200 år, spiller en afgørende rolle for den politiske og sociale historiske udvikling. Derfor er kendskab til de centrale processer, dynamikker og mekanismer, som fører til mobilisering af politisk protest og bevægelser i civilsamfundet centralt for studiet af politik og historisk forandring.

 

Kurset introducerer bred til forskningsfeltet om sociale bevægelses, protest of aktivisme i kombination med at de studerende gennemfører et løbende case studie af selvvalgte sociale bevægelser. Deltagerne vil igennem selvstændig læsning, forelæsninger, diskussioner, studenterpræsentationer og andre undervisningsaktiviteter bliver introduceret til en række af de mest centrale emner, teorier og begreber i social bevægelseslitteraturen. Samtidigt vil deltagerne løbende i deres case studier af nutidige eller historiske bevægelser anvende de begreber, teorier og emner der introduceres i undervisningen.

En ikke udtømmende liste med eksempler på emner som kunne blive tager op er:

  1. 1. bevægelsernes historiske opståen
  2. 2. rekruttering til og deltagelse i aktivisme
  3. 3. lederskab i bevægelser
  4. 4. sociale bevægelsers betydning historisk, politisk og for den enkelte aktivist
  5. 5. netværk, organisationer og gruppedynamikker
  6. 6. diffusion og protest cykler
  7. 7. transnationale bevægelser
  8. 8. solidaritet, framing og kollektiv identitet
  9. 9. sociale medier og protest

 

De studerende vælger frit hvilken bevægelse, de ønsker at studere. Det kan være en nuværende eller historisk bevægelse. Valg af empiriske metoder og datakilder indenfor rammerne af et case studie står ligeledes den studerende frit for. I tilfælde af samtidige bevægelser opfordres den studerende til at formidle sine resultater til bevægelsen og på den måde bringe den producerede viden i spil og styrke sine kompetencer udi implementering og formidling af akademisk viden.

 

Kursets trefoldige, ambitiøse målsætning på vegne af den enkelte studerende er således, at vedkommende opnår

  1. 1. et bredt kendskab til klassiske såvel som state of the art studier indenfor social bevægelsesforskningen,
  2.  
  3. 2. igennem sit case studie opnår en reflekteret og anvendt forståelse af begreber og teorier,

 

3. et dybdegående kendskab til den konkrete bevægelse, som udgør casen.

 

Porteføljeeksamen: Den studerende skal indledningsvist vælge en bevægelse som vedkommende vil udføre et casestudie af i løbet af kurset. Det anbefales, men er ikke et krav, at dette gøres i grupper. I løbet af kurset skal den studerende indlevere minimum fem korte opgaver der hver analyserer bevægelsen ud fra et af de emner som kurset introducerer til. Samlet skal opgaverne udgøre et sammenhængende casestudie af den givne bevægelse, som bedømmes med karakter efter 7-trinsskalaen. 

Målbeskrivelser

 

Den studerende vil opnå en omfattende og bred state-of-the-art viden der sætter vekommende istand til at redegøre for de dynamikker, mekanismer og processer, der ligger bag politisk protest, deltagelse, mobilisering og kollektiv handling i civilsamfundet. Ved at dække en bred vifte af centrale emner i litteraturen om sociale bevægelser vil den studerende blvie istand til at diskutere begreberne kritisk i forhold til hinanden og opnå kendskab til de forskellige mekansimer og processers relative gyldighed i forskellige kontekster og situationer. Ved at gennemføre et selvstændigt case studie forventes den studerende at kunne mestre dels case studie metoden og dels at diksutere de centrale begreber i social bevægelsesliteraturen i forhold til konkrete cases.

 

Den studerende forventes at opnår færdigheder der muligør at vedkommende kan analysere konkrete sociale bevægelser og identificere centrale udfordringer og styrker, herunder at organisere en systematisk dataindsamling ift. at opnå viden om konkrete aspekter af den given case. Endvidere forventes det at den studerende kritisk vil kunne diskutere og vurdere en bevægelses mulighed for succesfuldt at mobilisere opbakning til sine målsætninger samt at påvirke og forandre samfundets institutioner, kulture og værdier. Dertil kommer en forventning om at den studerende kan formidle de centrale fund fra sine case studier til et videnskabeligt såvel som anvendelsesorienteret publikum samt kritisk kunne vurdere og diskutere validitet og overføbarheden af fund fra andre case studier af sociale bevægelser.

 

Efter endt kursus forventes den studerende at have opnået kompetencer der sætter vedkommende istand til planlægge og udføre case studier af kollektive politiske civilsamfunds aktører, herunder at iværksætte og koordinere langstrakte kollektive undersøgelsesforløb der indvolvere et tæt samarbejde mellem forskere og tredje part deltagere i form af en NGO eller social bevægelse. Det forventes også at den studerende kan komme med anbefalinger til hvordan sociale bevægelses organisationer kan opnå deres målsætninger eller kan tilpasse deres målsætninger til den politiske kontekst og deres organisatoriske formåen. Endelig forventes det at den studerende har opnået et fagligt fundament og overblik over social bevægelseslitteraturen der muliggør at vedkommende selvstændigt kan videreudvikle og specialiseres sig yderligere inden for feltet.  

 

Bøger, bogkapitler og forskningsartikler. 

Grundlæggende viden om det politisk sociologiske felt og særligt civilsamfundet samt kendskab til casestudiemetode vil være en fordel men ikke et krav.
En kombination af forelsæning, studenterpræsentationer og øvelser i og udenfor den skemalagte undervisningen der inkluderer peer-feedback blandt studerende.
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Portfolio
Individuelt eller i gruppe.
Eksamen består af et antal skriftlige opgaver som stilles undervejs i forløbet med mulighed for feedback. Opgaverne afleveres samlet ved kursets afslutning.
De samlede porteføljeopgaver må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveformen i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på enten BA 2016 eller KA 2015 studieordningerne for at kunne tage denne eksamen.

Meritstuderende kan være på både bachelor og kandidat niveau.

 

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Find mere information på din studieinformationsside på KUnet.
For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Reeksamen

Written take-home essay

Individual/group.

A written take-home essay is defined as an assignment that addresses one or more questions. The exam is based on the course syllabus, i.e. the literature set by the teacher. The written take-home essay must be no longer than 10 pages. For group assignments, an extra 5 pages is added per additional student. Further details for this exam form can be found in the Curriculum and in the General Guide to Examinations at KUnet.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen.

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse
  • 148
  • Eksamen
  • 30
  • I alt
  • 206