HTÆK0100FU TS, Humaniora i praksis: diskursanalyse, feltarbejde, begrebsanalyse samt historisk metode og kildekritik (F21)

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

The humanities in practice: discourse analysis, field work, concept analysis and historical methodology and source criticism

Uddannelse

Udbydes efter:

  • Fagstudieordning Bachelortilvalget i tværkulturelle studier 2019
  • Fagstudieordning Kandidattilvalg i tværkulturelle studier 2019

 

Tilvalgsstuderende på BA og KA. Studerende uden for det Humanistiske fakultet og KU kan også deltage.

Kursusindhold

Kurset henvender sig til BA og KA studerende, som vil styrke deres metodiske viden, færdigheder og kompetencer og deres evne til at bruge valgte metoder i praksis. Der er en stigende efterspørgsel fra aftagerorganisationer om større metodekendskab og metodekompetence hos humanistiske dimittender. Ligeledes stiller mange uddannelser større krav til metodekompetencer og metoderefleksioner hos de studerende.

Kurset vil med baggrund i en fælles, aktuel sag med globalt perspektiv (fx #MeToo, klima, finanskrise eller lignende) give studerende mulighed for at forstå og anvende en af fire metoder efter eget valg samt få et mere kritisk refleksivt blik på metodevalg og -anvendelse. Omkring halvdelen af undervisningen vil foregå ved fællesforelæsninger og fælles workshops, mens resten vil finde sted i én af de fire metodespecialiseringer. Fælles-forelæsningerne vil bl.a. styrke de studerendes forståelse af, hvad metodologi er, de etiske og normative problemstillinger i forbindelse med metodevalg, samt hvordan man på en klar og tilgængelig måde argumenterer for en metodes gyldighed. Man kan vælge mellem følgende specialiseringer:

Diskursanalyse (med narrativ analyse og emotionsanalyse): Dette spor fokuserer på tre tilgange til tekstlæsning, som er velegnede til kulturanalyse. Ordet ”diskurs” hører man hele tiden. Det bruges dog ofte i flæng, uden at der ligger nogen egentlig analyse bag. Diskursteori og -analyse er på én gang en teori om, hvordan betydning skabes, og en metode til at analysere resultaterne af denne betydningsproduktion: hvilke forestillinger om verden kommer til udtryk i en artikel, en tale, et interview, en tv-diskussion, et billede, en film, eller i opbygningen af et bestemt rum? Ordet ”tekstlæsning” skal forstås meget bredt i denne sammenhæng. Kurset vil demonstrere, hvordan diskursanalyse med fordel kan kombineres med narrative og emotions-analytiske tilgange, og vi arbejder hele vejen med øvelser, således at deltagerne løbende oparbejder færdigheder i selvstændigt at kunne anvende alle tre tilgange.

Feltarbejde: Sporet giver en introduktion til antropologisk deltagerobservation og interviewteknikker. Undervisningen inkluderer hands-on feltarbejds- og interviewøvelser, og den sigter på at give den studerende konkrete redskaber til at formulere et projekt, lave interviews og udføre feltarbejde, samt kategorisere og analysere data. Vi vil indkredse, hvad det vil sige at deltage og observere i et fagligt øjemed, og hvordan man afstemmer sin metode efter feltens og emnets karakter. Sporet vil desuden rumme en refleksion over de muligheder, problemer og etiske overvejelser, der er forbundet med at lave feltarbejde, herunder hvordan ens egen position påvirker de informationer, man får, hvordan man får adgang til og afgrænset felten, hvilke succeskriterier, der eksisterer for et godt møde og en god analyse, samt hvordan man efterfølgende fortolker og formidler sin viden.

