LFKB10272U Fagets videnskabsteori - landskabsarkitektur og bydesign

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

Philosophy of Science - Landscape Architecture and Urban Design

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur

Kursusindhold

Kurset er en introduktion til landskabsarkitekturs og bydesigns videnskabsteori.

Kurset præsenterer nogle centrale erkendelsesmæssige og værdimæssige antagelser, der ligger til grund for teorier, metode og praksis inden for landskabsarkitektur og bydesign  samt introducerer til fagets opståen og udvikling.

Landskabsarkitektur og bydesign trækker på – ud over en erfaringsbaseret viden – bidrag fra fra en række tilgange, der spænder fra naturvidenskab over samfundsvidenskab til humaniora. Kurset giver en introduktion til, hvordan disse tilgange udøves og kommer til udtryk i faget samt præsenterer forskellige forståelser af videnskab.

Med udgangspunkt i designbegrebet og dets historie fokuseres på, hvad der er relevant viden for fagområdet, hvordan ny viden skabes ud fra natur-, samfundsvidenskabelige og humanistiske tilgange samt anvendt kunstnerisk praksis. Forskelle i opfattelser af viden, dvs. af hvad der er relevant viden og rækkevidden af den; hvor er den gyldig – med andre ord forskellige videnskabsforståelser, kan være med til, at man stiller forskellige forslag og vurderer forslag forskelligt. Ligeledes kan forskelle i værdimæssige opfattelser – hvilke (fx æstetiske) kvaliteter, man synes skal fremmes; hvilke (etiske) hensyn der skal tages – og af hvilke grunde (fx forskelle i natursyn, etisk ståsted) – være med til, at man at man stiller forskellige forslag og vurderer forslag forskelligt. Det diskuteres, hvordan forskelle i værdier kan give anledning til dilemmaer og konflikter samt hvordan værdispørgsmål kan håndteres.

Desuden diskuteres faglige selvopfattelser, betydningen af dialog og fagets rolle for det omgivende samfund.

Målbeskrivelser

Formålet med kurset er at introducere de studerende til at se og forstå deres fag og de tilhørende videnskabelige discipliner i et alment perspektiv. De studerende bliver introduceret til de vigtigste erkendelsesmæssige og værdimæssige antagelser, der ligger til grund for genstand, teori og metode inden for landskabsarkitektur og bydesign.

Når kurset er færdigt forventes den studerende i relation til sit centrale fagområde at kunne:

Viden

Beskrive fagets samfundsmæssige rolle og betydning samt træk af fagets historiske/​institutionelle baggrund.

Beskrive videnskabelige processer i faget.

Beskrive normer for god videnskabelig praksis – med særlig fokus på studierelevante problemstillinger.

Beskrive udvalgte, centrale videnskabsteoretiske begreber og problemer, f.eks. metode, kausalitet, videnskabelig usikkerhed og videnskabens grænser.

Beskrive udvalgte etiske teorier, herunder f.eks. teorier om det gode / værdifulde, om den rette handlen og om det retfærdige samfund, og andre relevante værdimæssige aspekter af faget.

 

Færdigheder

Identificere metodologiske og epistemologiske problemer i relation til eget fag.

Identificere overtrædelser af god videnskabelig praksis i relation til eget fag.

Identificere etiske og andre værdimæssige samt samfundsmæssige problemstillinger i relation til eget fag.

Formidle ovenstående klart på skrift og mundtligt.

                     

Kompetencer

Udvise faglig selvforståelse og se sit fag i forhold til tilgrænsende fagfelter/discipliner.

Kvalificere egen praksis.

Diskutere forskellige opfattelser af, hvad videnskab er i forhold til sit eget fag og kritisk reflektere over det pågældende fags metoder.

Analysere, diskutere og forholde sig kritisk reflekteret til videnskabens/fagets rolle i samfundet.

Analysere, diskutere og forholde sig kritisk reflekteret til etiske , andre værdimæssige  og videnskabsteoretiske problemer i relation til videnskabelig praksis.

Undervisningsmateriale

Oplyses på Absalon ved kursets start.

Typisk materiale er et trykt kompendium: Viden og værdier. Kompendium i Fagets videnskabsteori – landskabsarkitektur og bydesign.

 

Eventuel bog kan ligeledes købes i boghandlen.

 

 

I kurset benyttes forskellige læringsmåder: (gæste)forelæsninger, øvelser, case studier, film, diskussion af praksisnære problemstillinger, selvstudium samt gruppevis projektarbejde. Gennem 2 mindre kursusopgaver bearbejdes det gennemgåede stof, bl.a. på selvvalgte faglige problemstillinger, og de studerende får formativ feedback på disse opgaver.
Kurset ligger på bachelordelen, 2. år
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 1
  • Forberedelse
  • 86
  • Forelæsninger
  • 36
  • Kollokvier
  • 18
  • Praktiske øvelser
  • 30
  • Teoretiske øvelser
  • 30
  • Vejledning
  • 5
  • I alt
  • 206
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 20 min
Ingen forberedelsestid. Eksamensspørgsmålene udleveres en uges tid inden den mundtlige prøve.
Krav til indstilling til eksamen

2 obligatoriske kursusopgaver skal afleveres og godkendes.

Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

1 sides disposition til hvert eksamensspørgsmål må medbringes.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Reeksamen

Mundtlig prøve (20 - 30 minutter). Ingen forberedelsestid.

Eksamensspørgsmålene udleveres en uges tid inden den mundtlige prøve. 1 sides disposition til hvert eksamensspørgsmål må medbringes.

Hvis den studerende ikke har afleveret de 2 obligatoriske kursusopgaver, skal de afleveres senest to uger inden reeksamen. Opgaverne skal godkendes inden reeksamen.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen