JJUB57006U Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Constitutional Law and EU-Constitutional Law: Institutions

Kursusindhold

Formålet med undervisningen i Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret er at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som beskrevet nedenfor, inden for det institutionelle forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige fagområde. Der lægges vægt på, at de studerende behersker fagets grundlæggende principper og fagets metoder, at de er i stand til at udføre forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige analyser, og at de kan forholde sig selvstændigt til fagets emner.

Faget bidrager mere generelt bl.a. til, at de studerendes metodiske og analytiske evner udvikles, at de trænes i at reflektere kritisk over fagområdet, at de øger deres forståelse for retssystemets funktion og opbygning, at de trænes i at læse (videnskabelige) juridiske tekster på engelsk, og at de trænes i at se retlige problemstillinger i en politisk, økonomisk, samfundsmæssig og digital kontekst.


 I faget behandles følgende hovedproblemstillinger:

• Hvordan skal man fordele den øverste magt/kompetence i samfundet 1) mellem borgerne og staten,
2) mellem statsorganerne og 3) mellem Danmark og EU/internationale organisationer? Og hvilke principper skal ligge til grund for denne fordeling?

• Hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper finder man i dansk forfatningsret, EU-forfatningsretten og i mange andre landes forfatningssystemer (dog undertiden i let forskellige udformninger) og hvilke hensyn ligger bag disse grundfigurer/principper?

• Hvad er formålet med magtfordeling/”institutional balance”, og hvordan fungerer dette i forholdet mellem danske statsorganer indbyrdes, mellem EU’s institutioner indbyrdes og i forholdet mellem EU’s og nationale (herunder danske) statsorganer?

• Hvordan kommer den demokratiske styreform til udtryk i det danske forfatningsretlige system og i EU’s forfatningsretlige system?

• Hvilke rammer gælder der for Danmarks indtræden i og deltagelse i internationale såvel som supranationale organisationer, og hvad er forholdet mellem dansk ret, international ret og EU-ret?

• Hvilken betydning har den øgede digitalisering for forfatningsretten?

Målbeskrivelser

Læringsmål – Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret

Viden:

  • Dybere forståelse af hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper der er grundlæggende i dansk forfatningsret og EU-forfatningsret
  • Dybere forståelse af magtfordeling/​”institutional balance” 
  • Dybere forståelse af hvilke retskilder der findes i dansk forfatningsret og i EU-retten, og hvad der karakteriserer dem herunder deres retskildeværdi
  • Kendskab til hvordan retskilderne vedtages/opstår
  • Indgående kendskab til hvad der kendetegner grundlovsfortolkning og fortolkning af EU-retlige retskilder
  • Kendskab til EU-rettens implementering og virkning i dansk ret
  • Kendskab til hvordan dansk forfatningsret og EU-retten håndhæves
  • Kendskab til hvilken rolle borgerne spiller i forfatningsretten/​EU-forfatningsretten
  • Kendskab til hvilke institutioner der er en del af det danske forfatningssystem og EU-systemet, hvilke kompetencer de besidder, deres sammensætning og karakteristika
  • Indgående kendskab til hvordan det nationale niveau og EU-niveauet spiller sammen, og hvordan kompetence fordeles mellem de to niveauer
  • Kendskab til hvordan Danmarks indtræden og deltagelse i internationale og supranationale organisationer er reguleret
  • Kendskab til forholdet mellem dansk ret og international ret

 

Færdigheder:

  • Kunne anvende forfatningsrettens/​EU-forfatningsrettens grundfigurer og principper i en retlig analyse af et konkret retligt problem
  • Kunne anvende magtfordelings-/​”institutional balance”-argumenter på nationalt plan, EU-plan og i samspillet mellem det nationale niveau og EU-niveauet i relation til en konkret retlig problemstilling
  • Kunne fortolke grundlovsbestemmelser
  • Kunne afgøre om der i en konkret situation er opstået en forfatningsretlig sædvane, og hvilket retskildeniveau den befinder sig på
  • Kunne gennemføre en diskussion af, om folketingsbeslutninger er retligt bindende
  • Kunne anvende og afveje danske forfatningsretlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng
  • Kunne fortolke EU-retlige retskilder
  • Kunne anvende og afveje EU-retlige retskilder (på forskelligt retskildeniveau) i en konkret sammenhæng
  • Kunne diskutere og afgøre om et direktiv i en konkret sammenhæng er korrekt implementeret
  • Kunne diskutere og afgøre om en stat i en konkret sammenhæng kan pådrage sig erstatningsansvar som følge af manglende iagttagelse af dens forpligtelser i henhold til EU-retten
  • Kunne diskutere og afgøre om dansk og EU-retlig lovgivning er vedtaget efter den korrekte procedure
  • Kunne løse et retligt problem, som involverer et samspil mellem national ret, EU-ret og international ret

 

Kompetencer:

  • Kunne identificere og selvstændigt analysere institutionelle forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige problemstillinger
  • Kunne udføre en forfatningsretlig/​EU-forfatningsretlig analyse på baggrund af en selvstændig og kritisk behandling og vurdering af forfatningsretlige/​EU-forfatningsretlige retskilder
  • Kunne analysere en forfatningsretlig/​EU-forfatningsretlig problemstilling selvstændigt og kritisk ved hjælp af inddragelse af forfatningsretlige/​EU-forfatningsretlige grundfigurer/principper og magtfordelingsmæssige/​”institutional balance” overvejelser
  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til forfatningsretlige/​EU-forfatningsretlige grundfigurer og principper i national sammenhæng og EU-sammenhæng
  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til magtfordelingsteori/​”institutional balance”-teori
  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til samspillet mellem national, international og supranational ret
  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til demokratiaspekter i det danske folkestyre og EU-samarbejdet
  • Kunne læse, forstå og analysere en dom fra EU-domstolen
  • Kunne analysere og vurdere hvordan digitalisering påvirker de eksisterende forfatningsretlige grundstrukturer, principper og processer f.eks. lovgivningsprocessen (digitaliseringsparat lovgivning) og demokratiet mere generelt
  • Kunne placere en forfatningsretlig/​EU-forfatningsretlig problemstilling i en større sammenhæng, hvor politik, økonomi, samfundsmæssige overvejelser og andre retsområder spiller sammen
Undervisningsmateriale

Henrik Zahle: Dansk Forfatningsret, Studieudgave, 2007, med undtagelse af Kap. 1, Kap. 3, afsnit 8, Kap. 39, afsnit 39.1, afsnit 39.3.2-3, afsnit 39.7.2-3 og afsnit 39.8-39.15, Kap. 45, Kap. 50, Kap. 51, afsnit 6-9, Kap. 52 og Kap. 54, afsnit 54.1-2, afsnit 54.3.2-4, afsnit 54.4.1, afsnit 54, 5.1-2, afsnit 54.4.4 og afsnit 54.6-7.

 

Henrik Zahle, Dansk forfatningsret, bind 1, 2001, kap. 10, afsnit 10.1-2  og kap. 19

 

Karsten Engsig Sørensen m.fl.: Uddrag af EU-retten (7.udgave), med undtagelse af Kap. 1, Kap. 3, afsnit 7, Kap. 5, afsnit 5.6, Kap. 6, afsnit 5 og afsnit 6 (idet det indledende afsnit dog er pensum) og Kap. 7, afsnit 7.6.

 

Jean-Paul Jacque, The Principle of Institutional Balance, Common Market Law Review 41: 383-391, 2004.

 

Ajos-dommen, U2017.824H, side 1 (domsreferat) og s. 18-22 (Højesterets begrundelse og resultat)

 

Domme, lov- og traktat-tekster indgår naturligt i faget.

-
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse
  • 219
  • Forelæsninger
  • 10
  • Praktiske øvelser
  • 8
  • Seminar
  • 38
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 4 timer med opsyn.
Skriftlig tilsynseksamen, 4 timer
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

22. juni 2019
Bemærk, det er en lørdag.

Reeksamen

13. august 2019