Begrebsanalyse: Vores analyser og studier af verden bliver aldrig skarpere eller klarere end de begreber, vi har til rådighed. Uanset om vi skal levere på skrift eller i tale, udvikle en policy, afgrænse en survey, beskrive et komplekst fænomen eller udrede en praktisk problemstilling, er det vigtigt at kunne arbejde metodisk med begreber. Begrebsanalysen er en humanistisk kerneydelse, der er blevet praktiseret henover et par tusinde år. Den understøtter evnen til begribe, skelne, vurdere, handle og orientere sig i verden. Målet med undervisningen er at give den studerende evne til at gennemføre selvstændige begrebsanalyser. Det drejer sig både om evnen til at udvikle nyttige begreber og om færdighed i at forklare og anvende begreber, der allerede er opfundet. Vores fokus ligger i sidste ende på de begreber, der er brug for i forhold til kursets konkrete sag, men undervejs skal vi tage ved lære af en håndplukket buket af berømte begrebsanalyser.

Historisk metode og kildekritik: Hvad kan kilder? Sporet giver en introduktion til historiske problemstillinger, metoder og kildekritik. Undervisningen inkluderer konkrete øvelser med forskellige typer af kilder og eksempler fra forskning, og sigter på at give den studerende praktiske, anvendelige redskaber til at formulere et projekt, samle, udvælge og vurdere kilder samt analysere og kontekstualisere et materiale. Vi vil efterprøve, hvordan historiske arbejdsformer kan bruges til at undersøge kulturanalytiske og tværkulturelle problemstillinger på tværs af tid - herunder højaktuelle udfordringer og konfliktpunkter. 

Opgavesessioner: I de intense, fælles opgavesessioner vil der blive fokuseret på arbejdet med at a) formulere undersøgelsens problem(er), b) skabe et realistisk undersøgelsesdesign, c) etablere og gennemføre en valid analyse samt d) formidle undersøgelsens resultater med et kritisk komparativt perspektiv.

Målbeskrivelser

BA tilvalg 2019-studieordningen:
Metoder i tværkulturelle studier (aktivitetskode HTÆB10101E)

KA tilvalg 2019-studieordningen:
Metodespecialisering i tværkulturelle studier (aktivitetskode HTÆK13091E)

Tekster vil være tilgængelige online og gennem Absalon.

Den studerende skal ved kursusstart vælge én af de fire metodespecialiseringer (1) diskursteori, 2) feltarbejde, 3) begrebsanalyse eller 4) historisk metode og kildekritik), som derefter forfølges gennem hele kurset. Fællesforelæsningerne om generelle metodiske overvejelser, undervisningen i metodespecialiseringer og opgavesessionerne knyttes tæt sammen i arbejdet med en fælles, aktuel sag med globalt perspektiv. Alle arbejder altså med den samme overordnede ”case”, men ud fra forskellige metodiske tilgange. Vi følger løbende hinandens arbejde, således at kurset afstedkommer en refleksiv metodeopmærksomhed på tværs af metodespecialiseringerne. De studerende lærer det valgte metodiske håndværk såvel som at være kritisk refleksiv i forhold til metodens begrænsninger og potentialer. Og den studerende opnår indsigt i de andre metoders potentialer og begrænsninger. De enkelte metodespecialiseringer er organiseret således, at de er i en kontinuerlig dialog med de overordnede metodiske refleksioner, som forfølges i fællesforelæsningerne.

Eksamen er en portfolio eksamen (11-15 normalsider i alt) bestående af tre dele, der arbejdes med og gives feedback på i løbet af kurset. Følges planen vil man som studerende have færdiggjort sin eksamensopgave ved kursets afslutning. Studerende skal opgive et individuelt pensum (900-1000 for BA tilvalgsstuderende / 1200-1300 for KA tilvalgsstuderende), som kan sammensættes ud fra kursuslitteratur og selvvalgt litteratur.
Ved tilmelding skal den studerende vælge mellem én af de fire metodespecialiseringer. Denne specialisering forfølges gennem resten af kurset. Fire gange i kursusforløbet vil der være intensive opgavesessioner. Kurset er baseret på, at metoderne aktivt anvendes i undervisningen, og at opgaven færdiggøres i løbet af kurset. Alle fire specialiseringer arbejder med den samme sag med globalt perspektiv, og der åbnes dermed mulighed for en dialogisk relation mellem de fire metodespecialiseringer.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 51
  • Forberedelse (anslået)
  • 328,5
  • Praktiske øvelser
  • 33
  • I alt
  • 412,5
Mundtlig
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)