APSK15731U Valgfag - Psykotraumatologi
Elective course - Acute and Post-traumatic Stress Reactions. Theory and Clinical Practice
Formål
Hvad sker der med os, som mennesker, når vi udsættes for
pludselige, voldsomme og potentielt livstruende hændelser? Hvorfor
er sådanne oplevelser invaliderende for nogen, mens andre lever
videre med få eller ingen men? Og hvordan kan vi hjælpe dem
som bliver svært påvirket af traumer? Spørgsmålene er centrale i
dette kursus som har til formål at give dig den grundlæggende
teoretiske og praktiske viden om det psykotraumatologiske
fagområde. Kursets vil udvikle din viden inden for feltet og
dine konkrete færdigheder til udredning af forskellige
traumetilstande samt vurdering og tilrettelæggelse af relevant
intervention både i den akutte fase, såvel som i senere faser. Du
vil få viden om de akutte reaktioner såvel som PTSD og kompleks
PTSD.
Kurset vil veksle mellem teori, refleksionsøvelser og casearbejde.
Overordnet mål for læringsudbytte
Ved afslutning af modulet skal studerede kunne
Viden – du skal kunne beskrive:
- Hvordan man definerer et traume
- Psykotraumatologiens historie og hovedteorier
- Diagnosticering og måling af PTSD og Kompleks PTSD (CPTSD) og udvikling af symptomer over tid
- Psykiatriske lidelser som er relateret til /knyttet til traumer
- Udviklingstraumer og interpersonelle traumer og personlighedsændringer ved PTSD
- Risiko- og beskyttende faktorer for udvikling af PTSD/C-PTSD, med særlig fokus på menneskets resiliens i forbindelse med traumatiske oplevelser
- Akutte og peritraumatiske reaktioner
- Den social kontekst betydning for PTSD
- Kulturelle forskelle ved PTSD
- Sekundær traumatisering
- Intergenerationelle traumer – hvordan traumer påvirker familien over tid
- Neurobiologien ved traumer
- Behandling af PTSD og C-PTSD og forskelle i behandlingen af forskellige målgrupper
Kompetencer: du skal kunne:
- tilegne dig grundlæggende viden om psykotraumatologi, herunder den historiske udvikling af feltet, og viden om traumetyper, den sociale kontekst betydning, kulturelle forskelle ved PTSD, akutte og langsigtede reaktioner, samt sammenligne forskellige interventioner.
- Designe udredningsforløb af afgrænsede traumetilstande med fokus på diffentialdiagnostik på et introducerende niveau.
Færdigheder: du skal kunne::
- identificere traumer (PTSD og CPTD) og foretage en helhedsorienteret afdækning af behandlingsbehovet.
- udpege og tilrettelægge den rette intervention i den akutte såvel som senere fase på introducerende niveau.
- kvalificere din overvejelser ift. at tilrettelægge behandlingen.
- forklarer psykologens rolle og de dilemmaer psykologer oplever i forbindelse med traumebehandling.
Litteratur | Antal normalsider |
Arendt, M., & Elklit, A. (2001). Effectiveness of psychological debriefing. Acta psychiatrica scandinavica, 104(6), 423-437. | 17 |
Asmundson, G. J., & Katz, J. (2009). Understanding the co-occurrence of anxiety disorders and chronic pain: state-of-the-art. Depression and Anxiety, 26(10), 888–901. https://doi.org/10.1002/da.20600 | 15 |
Bessel Van der Kolk, B. (2015). The body keeps the score: Brain, Mind and Body In The healing of trauma. penguin UK. Part One: The Rediscovery of Trauma (s. 7- 47) Part Three: The Minds of Children (s. 107 -170) (Valgfri- 60 sider) |
105 (valgfri 60) |
Bisson, J. I., Brayne, M., Ochberg, F. M., & Everly Jr, Ph D, G. S. (2007). Early psychosocial intervention following traumatic events. American Journal of Psychiatry, 164(7), 1016-1019. DOI: 10.1176/ajp.2007.164.7.1016 | 10 |
Bohus, M., Schmahl, C., Fydrich, T., Steil, R., Müller-Engelmann, M., Herzog, J., ... & Priebe, K. (2019). A research programme to evaluate DBT-PTSD, a modular treatment approach for Complex PTSD after childhood abuse. Borderline personality disorder and emotion dysregulation, 6(1), 1-16. DOI: 10.1186/s40479-019-0099-y | 23 |
Bonanno, G.A., 2004. Loss, trauma, and human resilience: have we underestimated the human capacity to thrive after extremely aversive events? American psychologist 60 (1), 20-29) DOI: 10.1037/0003-066X.59.1.20 | 15 |
Brewin, C. R., Cloitre, M., Hyland, P., Shevlin, M., Maercker, A., Bryant, R. A.,…Reed, G. M. (2017). A review of current evidence regarding the ICD-11 proposals for diagnosing PTSD and complex PTSD. Clinical Psychology Review, 58, 1-15. doi: 10.1016/j.cpr.2017.09.001. | 23 |
Bryant, Richard and Nickerson, Angela and Morina, Naser and Liddell, Belinda, Posttraumatic Stress Disorder in Refugees (May 1, 2023). Annual Review of Clinical Psychology, Vol. 19, pp. 413-436, 2023, | 34 |
Bryant, R. A. (2022). Attachment processes in posttraumatic stress disorder: A review of mechanisms to advance theories and treatments. Clinical Psychology Review, 102228. | 40 (valgfri) |
Buhmann, C.B. & Folke, S. (2021). Indledning. I Buhmann, C.B. & Folke, S., Traumer i psykiatrien (s. 9-14). Hans Reitzels Forlag. Buhmann, C.B. & Folke, S. (2021). PTSD. I Buhmann, C.B. & Folke, S., Traumer i psykiatrien (s. 15-27). Hans Reitzels Forlag |
18 |
Buhmann, C.B & Arendt, M (2021) Diagnostik og vurderingsmetoder ved PTSD. I Buhmann, C.B & Arendt, M.& Rosenberg, N.K. (2018) Psykoterapeutiske tilgange til PTSD symptomer, undersøgelse og behandling (s.43-52) |
8 |
Buhmann, C., Arendt, M, Rosenberg, N. (2018). Psykoterapeutiske tilgange til PTSD. Hans Reitzel. Side 53 - 117. | 50 |
Manning-Jones, Shekinah, Ian de Terte, and Christine Stephens. "Secondary traumatic stress, vicarious posttraumatic growth, and coping among health professionals; A comparison study." New Zealand journal of Psychology 45.1 (2016): 20. (P.- 20-29) |
19 |
Coventry, P. A., Meader, N., Melton, H., Temple, M., Dale, H., Wright, K., ... & Gilbody, S. (2020). Psychological and pharmacological interventions for posttraumatic stress disorder and comorbid mental health problems following complex traumatic events: Systematic review and component network meta-analysis. PLoS medicine, 17(8), e1003262. DOI: 10.1371/journal.pmed.1003262 | 21 |
Dalgaard, N. T., Thøgersen, M. H., Væver, M. S., & Montgomery, E. (2020). Family violence in traumatized refugee families: A mixed methods study of mother/child dyadic functioning, parental symptom levels and children’s psychosocial adjustment. Nordic Psychology, 72(2), 83-104 | 21 |
Folke, S., Karstoft, K. I., Andersen, S. B., Karatzias, T., Nissen, L. R., & Nielsen, A. B. (2023). Risk factors, comorbidity and social impairment of ICD-11 PTSD and complex PTSD in Danish treatment-seeking military veterans. Journal of Psychiatric Research. DOI: 10.1016/j.jpsychires.2023.05.055 | 10 (valgfri) |
Folke, S., Nielsen, A. B., Andersen, S. B., Karatzias, T., & Karstoft, K. I. (2019). ICD-11 PTSD and complex PTSD in treatment-seeking Danish veterans: A latent profile analysis. European Journal of Psychotraumatology, 10(1), 1686806. DOI: 10.1080/20008198.2019.1686806 | 15 (valgfri) |
Ferrajão, P. C., & Aragão Oliveira, R. (2016). Portuguese war veterans: Moral injury and factors related to recovery from PTSD. Qualitative health research, 26(2), 204-214. | 10 |
Foa, E. B., Rothbaum, B. O., Riggs, D. S., & Murdock, T. B. (1991). Treatment of posttraumatic stress disorder in rape victims: a comparison between cognitive-behavioral procedures and counseling. Journal of consulting and clinical psychology, 59(5), 715-723) DOI: 10.1037//0022-006x.59.5.715 | 16 |
Høgsted, R. (2021) Grundbog I Belastningspsykologi, Ictus: Myterne om den usårlige hjælper, den almægtige leder, og det store hvorfor (s. 28-35) Spejlneuroner og Rød, Grøn Blå Modellen (s. 90-102) | 15 |
Kennedy, C. H. (2020). Introduction: Basic Truths about Military Stress Trauma, and Posttraumatic Stress Disorder. In Kennedy, C. H., Military stress reactions: Rethinking trauma and PTSD. (pp.1-9). Guilford Publications.
