APSK15210U Klinisk psykologi - Seminarhold

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

Clinical Psychology - Seminar class

Kursusindhold

Seminarhold i efteråret 2020:

Seminarhold 1 v/Maja Zandersen - Fænomenologisk psykopatologi og klassifikation

Fænomenologi er en filosofisk tradition, der med sit fokus på bevidsthedsfænomener er relevant for forståelsen af især alvorlige psykiske lidelser. Ved skizofreni kan selve fornemmelsen af at være et subjekt, kropsligt forankret, afgrænset fra andre og med en tidsligt vedvarende karakter være forstyrret (”selvforstyrrelser”). Den fænomenologiske psykopatologi fokuserer på kvaliteten af patientens oplevelser og på patientens væren-i-verden i en interpersonel kontekst. Den søger at afdække så præcist som muligt hvad det vil sige at være fx hallucineret, manisk, paranoid, forstemt, tankeforstyrret. Fænomenologiens begrebsapparat og beskrivelser af de normale bevidsthedsstrukturer udgør fundamentet for undersøgelsen af det patologiske.

Psykopatologien er kernen i den psykiatriske diagnostik, og undervisningen lægger sig tæt op ad den klinisk psykologiske/psykiatriske praksis.

Hovedtemaer på dette seminarhold:

  • Psykiatrisk sygdomsklassifikation – principper og metateori
  • Det kliniske interview og psykiatrisk epistemologi
  • Selvets fænomenologi
  • Bevidsthed og sindssygdom
  • Deskriptiv og strukturel psykopatologi
  • Klinisk differentialdiagnostik
     

Fokus lægges på de alvorligere psykiatriske lidelser.

Undervisningsform og Eksamensbestemmelser:

  • Minimum 75% fremmøde.
  • Deltagelse i gruppearbejde, diskussion og refleksion på holdet, der demonstrerer en minimumspræstation i henhold til læringsmål fastlagt af studienævnet.
  • Minimum et mundtligt oplæg baseret på gruppearbejde, og hvor hele gruppen deltager aktivt. Oplægget baseres primært på selvvalgt litteratur (200 sider), som supplerer og perspektiverer den obligatoriske litteratur.
  • Aflevering af 3 responspapirer på max 3½ sider, der baserer sig på den obligatoriske litteratur. To af responspapirerne baseres på ”bundne arbejdsspørgsmål” og det sidste baseres på et selvvalgt spørgsmål, der besvares som en kritisk refleksion. Det skal fremgå tydeligt af hvert responspapir, hvilke dele af pensum, der har været anvendt. Samlet skal de 3 responspapirer inddrage al obligatorisk litteratur (600 sider). Responspapirerne kan besvares individuelt eller i gruppe.
  • Aflevering af litteraturliste over selvvalgt pensum.

 

Seminarhold 2 v/ Stig Poulsen, Susanne Lunn - Tilpasning af psykoterapi til klienten – en praksisrettet tilgang baseret på forskning

Psykoterapiforskningen har dokumenteret effekten af flere forskellige terapeutiske retninger for et stort antal psykiske lidelser. Samtidig tyder forskningen på, at der kun er ubetydelige forskelle i effekt mellem veletablerede, såkaldte (bone fide) terapeutiske retninger. Der er derfor grund til at tro, at en stor del af terapiens effekt må tilskrives andre faktorer end den givne terapeutiske metode, fx: a) faktorer, der er fælles for alle terapeutiske retninger, og b) faktorer, der vedrører samspillet mellem terapeut, behandlingsform, problemstilling og klient.

På denne baggrund vil seminarholdet behandle følgende spørgsmål:

  • Hvilke særlige karakteristika ved terapeuten bidrager til terapeutisk effekt?
  • Hvordan kan terapeuten udvikle sådanne karakteristika, herunder spørgsmålet om terapeutudvikling og træningspraksis (deliberate practice)
  • Hvordan kan terapien tilpasses til den enkelte klients problemstilling, personlighed, præferencer og ønsker/behov
  • Hvordan sikres et godt match mellem klient og terapeut

 

Undervisningsform og Eksamensbestemmelser:

  • Der er mødepligt (min. 75%).
  • Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, herunder læsning af den angivne litteratur til den pågældende undervisningsgang
  • Holdet inddeles i grupper på ca. fire personer afhængig af holdstørrelse.
  • Hver gruppe holder et oplæg i løbet af semestret, hvor hele gruppen deltager aktivt. Oplægget skal baseres på selvvalgt litteratur, som supplerer og perspektiverer den obligatoriske litteratur.
  • De gange man ikke holder oplæg, skal hver gruppe udarbejde et responspapir, der dokumenterer, at man har læst den angivne litteratur
  • Ved afslutningen skal alt obligatorisk og selvvalgt litteratur være eksplicit anvendt i hver enkelt gruppes oplæg og responspapirer.

 

Seminarhold 3 v/ Johanne Smith-Nielsen - Tilknytnings- og mentaliseringsbaseret tilgang til forældre og deres børn.

Følgende spørgsmål vil blive diskuteret på dette hold:

  • Hvorfor udvikler nogle mennesker en utryg relation til de primære omsorgsgivere mens andre udvikler en tryg relation?
  • Hvilke faktorer er særligt vigtige i denne forbindelse? Hos forælderen? Hos barnet?
  • Hvilken betydning har kvaliteten af tilknytningsrelationen for den senere udvikling og for udviklingen af psykopatologi?
  • Hvorfor er der øget risiko for at forældre, der selv har oplevet omsorgsvigt og traumer, udsætter deres børn for omsorgssvigt?
  • Hvad er særligt vigtigt at fokusere på, når vi ønsker at bryde negative spiraler i udsatte familier?
  • Hvordan opsporer vi børn og forældre, der er i særlig risiko?
  • Hvordan undersøger vi kvaliteten af forælder-barn relationen?
  • Hvordan kan vi intervenere i forhold til at støtte udviklingen af trygge og sunde forælder-barn relationer?

Der vil primært være fokus på relationen mellem forældre og børn i 0-5 årsalderen

Undervisningsform og Eksamensbestemmelser:

Undervisningen foregår over 11 gange (3 lektioner per gang, bortset fra undervisningsgang nr. 8, hvor der er to lektioner, og sidste gang, hvor der er én lektion).

Undervisningen vil veksle mellem underviseroplæg samt øvelser og diskussioner i plenum baseret på de studerendes forberedte responspapirer (se nedenfor).

Filmklip og case-eksempler indgår som en central del af undervisningen til at arbejde med de temaer, vi arbejder med, samt i forbindelse med øvelser i at bruge de metoder, der introduceres i løbet af semesteret.

  • Kurset bestås via aktiv deltagelse.
  • Der er mødepligt (min. 75%).
  • Forud for 7 af de 10 undervisningsgange (dagen inden kl.12:00) skal den studerende aflevere et responspapir (i alt 7), der er baseret på pensumlitteraturen til den givne undervisningsgang.
    • Formålet med responspapirerne er at forberede sig til undervisningen og at reflektere over problemstillinger, som litteraturen lægger op til, samt at dokumentere, at man har læst pensum. I undervisningen skal den studerende anvende sit responspapir til at kvalificere gruppediskussioner samt diskussioner i plenum.
    • Responspapirerne er maks. 2 sider, hvis man afleverer individuelt og hvis man afleverer som to-mandsgruppe, er maks. 2½. side. Når der indgår selvvalgt pensum (se nedenfor) i responspapirerne, kan de være op til 3 sider for én studerende og op til 3½ sider for to studerende.
    • I minimum 2 af de 7 responspapirer skal den/de studerende inddrage selvvalgt pensum til fx at diskutere et tema fra pensum mere dybdegående, end det er muligt i undervisningen, eller ved at bringe perspektiver/teorier/metoder ind, som ikke er en del af det obligatoriske pensum. Ved semesterets afslutning skal den studerende have opgivet i alt 200 siders selvvalgt pensum.
          

Ved semesterets afslutning afleveres endvidere en analyse og diskussion af en praksiscase (maks. 5 sider). Der præsenteres to praksis-cases den næstsidste undervisningsgang, og analysen laves i grupper og afleveres dagen inden sidste undervisningsgang.

- For at få godkendt den sidste opgave (case-analysen), er det forudsætning, at alle forudgående responspapirer er godkendt.

Ved semesterets afslutning samles alle responspapirer og case-analysen i et porte folio, som afleveres med en samlet litteraturliste.

  • Der gives kort, skriftlig feedback fra underviser på 3 responspapirer.
  • Der gives kollektiv mundlig feedback fra underviser på 3 responspapirer.
  • De studerende giver to gange peer-feedback på to responspapirer.
  • Der gives kort skriftlig feedback på den afsluttende case-analyse.
  •  

Datoer for undervisning: 2/9, 16/9, 23/9, 30/9, 21/10, 28/10, 4/11, 18/11 (kl. 11-13) , 26/11, 2/12 og 9/12 (kl. 11-12)

 

Seminarhold 4 v/ Katrine Zeuthen - Børns udvikling; Infantil seksualitet og seksuelle traumer. Forebyggelse, udredning og behandling.

På dette hold vil vi med afsæt i psykoanalytisk teori, kvantitativ og kvalitativ empirisk forskning samt klinisk praksis undersøge børns udvikling, med særligt fokus på børns seksualitet og hvordan denne påvirkes, når et barn udsættes for seksuelle overgreb.

Vores fokus på psykoanalytiske teorier om udvikling og traumer vil blive suppleret med andre teoretiske perspektiver, når vi skal diskutere, hvordan man kan forebygge, udrede og behandle seksuelle overgreb. Herudover vil holdet have et gennemgående og generelt videnskabsteoretisk fokus på, hvordan vores teorier og begreber omkring vores fænomen præger vores måde at undersøge,  beskrive og imødekomme fænomenet på.

På holdet vil der blive lagt vægt på casearbejde, tematiseret i forhold til undervisningsplanen, som en indgang til analyser og diskussioner af, hvordan man kan arbejde terapeutisk med børn udsat for seksuelle traumer. Sager med mistanke om seksuelle overgreb mod børn er ofte svære at gennemskue, hvorfor emnet giver rig anledning til at diskutere forskellige videnskabelige, etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål som forholdet mellem subjektivitet og objektivitet, fantasi og realitet, erindring og hændelse, oplevelse og udtryk.

Undervisningsform og Eksamensbestemmelser:

Undervisningen foregår 14 gange a 2 timer, og der er mødepligt (min. 75% fremmøde – dvs  11 ganges fremmøde). Der stilles krav til forberedelse til hver undervisningsgang, herunder læsning af den i undervisningsplanen specificerede litteratur. Første undervisningsgang inddeles holdet i mindre grupper på 3-4, der igennem semesteret skal beskæftige sig med kliniske emner, problemstillinger og cases, der relaterer sig til temaerne fra undervisningsplanen, det obligatoriske pensum (i alt 600 sider), såvel som med inddragelse af relevant selvvalgt pensum (i alt 200 sider).

Temaerne skal gennemgås, analyseres og diskuteres mundtligt såvel som skriftligt og præsenteres på holdet på forskellige måder defineret af underviseren i løbet af semesteret, og som afslutningsvis skal afleveres samlet i en portefølje til underviseren suppleret med den selvvalgte litteratur. Beståelseskravet opfyldes ved en samlet vurdering af den studerendes velforberedte og aktive deltagelse i holdundervisningen, den selvvalgte litteraturs relevans og kvalitet samt den afleverede porteføjles faglige niveau og indhold.   

  • Et mundtligt oplæg: Med udgangspunkt i et af temaerne fra de forrige undervisningsgange skal gruppen i det mundtlige oplæg diskutere en relevant problemstilling. Denne diskussion baseres primært på den selvvalgte litteratur (200 sider).
     
  • Fire responspapirer (a´ maks. 3-4 sider): I disse responspapirer skal man dokumentere at man har læst det obligatoriske pensum (i alt 600 sider) samt demonstrere, at man kan anvende pensum til at analysere og diskutere relevante problemstillinger. Ved afslutningen skal alt obligatorisk litteratur være eksplicit anvendt i responspapirer. To af responspapirerne baseres på ”bundne arbejdsspørgsmål” og de to andre baseres på et selvvalgt spørgsmål, der besvares som en kritisk refleksion.
     
  • Afsluttende portefølje: Det mundtlige oplæg og responspapirer samles i en portefølje, der også indeholder en liste over, hvilke dele af pensum, der inddrages i hvilke responspapirer samt en  litteraturliste for den selvvalgte litteratur, der er anvendt i det mundtlige oplæg. Denne afleveres til underviseren ved undervisningens afslutning. Beståelseskravet opfyldes ved en samlet vurdering af den studerendes velforberedte og aktive deltagelse i holdundervisningen, den selvvalgte litteraturs relevans og kvalitet samt porteføljens faglige niveau og indhold.

 

Seminarhold 5 v/NN
Afventer beskrivelse

 

 

 

Seminarhold i foråret 2021:

Seminarhold 1 v/ NN

Afventer

Undervisningsform og Eksamensbestemmelser:

Målbeskrivelser

Formålet med undervisningen i klinisk psykologi er - på basis af undervisningen på bacheloruddannelsen - at fremme en viden om, kritisk forståelse af samt evne til at anvende teorier, empiri, metoder og praksisformer fra det klinisk psykologiske fagområde, der sætter den studerende i stand til at indgå kompetent og reflekterende i kliniske praksissammenhænge samt bidrage til den fortsatte udvikling af fagområdet.

Overordnet mål for læringsudbytte

Ved afslutning af undervisningsmodulet kan den studerende redegøre for, analysere, reflektere kritiskover, diskutere og anvende centrale begreber, teorier og metoder fra den kliniske psykologi med henblik på at forstå og (re)formulere relevante problemstillinger samt under den fornødne faglige supervision planlægge, anvende, reflektere over og evaluere klinisk psykologiske interventioner.

 

Mål for læringsudbytte ved Seminarhold

Den studerende kan ved afslutning af Seminarholdet:

  • Udvikle en klinisk psykologisk begrundet problemstilling, der involverer relevante udrednings og/eller interventionsmetoder, i forhold til en/et given klinisk psykologisk case/oplag.
  • Udvælge klinisk psykologisk teori, empiri og udrednings- og/eller interventionsmetoder af relevans for problemstillingen, og forholde sig nuanceret og kritisk hertil.
  • Udarbejde en sammenhængende analyse af den klinisk psykologiske problemstilling og de mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder i forhold til denne.
  • Diskutere relevansen af de anvendte teorier og mulige udrednings- og/eller interventionsmetoder, bl.a. med fokus pa individuelle og / eller kontekstbetingede forhold, der kan påvirke analysen af problemstillingen.
  • Reflektere over etiske sporgsmal, der knytter sig til problemstillingen og de mulige interventioner.

 

600 siders obligatorisk samt 200 siders selvvalgt litteratur

Pensumlister 

  • Kategori
  • Timer
  • Seminar
  • 30
  • I alt
  • 30
Ikke relevant
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse med opsyn.
EKSAMENSBESTEMMELSER: Aktiv undervisningsdeltagelse er specificeret under det konkrete undervisningsudbud.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSE: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve, men opgaver og aktiv undervisningsdeltagelse kan udføres i grupper med maximalt 5 studerende. Ved gruppeopgave eller mundtlige fremlæggelser i grupper skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. En mindre del kan dog være fælles jf. rammestudieordningens afsnit om Individuelle prøver og gruppeprøver. Formen fremgår af det konkrete undervisningsudbud.
OMFANG: Afhænger af det konkrete kursusudbud.
SÆRLIGE BESTEMMELSER: Uanset om de studerende arbejder individuelt eller sammen i grupper om de krævede aktiviteter, skal det sikres ved mundtlige præsentationer, individuelle skriftlige opgaver og/eller ved individuelle bidrag i fælles skriftlige opgaver, at den enkelte studerendes præstationer lever op til de fastsatte krav, herunder anvendelse af den krævede mængde obligatorisk og selvvalgt litteratur. Der ydes vejledning og feedback under processen.
Krav til indstilling til eksamen

Fremmøde til mindst 75 % af undervisningsgangene samt aktiv deltagelse i de ved kursusindholdet fastlagte aktiviteter, opgaver, præsentationer m.v.

Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

januar/juni

se eksamensplan.

 

Reeksamen

februar/august

se eksamensplan.

Kriterier for bedømmelse

Se "Målbeskrivelser"