AØKB08016U Mikroøkonomi II

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

Microeconomics II

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i økonomi – Obligatorisk fag på 4. semester

Kursusindhold

Ligesom Mikroøkonomi I bygger Mikroøkonomi II emnemæssigt videre på mange af de emner, der blev introduceret mere uformelt i Økonomiske Principper på 1. år. Sammenlignet med Økonomiske Principper sker der i faget en formalisering med brug af teoretiske modeller og præcise, matematiske redskaber. 


Men hvor Mikroøkonomi I gav en grundlæggende beskrivelse af markedsadfærd, ligevægt og efficiens i økonomier med perfekt konkurrence, supplerer og nuancerer Mikroøkonomi II denne beskrivelse ved at afdække nogle af de fænomener, som findes i virkelige økonomier. Kort sagt: En række markedsimperfektioner, som pr. forudsætning ikke indgår i standardbeskrivelsen af perfekt-konkurrence-økonomier, og som kan forårsage efficiensproblemer og/eller have indkomstfordelingsmæssige konsekvenser.

 

Undervejs drøftes det, hvilke muligheder der er for gennem økonomisk politik at kompensere for nogle af disse markedsfejl og derved forsøge at sikre efficiens.

 

Mikroøkonomi II udgør således det metodiske grundlag for senere fag inden for områder som industriøkonomi, skattepolitik og offentlig økonomi, miljøøkonomi, sundhedsøkonomi m.v. 

 

Emnerne er: 
 

  • virksomheders adfærd, når de har ”market power” og selv kan påvirke priserne, de sælger til – som monopol, evt. prisdiskriminerende

  • samspillet mellem oligopoler, herunder Cournot-, Bertrand- og Stackelberg-ligevægte samt ”entry deterrence”

  • kollektive goder (forsvar, undervisningssystemer mv.), herunder Lindahl-ligevægte

  • eksternaliteter (miljøpåvirkninger, trafiktrængsel mv.)

  • situationer med asymmetrisk information, hvor der opstår principal-agent-problemer, herunder moral hazard og adverse selection

  • samfundsvelfærd, herunder Rawls samt Arrows umulighedsteorem

  • nyere adfærdsøkonomi baseret på empiriske observationer, der bryder med standard neoklassiske forudsigelser af adfærd i valgsituationer

  • grundlæggende spilteori, herunder Nash-ligevægte og underspilsperfekte ligevægte

  • skatters og afgifters forvridende effekter
Målbeskrivelser

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

 

Viden:

  • På en klar og præcis måde præsentere, redegøre for og definere de begreber og de modeller, der er blevet gennemgået i faget. Heri skal indgå brug af de matematiske modeller, redskaber og begreber, som er blevet anvendt i faget undervejs.

 

Færdigheder:

  • Regne opgaver i de modeller, der er blevet gennemgået, for at kunne demonstrere dels analytiske og matematiske evner og for at kunne udvise en konkret forståelse af modeller og begreber, ligesom der forventes præcise grafiske illustrationer af resultaterne.
  • Udregne resultaterne matematisk korrekt og ved brug af korrekt metode.
  • Eftervise centrale resultater og kunne besvare, logisk argumenterende, hvorvidt forskellige udsagn om modellerne og deres resultater er sande eller ej.
  • Sætte ord på den økonomiske intuition.
  • Relatere modellerne til, og perspektivere i forhold til, økonomiske og økonomisk-politiske problemstillinger.   

 

Kompetencer:

  • Få en forståelse af markedsfejl samt de politik-redskaber, der findes i forhold hertil.
  • Uden besvær kunne begive sig i kast med senere fag som industriøkonomi, spilteori og Microeconomics III.
  • Birgitte Sloth: "Kontrakter med moralfare", i Grønne Undervisningsnoter nr. 85, Institute of Economics, August 2000, 17 sider.
  • Birgitte Sloth: "Kontrakter med ugunstig udvælgelse", i Grønne Undervisningsnoter nr. 85, Institute of Economics, August 2000, 19 sider.
  • Thomas Nechyba: Microeconomics - An Intuitive Approach with Calculus, 2. Edition, 2016.  Chapters 19, 21-23, 24A, 25, 27-29 ISBN 9781305650466
Faget er baseret på, at den studerende har fulgt Økonomiske Principper, Matematik og Mikroøkonomi I på Bacheloruddannelsen i Økonomi, Københavns Universitet.
Forelæsninger, hvor pensum bliver gennemgået og perspektiveret - så vidt muligt i forhold til empiriske analyser og aktuelle økonomisk-politiske problemstillinger, samt holdundervisning, hvor emner i pensummet studeres og der regnes opgaver med involvering af de studerende.
Lektionsplan:

Efterår 2020:
2 timers forelæsninger 1-2 gange pr uge fra uge 36 til 50 (minus uge 42).
2 timers holdundervisning pr uge fra uge 36/37 til 50 (minus uge 42).

Forår 2021:
2 timers forelæsninger 1-2 gange pr uge fra uge 6 til 21 (minus helligdage).
2 timers holdundervisning pr uge fra uge 6/7 til 21 (minus helligdage).

Tid og sted:
Tidspunkt og lokale kan ses ved at trykke på linket/ et af linkene til holdene under "Se skema" i højre side. Forelæsningens tider vises under hvert link (E står for Efterår, F for forår med årstal først)

Hvis linket ikke virker, kan det samme ses her:
https:/​/​skema.ku.dk/​ku2021/​dk/​module.htm
-Vælg: “2200-Økonomisk Institut” (vent tålmodigt)
-Vælg: “2200-E20; [Navn på kursus]” eller “2200-F21; [Navn på kursus]”
-Vælg: ”Liste - ugedage”
-Vælg “Efterår/Autumn – uge 30-5” eller “Forår/Spring – uge 5-30”
-Tryk: “Se skema”

Bemærk venligst:
- At de studerende placeres på holdene af studieadministrationen efter principperne angivet i KUnet.
- At holdændring ikke er muligt efter eftertilmeldingsperioden er afsluttet.
- At hold kan ændre dag og tid op til studiestart uden accept af de tilmeldte. Hvis dette sker vil det fremgå af linkene i højre side, i det personlige skema på KUnet og i MyUCPH-appen.
- At et hold kan blive lagt sammen med et andet ved for lidt tilmeldte studerende eller ved manglende undervisningsressourcer.
- At det ikke er tilladt at deltage på et hold, man ikke er tilmeldt, da lokalet kun har plads til de tilmeldte studerende.
- At holdunderviseren ikke kan rette opgaver fra andre end holdets tilmeldte studerende undtagen ved gruppeaflevering på tværs af holdene.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 42
  • Holdundervisning
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 133
  • Eksamen
  • 3
  • I alt
  • 206
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv

 

I holdundervisningen modtager de studerende individuel og kollektiv feedback via opgaveregningen på klassen og via deres skriftlige afleveringer. 

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 3 timer med opsyn.
___
Krav til indstilling til eksamen

Den studerende skal løbende over semesteret og til de angivne frister aflevere obligatoriske hjemmeopgaver:

Mindst 10 af afleveringsopgaverne skal være godkendt for at den studerende kan deltage i eksamen.

__

Hjælpemidler
Uden hjælpemidler

__

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
__
Eksamensperiode

Eksamen foregår i universitetets eksamenslokaler:

For efterårssemesteret 2020: 

13. januar 2021

 

For forårssemesteret 2021:

Oplyses senest 14. november

 

Eksamensoplysninger:

Ca. midt i semesteret oplyses tidspunkt og eksamenslokale i Digital Eksamens portalen.

 

I særlige tilfælde kan eksamensdatoen ændres til en anden dag og tidspunkt indenfor eksamensperioden.

 

Indskrevne studerende kan læse mere om eksamen, regler, hjælpemidler mm på eksamenssiderne for bachelorstuderende.

__

Reeksamen

Den skriftlige reeksamen foregår i universitetets eksamenslokaler:

 

Efterår 2020:

16. februar 2021

 

Forår 2021:

Oplyses senest 14. november

 

OBS: Ved få tilmeldte kan reeksamen ændres til en 20 minutters mundtlig eksamen med 20 minutters forberedelse. Skriftlige hjælpemidler er tilladt under forberedelsestiden. Hjælpemidler er ikke tilladt under eksaminationen. Ved skift til en mundtlig reeksamen kan dato, tid og sted ændres, hvilket oplyses af Eksamenskontoret via KUmail.

 

Yderligere info

Om reeksamen, regler, hjælpemidler, tider mv.:

Digital Eksamen i August/Februar

Studieinformationssiderne

Kriterier for bedømmelse

Bedømmelseskriterierne er baseret på indholdet i målbeskrivelsen.

 

For at opnå den højeste karakter skal den studerende med en fremragende præsentation og med ingen eller få uvæsentlige mangler, demonstrere at han/hun lever op til fagets målbeskrivelse og de opstillede punkter for viden, færdigheder og kompetencer.

 

For at opnå karakteren 12 skal den studerende i dette fag endvidere udvise logisk stringens, analytisk kunnen, overblik og præcis brug af matematiske udtryk og modeller.