HDAK0038FU DAN; Litteratur: Når litteraturen vender udad

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

Texts of strife

Uddannelse

Dansk (dette kursus kan også tages under den gymnasierettede profil på kandidatuddannelsen i Dansk)

Kursusindhold

Kurset undersøger forholdet mellem litteratur og omverden fra en litterær synsvinkel.

 

Litteraturen er en kunstform, javel, men den er også meget andet. Forestillingen om, at litteraturen eksisterer i sit eget kredsløb og har sig selv som formål er af relativt nyere dato, og det samme er billedet af forfatteren som en professionel kunstner, der alene lever af – og for – sin kunst.

 

Selv efter at disse forestillinger udviklede sig, har litteraturen været notorisk uren. Den har haft formål hinsides sig selv. Forfattere skriver for at udtrykke sig, men de skriver også af talrige andre grunde. Litteraturen er ikke lukket inde i et æstetisk kredsløb, men er igen og igen blevet brugt til at opnå andre formål; personlige og/eller samfundsmæssige. Det er den ikke nødvendigvis blevet dårligere af.

 

Kurset beskæftiger sig analytisk og historisk med hvordan litteraturen vender udad. På kurset diskuteres det, hvordan litteraturen reagerer på sin omverden, hvilke formål litteraturen kan have og har haft, og hvad forholdet er imellem litteraturens æstetiske virkemidler og dens praktiske formål.

 

Emnemæssigt spænder kurset bredt og undersøger en mangfoldighed af forskellige former for samspil imellem litteraturen og dems omverden  I lyset af, at fakultetet ønsker en tydeligere profil i forhold til humanistisk forskning I klima og bæredygtighed, vil kurset i sit tekstvalg lægge særlig vægt på litterære tekster, der sætter forholdet mellem menneske og natur i centrum.

 

Den teoretiske ramme om kursets analyser er den moderne genreteoris mangfoldige analyser af hvordan tekster opstår og handler i sociale sammenhænge. Særlig vægt lægges på teorier om genres dynamiske samspil (Anne Freadman), deres handlingsfunktion (Carolyn Miller), deres ideologiske karakter (Amy Devitt, Anthony Paré) samt deres rolle i det offentlige rum (Mary Jo Reiff, Anis Bawarshi). Alle disse bringes i spil i analysen af de litterære værker.

Målbeskrivelser

Kursusspecifikke mål for KA-studerende

Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om:

  • Litteraturens interaktion med det samfund og den kultur den indgår i både forstået som, at litteraturen reagerer på denne kontekst og forstået som, at den griber ind i denne kontekst.
  • Genreteori og genreforskning
  • Litteraturens repræsentation af og fortolkning af forholdet mellem menneske og natur.


Færdigheder i at:

  • præsentere og diskutere den de væsentligste problemstillinger i relation til litteraturens forhold til sin omverden på en klar og nuanceret måde og med brug af områdets begreber
  • redegøre for genreteoriens teorier og metoder samt dens anvendelighed i forhold til litteraturstudiet og diskutere alle tre dele selvstændigt
  • anvende genreforskningen  analytiske værktøjer på relevant materiale.


Kompetencer i at:

  • fokusere på og perspektivere litteraturens interaktion med sin omverden i en samtidig og historisk dimension
  • formulere og belyse nye problemstillinger i forbindelse med litteraturens interaktion med sin omverden selvstændigt og på videnskabelig vis
  • tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde
  • sammenfatte og formulere sig med præcision og klarhed under overholdelse af fagets grundlæggende akademiske standarder.


Kursusspecifikke mål for BA-studerende

Ved prøven kan den studerende demonstrere:
Viden om:

  • Litteraturens interaktion med det samfund og den kultur den indgår i både forstået som, at litteraturen reagerer på denne kontekst og forstået som, at den griber ind i denne kontekst.
  • Genreteori
  • Litteraturens repræsentation af og fortolkning af forholdet mellem menneske og natur.


Færdigheder i at:

  • præsentere  de væsentligste problemstillinger i relation til litteraturens forhold til sin omverden på en klar og nuanceret måde og med brug af områdets begreber
  • redegøre for genreteoriens teorier og metoder samt dens anvendelighed i forhold til litteraturstudiet og diskutere alle tre dele.
  • anvende genreforskningen analytiske værktøjer på relevant materiale.


Kompetencer i at:

  • fokusere på litteraturens interaktion med sin omverden
  • formulere og belyse problemstillinger i forbindelse med litteraturens interaktion med sin omverden å videnskabelig vis
  • sammenfatte og formulere sig med præcision og klarhed under overholdelse af fagets grundlæggende akademiske standarder.

 

Studieordninger
Kurset kan læses under følgende studieordninger på Dansk:

Kandidatuddannelser:
2015-ordningen
2019-ordningen

KA-tilvalg
2019-ordningen
 

BA-tilvalg:
2019-ordningen (enkeltstående BA-tilvalg) 

Alle studieordningerne findes her.

Holdundervisning med kortere studenteroplæg
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • I alt
  • 412,5
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Fri mundtlig prøve med materiale
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Hvis kurset tages som Specialiseringsmodul 3 på Dansk KA 2015-ordningen eller som Danskfagligt emne 1 på Dansk KA 2019-ordningen, er der dog ekstern censur.
Reeksamen

Fri mundtlig prøve med materiale