ASOA15066U Grønne fællesskaber i byen

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

Urban green communities

Uddannelse

Valgfag

Fagpakke (KA 2015):

Viden, organisation og politik
Kultur, livsstil og hverdagsliv

 

Kursusindhold

Kurset giver en introduktion til miljø- og bysociologisk tænkning gennem et fokus på temaet om grønne fællesskaber i byen.

 

Hermed vil kurset belyse, hvordan nutidens dominerende koncepter ’grøn’ og ’bæredygtig’ omsættes til konkrete civilsamfundsdrevne projekter og offentlige initiativer i den senmoderne by på både lokalt, nationalt og transnationalt niveau; alt fra byhaver, fødevarefællesskaber, beskyttelse af biodiversitetsrig natur, til samarbejder om pleje af natur i bynære områder, klimatilpasning af byer samt globale og lokale klimaretfærdighedsbevægelser.

 

Interessen for bæredygtighed og grøn omstilling er voksende overalt i verden, herunder også i Danmark. Men det er typisk omstridt mellem forskellige interessenter, hvordan bæredygtighed skal forstås, miljømæssigt, socialt og økonomisk og hvordan det skal implementeres i den lokale byplanlægning. I dag ses det, hvordan ’det grønne’ er til forhandling, idet byplanlæggere, politikere, foreninger og engagerede borgere på hver deres måde udmønter fortolkninger af den bæredygtige by.
 

Kurset vil introducere en række teoretiske og tematiske vinkler bl.a. fransk pragmatisk sociologi, der de seneste år har fundet bred anvendelse inden for miljø- og bysociologien. Samlet set skal kursuslitteraturen være med til at belyse, hvordan man kan forstå de forskelligartede grønne engagementer og fællesskaber i byen og deres indvævning i økonomiske, politiske og sociale strukturer. Herigennem introduceres en begrebsmæssig værktøjskasse til analyser af miljø- og bysociologiske problemstillinger, som vil berøre blandt andet:
 

(a) stedtilknytning og det lokale miljøs rolle

(b) betydningen af grønne værdier og retfærdiggørelser for kompromisser og kampe om byen

(c) planlægningen af en grønnere by, neoliberale styringslogikker og bynetværk

(d) demokratiske processer i byen og relationen mellem civile engagementer og myndigheder

 

En central del af kurset vil være, at de studerende selv vælger en case, som de løbende analyserer på baggrund af kursuslitteraturen. Metodisk undersøges casen gennem dokument-analyse pba. online-dokumenter og sociale medier. Arbejdet med en specifik case skal bidrage til at forankre kursets teori i en konkret kontekst.

 

Målbeskrivelser

Viden:

Den studerende vil efter endt kursus kunne redegøre for og definere udvalgte miljø- og bysociologiske teorier i relation til grønne fællesskaber i byen. Den studerende vil kunne identificere konkrete grønne problemstillinger i byen og vil have kenskab til, og evne til at give overblik over, tendenser på området.

 

Færdigheder:

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne analysere miljø- og bysociologiske problemstillinger med brug af kursuslitteraturen og være i stand til at vurdere og argumentere for anvendeligheden af teorierne på forskellige grønne praksisser i byen.  Den studerende vil være i stand til at formidle og diskutere problemstillinger i relation til grønne fællesskaber i byen med fagfæller.

 

Kompetencer:

Den studerende vil efter endt kursus have opnået kompetencer i at overføre miljø- og bysociologisk teori til nye empiriske problemstillinger og vil på den baggrund være i stand til at gøre brug af sin viden i planlægningen af sociologiske undersøgelser af grønne fællesskaber og praksisser i byen. Den studerende forventes efter endt kursus at kunne tilegne sig, og tage kritisk stilling til, ny viden på det miljø- og bysociologiske område.

Undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet på ca. 700 sider vil bestå af relevante teoretiske og tematisk-empiriske tekster inden for miljø- og bysociologien samt relaterede videnskabelige felter bl.a. statskundskab og geografi.

 

Materialet vil blive gjort tilgængeligt digitalt.

 

Kurset er baseret på holdundervisning og forelæsninger og undervisningen vil foregå på dansk. Der vil være diskussion og øvelser i undervisningen.
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse
  • 178
  • Forelæsninger
  • 28
  • I alt
  • 206
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Det forventes, at de studerende giver peer-feedback på hinandens skriftlige case-arbejde to gange i løbet af kurset.

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Kursusdeltagelse
Aktiv deltagelse.
Kurset er bygget op omkring aktiv deltagelse i form af følgende:

Krav til aktiv deltagelse:

(1) Tilstedeværelse 11 ud af 14 kursusgange.

(2) Produktion af en 5-7 siders analyse af en case på baggrund af desk-research. Analysen afleveres efter sidste kursusgang og vurderes bestået/ikke bestået pba. kursets læringsmål.

(3) Aktiv deltagelse i diskussion og øvelser i undervisningen. Der arbejdes løbende på case-analysen under kurset, hvor der gives peer-feedback på hinandens analyser.

Kursusdeltagelse vurderes bestået/ikke bestået pba. en samlet vurdering af disse 3 punkter.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på enten BA 2016 eller KA 2015 studieordningen for at kunne tage denne eksamen.

Meritstuderende kan være på både bachelor og kandidat niveau.

Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Find mere information på din studieinformationsside på KUnet.
For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Reeksamen

Afløsningsopgave (bestået/ikke bestået)

Individuel/gruppe.

Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen.