HHIÅ08561U ÅU HIS Modul 1A: Område 1: Introduktion til historievidenskab med studieteknik (Efterår 2018)

Modul 1A: Område 1: Introduktion til historievidenskab med studieteknik (Efterår 2018)
Ex Oriente lux?
Ex Oriente lux; fra Østen kommer lyset. Således er Vestens tidlige historie blevet set lige siden – nå ja-Vestens tidlige historie. Men hvad er da Østen og Vesten, kan man overhovedet tale om to sådanne størrelser?  Selv hvis vi mener at have nogenlunde styr på hvad Vesten er i dag, hvad er da Østen? Og hvad var Vesten for 1000 år siden, eller 2000 år siden? Og hvad med det som ligger vest for Vesten?

Dette kursus handler både om hvad der er sket i fortiden, om hvordan man i senere perioder har opfattet fortiden, og om hvem vi er i dag.

Kurset er opbygget om tre på hinanden følgende temaer; et oldtidstema med Grækenland og Ægypten; et middelaldertema med den kristne og den muslimske verden; og et nyere tids tema om Europa og Kina. Undervejs reflekterer vi over om man overhovedet kan operere med en størrelse kaldet ”Vesten” gennem så lang en periode.

Herodot, ”Historiens Fader” (en titel som nogle i øvrigt er stærkt utilfredse med) beskrev den græske kultur som resultatet af kulturelle elementer der havde nået Grækenland fra Ægypten.  Havde han ret? Spørgsmålet har i nutiden resulteret i en rasende debat på især amerikanske universiteter (Black Athena-debatten). Kristendommen opstod i Østen, men er den en vestlig religion? Dette er også et vigtigt spørgsmål som man må forholde sig til.

I middelalderen lærte Vesteuropas kristne naturvidenskaben at kende fra den arabisk-muslimske verden, eller gjorde de? Et spørgsmål der i ikke mindre grad er blevet viklet ind i nutidige politiske interesser. Er nutidens problemer i forholdet mellem Vesten og den muslimske verden en følge af korstogene? Vi tager livtag med et kontroversielt emne.

I senere perioder overtog europæerne alt fra fodbold og spillekort til ure og bogtryk fra kineserne. Eller gjorde de?  Vi giver listen over kinesiske opfindelser et faktatjek, og vurderer hvorfor det åbenbart er meget vigtigt hvem der opfandt hvad.

Har europæere historisk været ”eurocentriske”? Det har de helt bestemt, men alle andre folkeslag har ligeledes haft en tendens til at sætte sig selv i centrum. Hvad betyder denne enormt udbredte etnocentrisme for vores (og andres) verdensopfattelse?

Kurset handler om som udgangspunkt om fortiden, men bærer stadige referencer til nogle af nutidens mest betændte kulturkrige. Som historiker må man holde tungen lige i munden…

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne)
Den studerende kan efter kurset:
• forholde sig metodisk og kritisk til den gamle fortælling om Civilisationen, der kommer fra Den Nære Orient og via Hellas og Rom breder sig til Vesteuropa og derfra ud over hele verden
• forstå baggrunden for, og metodisk kunne kritisere, moderne historiebaseret identitetspolitik, hvor forskellige etniske og religiøse grupper kæmper om størst mulig anerkendelse fra andre