SFOB20013U 2. årsprojekt i folkesundhedsvidenskab (Udbydes fra foråret 2022)

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

2nd Year Project in Public Health Science

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab - obligatorisk

Kursusindhold

2. årsprojektet omfatter et tværfagligt, problem- og gruppebaseret arbejde med inddragelse af viden og færdigheder fra et af temafagene (Socialmedicin, sygdomsforebyggelse og rehabiliteringeller Sundhedsvæsenets struktur og funktion) og et af teorifagene (Sundhed og sociologisk teori eller Organisationsanalyse og videnskabsteori). Via projektet skal de studerende demonstrere, at de kan anvende den viden og de færdigheder og kompetencer, de har tilegnet sig på kurserne i løbet af 1. og 2. studieår på Folkesundhedsvidenskab.

Projektet skal derudover bygge på metoder og metodeovervejelser, der afspejler den viden og de færdigheder, de studerende har opnået via undervisning i fagene (Epidemiologi 1, Epidemiologi 2, Kvalitative metoder og Statistik) på bachelordelen af folkesundhedsvidenskab.

Målbeskrivelser

2.-årsprojektet har til formål, at de studerende tilegner sig kompetencer i problemorienteret samarbejde ved selvstændig afgrænsning af et folkesundhedsvidenskabeligt relevant problemområde med inddragelse af flere fagområder, herunder udarbejdelse og besvarelse af en selvvalgt problemformulering.

De studerende skal udføre relevant litteratursøgning og med relevant(e) metode(r), faglig fordybelse og kritisk refleksion udarbejde en skriftlig akademisk fremstilling. Projektet skal udarbejdes ved hjælp af fælles ansvarstagen, planlægning og opgaveløsning.

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden

  • Beskrive et folkesundhedsvidenskabeligt relevant problemområde samt redegøre for udbredelsen heraf i Danmark.
  • Forklare valg af materiale og metode i relation til projektets problemformulering.
  • Forstå og forklare det anvendte materiale og de anvendte metoder.
  • Beskrive og forklare relevant teori og viden om det valgte problemområde.

 

Færdigheder

  • Udvælge og begrunde valget af et folkesundhedsvidenskabeligt problemområde.
  • Udvælge og begrunde valget af teori.
  • Gennemføre og dokumentere en struktureret og fokuseret litteratursøgning.
  • Udvælge og begrunde udvælgelsen af litteratur og øvrigt materiale.
  • Afveje styrker og svagheder ved anvendt litteratur og øvrigt materiale og vurdere validiteten heraf.
  • Kritisk diskutere udvalgt teori og viden om det valgte problemområde.
  • Beherske anvendelsen af for projektet relevante grundbegreber, fagspecifikke termer og teoretisk(e) retning(er) inden for det valgte problemområde.
  • Beherske skriftlig og mundtlig akademisk fremstilling.
  • Gennemføre og præsentere en logisk sammenhængende og velunderbygget argumentation fra problemformulering over analyse til konklusion.
  • Afveje styrker og svagheder ved projektet som helhed.
  • Konkludere og perspektivere.

 

Kompetencer

  • Analysere et folkesundhedsvidenskabeligt relevant problemområde ved brug af empirisk og teoretisk viden.
Projektarbejde og vejledning.

Antal studerende i hver gruppe: Projektgrupperne sammensættes af den kursusansvarlige. Gruppestørrelsen kan variere fra 3 til 5.

Vejledning:
For projektet gælder, at de studerende tildeles vejledere af de til projektfagene knyttede kursusledere.

Vejlederne får tildelt timer, som det fremgår af nedenstående oversigt. Udover vejledning fra hovedvejleder får hver gruppe tildelt vejledning med en bivejleder fra det fag, hovedvejlederen ikke dækker.

Antal vejledningstimer: 39
Fordeling hoved-/bivejleder: 24 / 15

Som hovedregel kan man regne med, at cirka en tredjedel af det tildelte timetal er konfrontationstimer med vejlederne. Timetallet omfatter også vejleder(e)s forberedelse til vejledningen, e-mail-korrespondancer, lærermøder, mv.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 70
  • Projektarbejde
  • 320
  • Seminar
  • 7
  • Vejledning
  • 13
  • Eksamen
  • 2
  • I alt
  • 412
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
  • Mundtlig feedback fra vejledere (de studerende skriver sammen i grupper).
  • Mundtlig feedback fra andre grupper i forbindelse med klyngevejledning (hvis vejledere vælger det).
  • De studerende diskuterer hinandens projekter i forbindelse med midtvejssymposiet.
  • Feedback sker løbende i forbindelse med udarbejdelse af synopsis og under projektarbejdet.


Forklaring af karakter i forbindelse med den mundtlige eksamen.

Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Mundtlig prøve, 20 minutter pr. studerende med opsyn.
Både projektopgaven og den mundtlige prøve foregår i grupper, hvor der tildeles 20 minutter pr. studerende inkl. votering. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i projektopgaven og projektets litteratur.
Det skriftlige projekt vejer tungest i bedømmelsen.

Antal studerende og maksimalt omfang for projektet målt i normalsider:
3 studerende = maks. 30 sider
4 studerende = maks. 40 sider
5 studerende = maks. 50 sider

Opgavens format aftales med hovedvejleder.

En normalside er 2.400 anslag (antal anslag inklusive mellemrum). Et projekts enkelte sider kan bestå af færre eller flere end 2.400 anslag, blot det samlede antal anslag med mellemrum ikke overstiger 2.400 x max antal sider.
Det samlede antal anslag for det indleverede projekt skal anføres på projektets forside. I det samlede omfang medregnes noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, evt. resumé, litteraturliste og bilag. I øvrigt bør bilag kun vedlægges med god begrundelse og i begrænset omfang, og kan ikke forventes læst af eksaminator og censor.
Overstiger omfanget antallet af det maksimale antal anslag, skal det påvirke bedømmelsen negativt.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Se eksamensplanen på FSV studieinformationssiderne på KUnet

Reeksamen

Se eksamensplanen på FSV studieinformationssiderne på KUnet

 

Kriterier for bedømmelse

For at opnår karakteren 12, skal den studerende kunne:

Viden

  • Beskrive et folkesundhedsvidenskabeligt relevant problemområde samt redegøre for udbredelsen heraf i Danmark.
  • Forklare valg af materiale og metode i relation til projektets problemformulering.
  • Forstå og forklare det anvendte materiale og de anvendte metoder.
  • Beskrive og forklare relevant teori og viden om det valgte problemområde.

 

Færdigheder

  • Udvælge og begrunde valget af et folkesundhedsvidenskabeligt problemområde.
  • Udvælge og begrunde valget af teori.
  • Gennemføre og dokumentere en struktureret og fokuseret litteratursøgning.
  • Udvælge og begrunde udvælgelsen af litteratur og øvrigt materiale.
  • Afveje styrker og svagheder ved anvendt litteratur og øvrigt materiale og vurdere validiteten heraf.
  • Kritisk diskutere udvalgt teori og viden om det valgte problemområde.
  • Beherske anvendelsen af for projektet relevante grundbegreber, fagspecifikke termer og teoretisk(e) retning(er) inden for det valgte problemområde.
  • Beherske skriftlig og mundtlig akademisk fremstilling.
  • Gennemføre og præsentere en logisk sammenhængende og velunderbygget argumentation fra problemformulering over analyse til konklusion.
  • Afveje styrker og svagheder ved projektet som helhed.
  • Konkludere og perspektivere.

 

Kompetencer

  • Analysere et folkesundhedsvidenskabeligt relevant problemområde ved brug af empirisk og teoretisk viden.