Kennedy, C. H. (2020). Military Stress Reactions and Nomenclature. In Kennedy, C. H., Military stress reactions: Rethinking trauma and PTSD. (pp.10-38). Guilford Publications.
Kennedy, C. H. (2020).Conceptual Framework of Military Stress reactions. In Kennedy, C. H., Military stress reactions: Rethinking trauma and PTSD. (pp.39-58). Guilford Publications. |
8
28
19
|
Karstoft, K.-I., Armour, C., 2023. What we talk about when we talk about trauma: Content overlap and heterogeneity in the assessment of trauma exposure. Journal of Traumatic Stress 36, 71–82. DOI: 10.1002/jts.22880 | 12 |
Kartoft, K.I, Korchakova,N. Pedersen, A. Koushede, Weiskopf .S.V, Power, S.P, Morton. T, Thøgersen M.H. Københavns Universitet 2023 Fordrevne ukrainere i Danmark (ku.dk) | 40 (Valgfri) |
Kessler, R. C., Sonnega, A., Bromet, E., Hughes, M., & Nelson, C. B. (1995). Posttraumatic stress disorder in the National Comorbidity Survey. Archives of general psychiatry, 52(12), 1048-1060. | 18 |
Kopacz, M. S., Ames, D., & Koenig, H. G. (2019). It's time to talk about physician burnout and moral injury. The Lancet Psychiatry, 6(11), e28. | 2 |
Freidman, M. J, Schnurr, P.P, & Keane, T.M (2021) Book of PTSD: science and practice, McFarlane, A.C & Kilpatrick, D.G, Chapter 3: “Historical Roots of the PTSD Construct: how PTSD became a Diagnosis and Launched the Traumatic Stress field.” The Guilford Press. (s. 38-56) Freidman, M. J, Schnurr, P.P, & Keane, T.M (2021) Book of PTSD: science and practice Korte J.K (2021) Chapter 4: Epidemiology of Trauma and PTSD in Adults. The Guilford Press (s. 61-77) | 25 (valgfri)
26 |
Memarzia, J., Walker, J., & Meiser-Stedman, R. (2021). Psychological peritraumatic risk factors for post-traumatic stress disorder in children and adolescents: A meta-analytic review. Journal of Affective Disorders, 282, 1036–1047. https://doi.org/10.1016/j.jad.2021.01.016 | 11 |
Møller, S.B & Austin, S.F (2023) Recovery efter krig. I Recovery at komme sig over psykisk lidelse Møller, S.B & Austin S.F. Hans Reitzels forlag (s. 99-127) | 13 |
Prati, G., & Pietrantoni, L. (2009). Optimism, social support, and coping strategies as factors contributing to posttraumatic growth: A meta-analysis. Journal of Loss and Trauma, 14(5), 364-388. | 16 |
Schnyder, U., Ehlers, A., Elbert, T., Foa, E. B., Gersons, B. P., Resick, P. A., ... & Cloitre, M. (2015). Psychotherapies for PTSD: what do they have in common?. European journal of psychotraumatology, 6(1), 28186 DOI: 10.3402/ejpt.v6.28186 | 8 |
Silove, D., Steel, Z., & Psychol, M. (2006). Understanding community psychosocial needs after disasters: Implications for mental health services. Journal of postgraduate medicine, 52(2), 121. | 12 |
Spaaij, J., Fuhr, D. C., Akhtar, A., Casanova, L., Klein, T., Schick, M., … & Morina, N. (2023). Scaling-up problem management plus for refugees in Switzerland-a qualitative study. BMC Health Services Research, 23(1), 488. | 15 (valgfri) |
Steenkamp, M. M., Litz, B. T., Hoge, C. W., & Marmar, C. R. (2015). Psychotherapy for military-related PTSD: A review of randomized clinical trials. Jama, 314(5), 489-500. Steenkamp | 12 |
Steenkamp, M. M., Litz, B. T., & Marmar, C. R. (2020). First-line psychotherapies for military-related PTSD. Jama, 323(7), 656-657. | 2 |
Thøgersen, Marie Høgh, et al. "The Danish Trauma Database for Refugees (DTD): A Multicenter Database Collaboration—Overcoming the Challenges and Enhancing Mental Health Treatment and Research for Refugees." International journal of environmental research and public health 20.16 (2023): 6611. | 14 (valgfri) |
Uldall, S. W., Eskelund, K & Karstoft. K. (2021) Traume, Hjerne og Krop. Kapitel 1: Traumer og Traumereaktioner (s. 13-32) Uldall, S. W., Eskelund, K & Karstoft. K. (2021) Traume, Hjerne og Krop. Kapitel 5: Biologiske karakteristika ved genoplevelse, undgåelse og øget alarmberedskab (p. 89-) | 13
20 |
Yehuda, R., Halligan, S. L., & Grossman, R. (2001). Childhood trauma and risk for PTSD: Relationship to intergenerational effects of trauma, parental PTSD, and cortisol excretion. Development and psychopathology, 13(3), 733-753. DOI: 10.1017/s0954579401003170 |
19
|
Obligatorisk pensum Valgfrit pensum Samlet pensum | 599 219 818 |
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 28
- I alt
- 28
Tilmeldingsperiode:
15. maj - 1. juni for efterårssemestret
15. november - 1. december for forårssemestret
- Point
- 7,5 ECTS
- Prøveform
- Skriftlig aflevering, Bunden opgave med valgmuligheder
- Prøveformsdetaljer
- Bunden opgave med valgmuligheder, der skal afleveres i Digital
Eksamen.
GRUPPEPRØVEBESTEMMELSER: Prøven kan aflægges som gruppeprøve med op til 3 deltagere.
OMFANG: 1 studerende max 8 sider, 2 studerende max 12 sider og 3 studerende max 14 sider - Krav til indstilling til eksamen
Specificer eksamen: De studerende får mulighed for at vælge en ud af tre cases, hvorudfra de skal besvare en række spørgsmål vedr. casen, udredningen af denne, tilrettelæggelse af behandling. De skal kunne kvalificere disse valg ved at trække på det de har lært i undervisningen og den litteratur de har læst.
FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I EKSAMEN: Det er en forudsætning for deltagelse i eksamen ved alle valgfag/fordybelsesfag, at den studerende har fået godkendt mindst 75 % fremmøde, men undervisningen er baseret på fuld deltagelse.
Den aktive deltagelse består af:
- gruppedrøftelser, med udgangspunkt i pensum
- gruppeøvelser hvor der arbejdes med konkrete cases, og eksempler på udredning og interventioner
- mundtlige oplæg hvor de studerende med udgangspunkt i en udleveret case-beskrivelse, fremlægger hvordan de vil udrede patienten, hvordan de, på baggrund af de givne oplysninger vil identificere problemstillingen, og hvordan de vil tilrettelægge interventionen.
- Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
- Eksamensperiode
- Reeksamen
Kriterier for bedømmelse
Se målbeskrivelse.
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- APSK15731U
- Point
- 7,5 ECTS
- Niveau
- Kandidat
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår og Forår
- Skemagruppe
- B
- Kursuskapacitet
- Ca. 30 studerende
Studienævn
- Studienævn for Psykologi
Udbydende institut
- Institut for Psykologi
Udbydende fakultet
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlige
- Marie Høgh Thøgersen (mht@psy.ku.dk)