HFIÅ00751U ÅU FILO Sprogfilosofi og videnskabsfilosofi - forår

Det moderne samfund bygger på videnskab og teknologi, og ”tværvidenskab” er blevet det nyeste buzzword i forskningspolitikken. På den baggrund optræder videnskabsfilosofien i dag som en af filosofiens grunddiscipliner. Videnskabsfilosofi er ikke blot erkendelsesteori, men en filosofisk refleksion over videnskaberne, hvad der karakteriserer dem, og hvordan de udvikler sig. Man opdeler normalt videnskaberne i naturvidenskaberne, humanvidenskaberne og samfundsvidenskaberne alt efter hvilken type fænomener, som gøres til genstand for ens udforskning. Naturvidenskaben omhandler naturen og dens udvikling, humanvidenskaberne mennesket og dets frembringelser, og samfundsvidenskaberne måden mennesker organiserer sig på i grupper og relaterer sig til hinanden. Denne opdeling har især afstedkommet forskellige teorier om, hvordan natur- og humanvidenskaberne ikke blot adskiller sig med hensyn til det disse videnskaber undersøger, men også måden forskningen gøres på. Historisk set har det betydet en opdeling af videnskabsfilosofien i forskellige retninger såsom hermeneutik og den logiske positivisme, der tog sig af henholdsvis humaniora og naturvidenskab. Kurset vil redegøre for denne historiske opdeling af videnskaberne samt fokusere på, om denne en mere naturalistisk forståelse af videnskaberne vil kunne åbne op for en bredere og mere samlet forståelse af videnskaberne. Det sker bl.a. ved at læse en række klassiske og helt moderne tekster.