SVEB13026U Infektionsmikrobiologi

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

Infection Microbiology

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin - obligatorisk

Kursusindhold

Kurset omhandler struktur, funktion og betydning af infektiøse agens (bakterier, mikrosvampe, virus og zooparasitter) i veterinærmedicin, samt invertebrat zoologi som støtte til dette. For hver gruppe gennemgås deres opbygning, replikationsstrategier, overlevelsesstrategier, smitteveje, mekanismer for ændring af genetisk materiale, mekanismer for overførsel af genetisk materiale mellem organismer og deres betydning i veterinærmedicin. Vigtige emner er:

  • Mekanismer for interaktion mellem smitstoffer og værten, herunder hvordan smitstoffet giver sygdom (patogenese) og hvilke faktorer hos smitstoffet der betragtes som vigtigt herfor (virulensfaktorer) .
  • Sammenhæng mellem smitstoffet og forekomst af sygdom hos forskellige dyr og mennesker (zoonoser).
  • Principper for forebyggelse, eftersporing og kontrol af infektioner, herunder korrekt brug af antimikrobielle stoffer og brug af vacciner.
  • Mekanismer bag udvikling og spredning af antibiotikaresistens.
  • Basale og anvendte diagnostiske prinicipper til påvisning af smitstoffer og til påvisning af antibiotikaresistens.
  • Invertebrat zoologi relateret til veterinære og zoonotiske problemstillinger.
  • Morfologi og identifikation af relevante invertebrater med betydning for sygdom hos dyr og menneske med fokus på Danmark og andre Europæiske lande.

 

 

Målbeskrivelser

Kursets formål er, at den studerende skal opnå viden, færdigheder og teoretiske og praktiske basale kompetencer i veterinær-, fødevarerelateret- og zoonotisk mikrobiologi (bakteriologi, mykologi og virologi) og parasitologi, inklussiv teoretiske og praktisk anvendte diagnostiske laboratoriemetoder. Kurset relaterer til Lov om Dyrlæger nr 33 af 09/06-2004 p.12,stk 1, pkt2.

Efter kusus skal den studerende være i stand til at forklare veterinære og zoonotiske mikrobielle og parasitologiske forhold og problemer.

Viden:

  • Forklare principper for forebyggelse og kontrol af infektioner.
  • Forklare sammenhæng mellem forekomst af veterinært relevante smitstoffer og forekomst af sygdom hos dyr og mennesker.
  • Forklare betydningen af struktur og funktion hos smitstoffer for forekomst af sygdom hos dyr og mennesker, samt hvordan smitstoffer transmiteres mellem værter, herunder via overlevelse i miljøet.


Færdigheder:

  • Identificere, indhente relevant information og kommunikere med fagfæller og lægmand vedrørende veterinære problemstillinger relateret til forekomst af smitstoffer hos dyr.
  • Udføre basale diagnostiske undersøgelser på et prøvemateriale fra et dyr for at identificere forekomst af smitstoffer, og relatere dette til risiko for sygdom hos dyr og mennesker.
  • Diskutere metoder til forebyggelse og kontrol af infektiøse sygdomme.
  • Evaluere invertebrat morfologi og foreslå metoder for nærmere identifikation.


Kompetencer:

  • Anvende relevant sprogbrug for præcis og klar kommunikation med lægmand og professionelle.
  • Diskutere prøvemateriale og udføre relevante diagnostiske metoder i klinisk praksis, og foreslå relevante udvidede undersøgelser.
  • Udvikle evne til at forstå komplekse problemer relateret til dyrehold så som produktionsomgivelser og disses indflydelse på optræden af infektioner og sygdom.

Anbefalet litteratur:

  • Quinn, Markey, Carter, Donelly, Leonard "Veterinary Microbiology and Microbial Disease " Blackwell Publishing, 2nd edition, 2011.
  • Ålbæk og Pedersen, Mikrobiologisk Teknik, 3. udgave. Samfundstryk.
  • Hickman, R, Keen, Larson, I'Anson & Eisenhour: Integrated Principles of Zoology. 15th ed. McGrawHill, 2011.
  • SM Thamsborg, A Roepstorff & J Monrad: VETERINÆR PARASITOLOGI / Helmintologi. 6. rev. udg., Academic Books/ Life-bogladen, 2012.
  • J Monrad & EM Pedersen: VETERINÆR PARASITOLOGI / Entomologi. 4. rev. udgave, Academic Books / Life-bogladen, 2012.
  • SM Thamsborg & J Monrad: VETERINÆR PARASITOLOGI / Protozoologi. 4. rev. udgave, Academic Books / Life-bogladen, 2012.
  • SM Thamsborg, A Roepstorff, H Mejer & J Monrad: VETERINÆR PARASITOLOGI / Øv.noter 2011

 

I øvrige anvendes en række eks. relevante undervisningsbilag, der gøres tilgængelige for de studerende via absalon.

Til faget hører e-learningsmoduler, der gøres tilgængligt for de studerende via Absalon. Endvidere anvendes et frit tilgængeligt inernet-atlas i undervisningen.

 

SVEB13019U Veterinær anatomi og fysiologi - del 1
SVEB13020U Veterinær anatomi og fysiologi - del 2
Veterinær anatomi og fysiologi - integreret eksamen SVEB13028E/SVEB13029E
SVEB22001U Veterinær kemi og biokemi
Forelæsninger, praktiske øvelser, teoretiske øvelser og e-learning. Forelæsninger anvendes til at give overblik over de vigtigste elementer i faget mens de praktiske øvelser støtter op om denne undervisning og indøver de pratiske færdigheder der forudsættes bekendt ved eksamen. Via e-learningsplatformen besvarer de studerende opgaver efter hver forelæsning (e-forelæsninger inklusive). Disse er udarbejdet med henblik på at sikre at de studerende har forstået de helt centrale koncepter og begreber i faget. E- learningsplatformen anvendes endvidere til at tilbyde "forelæsninger" i dele af stoffet, som der ikke er plads til i den ordinære undervisning og til at introducere til visse øvelser. Det obligatoriske e-kursus i laboraotoriesikkerhed for praktiske uddannelser ved KU er integreret i undervisningen (e-learning), for så vidt angår arbejde med mikroorganismer. Temaundervisning anvendes afsluttende til at diskutere emner på tværs af kursuselementer.
Fagets læringsmål bliver gjort tilgængeligt i elektronisk form.

Undervisning forløber sideløbende med kurset almen patologi, immunologi og patofysiologi. Den sideløbende undervisning er planlagt således at der i begge fag startes med introduktion af begreber, der er vigtige for at øge udbyttet af begge kurser, typisk de centrale elementer af værtsrespons ved infektioner, cellulære og histologiske forandringer som følge af infektioner og de basale egenskaber ved de agentia, der forårsager infektioner. Derefter undervises i elementer hvor de to fag kan anskues uafhængigt.

Faget er grundfag for en række senere fag på både bachelor og kandidatuddannelsen. I forhold til kursus i Mikrobiel fødevaresikkerhed på bacheloruddannelsen har indeværende kursus ansvar for at de studerende har et overblik over hvilke smitstoffer, der er zoonotiske, og hvordan disse giver sygdom hos dyr og mennesker.

Evalueringsmodel: Spørgeskema.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 54
  • Forberedelse (anslået)
  • 235,3
  • Praktiske øvelser
  • 75
  • E-læring
  • 37,7
  • Seminar
  • 7,5
  • Eksamen
  • 3
  • I alt
  • 412,5
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 3 timer med opsyn.
Prøveformsdetaljer
Teoretisk skriftlig eksamen 3 timer ved KUs eksamenshuse. Her evalueres teoretisk viden, færdigheder og kompetencer. Eksamen kan indeholde både essay, korte spørgsmål og multiple choice spørgsmål
Krav til indstilling til eksamen

Kursusattesten indeholder: Formative spotprøver og eventuelle opgaver i forbindelse med øvelseskurserne i bakteriologi og parasitologi, hvor de studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for relevant laboratoriediagnostik og -metoder evalueres og godkendes / ikke-godkendes. Endvidere testes ved multiple choice test at de studerende har forstået sikkerhedsaspekter ved arbejde med mikroorganismer. Præstationerne i forbindelse med spotprøver, eventuelle opgaver og e-learningsmodul i laboratoriesikkerhed skal godkendes af underviser for at opnå "bestået" kursusattest.

Hjælpemidler
Uden hjælpemidler

Læs mere om de skriftlige stedprøver (herunder om standardopsætning ved PC-eksamener) i KUs eksamenshuse på KUnet: Bachelor i veterinærmedicin - KUnet

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Prøveform: Mundtlig eksamen.

Prøveforms detalje: 20 minutters eksamination.

De studerende får 24 timer før prøvens afholdelse besked per e-mail om de skal eksamineres i

bakteriologi, virologi eller parasitologi. Fordelingen sker på basis af lodtrækning, således at

de studerende fordeles så tæt som muligt ligeligt mellem fagområderne. Ved ankomst til

prøvelokalet trækker den studerende et emne og dette danner grundlag for eksaminationen.

Forberedelse: 10 minutters forberedelse.  

Efter at have trukket emnet gives den studerende 10 minutter med et stykke papir foran sig til

at forberede fremlæggelse af emnet.

Tilsyn: Nej.

Hjælpemidler: Ingen.

Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 ved skriftlige eksamen skal den studerende kunne:

 Viden:
*beskrive opbygningen af veterinært relevante smitstoffer (virus, bakterier, svampe, zooparasitter)
*forstå funktionen af de vigtigste bestanddele af disse for organismens livsytringer og samspil med et omgivende miljø og værter.
*beskrive levevis, livscyklus, betydning og forekomst for de i Danmark vigtigste arter, herunder hvilke værter de især er tilknyttet og hvilke sygdomme de kan forårsage. Der skal kunne redegøres for hvilke smitstofer der er zoonotiske og hvordan de giver sygdom hos mennesker.
*forstå hvilke egenskaber hos disse organismer der styrer samspillet med værten og har betydning for udviklingen og graden af sygdom (virulensfaktorer) og for infektionens modtagelighed for behandling.
*forstå hvilke principper man kan anvende for at begrænse disse organismers mulighed for at give sygdom
*beskrive principper i udførelse af de relevante diagnostiske metoder

 Færdigheder:
*kunne pege på de mest relevante metoder til diagnostik og smitteeftersporing i forskellige situationer, herunder metoder til fastlæggelse af bakteriers følsomhed for behandling
*være i stand til at diskutere fagets elementer under anvendelse af korrekte fagtermer

Kompetencer:
*kunne kommunikere de basale principper om smittespredning, overførsel af resistansmekanismer og beskyttelse mod infektioner til fagfæller og lægmand.