HKUÅ00881U ÅU/Kunsthistorie: Kunsthistorie 1400-1800

Få indblik i de store kunsthistoriske epoker i vestlig kunst: Renæssance, Barok, Rokoko og Nyklassicisme.

I Renæssancen vinder interessen for Antikken frem, og et nyt humanistisk menneskesyn opstår: Gennem periodens kunst begynder mennesket at forstå sig selv som enkeltindivid. Perspektiv og forsvindingspunkt introduceres i billedkunsten, og kunstneren som skabende subjekt erstatter Middelalderens forestilling om kunstneren som håndværker. For første gang i historien betyder kunstnerens navn og personlige stil noget.
Barokken er den katolske kirkes kamp mod protestantismen. Kunsten bliver voldelig, for den udtrykker magthaverens evne til at udøve vold på sine omgivelser og derved kontrollere undersåtterne. Betragteren af værket bliver central, for kunstens rolle er at påvirke ham mest muligt gennem højdramatiske motiver og sanseligt formsprog.
Ikke-vestlig kunst inspirerer den ornamenterede, forfinede og deltaljerede Rokoko. Det er den enevældige styreforms vulgære og erotiske luksusstil; den er skræddersyet til hoffets smag.
Nyklassicismen er de borgerlige revolutionernes kunst. Her finder vi endnu en genkomst af Antikken, men denne gang for at borgeren kan blive stærk nok til at tage magten fra den herskende klasse.

Med udgangspunkt i periodens kunstneriske højdepunkter fra Da Vinci til Rembrandt, over François Boucher til Bertel Thorvaldsen, giver kurset dig redskaberne til at analysere den tidligt moderne kunst i en bredere kontekst.