APSB21771U Valgfag - Ansigtet som psykologisk genstand

Årgang 2025/2026
Engelsk titel

Elective course - The face as a psychological object

Uddannelse
Kursusindhold

Mennesket er fra fødslen rettet mod andres ansigter. Ansigtet er et relationelt, kognitivt og udviklingsmæssigt essentielt fænomen i vores omverden. Vi er afhængige af ansigter for at forstå andres følelser og udtryk og for at formidle vores egne. Vi genkender i overvejende grad andre mennesker på deres ansigt, og ansigtet har været et centralt visuelt fænomen fra antikkens kunst til moderne popkultur.

Dette kursus giver en bred indføring i ansigtet som videnskabeligt, kulturelt og perceptuelt objekt. Vi vil på kurset udforske ansigtet som genstand for den menneskelige perception og undersøge de kliniske tilstande, som kan have indvirkning på vores evne til at bearbejde ansigter (fx prosopagnosi, demens, autisme), men vi vil også udforske ansigtet i kunsten og filosofien, ansigtet som genstand for overvågning, ansigtet som etisk fordring og ansigtet som grundlæggende betingelse for intersubjektivitet.

Studerende vil på kurset blive præsenteret for såvel eksperimentelle og neuropsykologiske som kvalitative metoder til undersøgelse af menneskets forbindelse til ansigtet som et perceptuelt og kulturelt fænomen.

Målbeskrivelser

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

 

Viden:

  • Redegøre for forskellige videnskabelige konceptualiseringer af ansigtet, herunder kognitiv, fænomenologisk og udviklingspsykologisk teori og empiri om ansigtsprocessering
  • Beskrive kliniske tilstande som påvirker ansigtsprocessering
  • Redegøre for psykologiske metoder, der kan belyse ansigtet som videnskabeligt fænomen
  • Beskrive ansigtets rolle i filosofien, kunsten og det omgivende samfund

Færdigheder:

  • Identificere en psykologisk problemstilling, der relaterer sig til ansigtet som videnskabeligt fænomen
  • Anvende eksisterende teori og empiri om ansigtet i analysen af en ny problemstilling

Kompetencer:

  • Integrere teori og empiri fra forskellige videnskabelige discipliner i belysningen af en psykologisk problemstilling, der relaterer sig til ansigtet
  • Vurdere forskellige psykologiske metoder, der belyser ansigtet som videnskabeligt fænomen
  • Diskutere ansigtets psykologiske og kulturelle betydning

Hovedlitteratur:

 

Det obligatoriske pensum består af en sammensætning af blandt andet:

  •  Empiriske studier og teori fra den kognitive (neuro)psykologi, der belyser ansigtsprocessering i neurotypiske individer og diverse kliniske grupper (fx prosopagnosi, demens, autisme)
  • Filosofiske/​fænomenologiske tekster om ansigtet som grundlag for intersubjektivitet og etik
  • Udviklingspsykologisk teori og empiri, der undersøger mennesket grundlæggende indstilling mod ansigter 

 

Følgende er forslag til nogle mulige pensumtekster:

  • Young, A., & Bruce, V. (2013). Face perception. Psychology Press. (uddrag)
  • Goren, C. C., Sarty, M., & Wu, P. Y. K. (1975). Visual Following and Pattern Discrimination of Face-like Stimuli by Newborn Infants. Pediatrics, 56(4), 544–549.
  • Levinas, E. (1979). Totality and infinity: An essay on exteriority (Vol. 1). Springer Science & Business Media. (uddrag)
  • Nørkær, E., Gobbo, S., Roald, T., & Starrfelt, R. (2024). Disentangling Developmental Prosopagnosia: A scoping review of terms, tools and topics. Cortex.
  • Rossion, B. (2022). Twenty years of investigation with the case of prosopagnosia PS to understand human face identity recognition. Part I: Function. Neuropsychologia, 108278.
  • Rubin, E. (2018). Synsoplevede Figurer: Studier i psykologisk Analyse.1. Del. Disputats. (uddrag)
Det vil være en fordel, men ikke et krav, at have bestået nogle af de grundlæggende elementer på BA, herunder: Socialpsykologi, Personlighedspsykologi, Kognitionspsykologi, Udviklingspsykologi, Videnskabsteori I.
Undervisningen består af holdundervisning, hvoraf størstedelen afholdes af den kursusansvarlige, mens enkelte gange afholdes af inviterede undervisere med ekspertise i det pågældende område (fx én gang om ansigtet i (portræt)kunsten; én gang om ansigtsgenkendelsesteknologi; én gang om problemer med ansigtsgenkendelse efter hjerneskade)
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 108
  • Eksamen
  • 70
  • I alt
  • 206
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet

Hver gruppe (eller enkeltperson, hvis nogen ønsker at udarbejde eksamen alene) tilbydes individuel vejledning på deres eksamensprojekt én gang i løbet af semesteret ca. 2/3 gennem semesteret, således at gruppen har nået at vælge emne, formulere en problemstilling og finde lidt litteratur osv.

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Hjemmeopgave
Prøveformsdetaljer
Den/de studerende skal ved semesterets afslutning aflevere en skriftlig opgave, som behandler én eller flere psykologiske/​videnskabelige/​filosofiske problemstillinger med udgangspunkt i kursets undervisning og selvvalgt og obligatorisk pensum. Problemstillingen bør formuleres i løbet af semesteret i løbende dialog med underviseren og de andre studerende på holdet.
Individuel eller i grupper op til 3.
Eksamensforudsætninger

Ved alle valgfag er der fremmødepligt på 75 % af undervisningsgangene, men undervisningen er baseret på fuld deltagelse. 

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt

Medmindre andet er angivet, er det på Institut for Psykologi ikke tilladt at bruge generativ AI-software og store sprogmodeller (AI/LLMs), såsom ChatGPT, til at generere nyt og kreativt indhold i skriftlige eksamener. Dog kan studerende anvende AI/LLMs til at forbedre præsentationen af deres eget originale arbejde, for eksempel i form af tekstredigering, argumentvalidering eller forbedring af programmeringskode. Studerende skal i alle opgaver angive i et bilag, om og hvordan AI/LLMs er blevet anvendt; dette bilag tæller ikke med i opgavens sidetal. Studienævnet har vedtaget denne politik for at sikre, at studerendes skriftlige eksamener nøjagtigt afspejler deres egen viden og forståelse af stoffet.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Eksamensoplysninger:

Eksamensdatoen kan ses i eksamensplanen, som ligger her: Eksamensplaner – Københavns Universitet

Reeksamen

Samme som ordinær.

Reeksamensdatoen/perioden kan ses i eksamensplanen, som ligger her: Eksamensplaner – Københavns Universitet

Kriterier for bedømmelse

Bedømmelseskriterierne er baseret på indholdet i målbeskrivelsen.

 

For at opnå den højeste karakter "12" skal den studerende med en fremragende præsentation og med ingen eller få uvæsentlige mangler, demonstrere at han/hun lever op til fagets målbeskrivelse og de opstillede punkter for viden, færdigheder og kompetencer.

 

 For at opnå karakteren ”02” skal den studerende med en tilstrækkelig præstation, demonstrere minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets målbeskrivelse og de opstillede punkter for viden, færdigheder og kompetencer.