HHIK08721U HIS 72. Oplysningstiden som ideal eller dystopi. 1700-tallet i dansk og international forskning

Modul 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed (30 ECTS)
Oplysningstiden som ideal eller dystopi. 1700-tallet i dansk og international forskning
Emnet for dette kursus er oplysningstidens kulturhistorie, hvilket her vil sige de idéhistoriske strømninger, sociale praksisser og kulturelle brudflader, som prægede perioden. Et særligt fokus i kursets første del er de forskellige positioner, som man kan identificere i forskningen om oplysningstiden. Der har traditionelt været fokus på store franske filosoffer (Montesquieu, Rousseau og Voltaire) og på de ideer, som opstod i 1700-tallet, og som er genkendelige for os i dag: frihed, lighed, fornuft, sekularisering og økonomisk liberalisme. Nyere forskning har imidlertid afdækket, at denne tidlige moderniseringsproces i lige så høj grad var præget af disciplinering, diskrimination og undertrykkelse, sentimentalitet og re-kristianisering. Disse nye kulturhistoriske tilgange indgår som en integreret del af dette kursus. Vi skal undersøge hvordan de både modsatrettede og komplementære strømninger prægede perioden; hvordan de ofte førte til konflikter, men også skabte en kolossal dynamik i samfundet. De studerende vil endvidere blive introduceret for trykte kilder og arkivalier, som belyser, hvordan ideerne blev appliceret på lokalt niveau og prægede hverdagspraksis i Europa og de amerikanske kolonier.

Kurset lægger endvidere op til refleksion over hvordan den nationale historie påvirker de pågældende landes forskning i oplysningstiden. I Storbritannien og især i USA er det en almindelig antagelse, at der i oplysningstiden blev formuleret nogle idealer om frihed og lighed, som eftertiden siden har forsøgt at efterleve med større eller mindre held. Ideerne opfattes som grundlæggende set gode, men også som ideer, som på grund af chauvinisme og mørkemænd, endnu ikke er udfoldet helt. I tysk og fransk forskning er der traditionelt en mere kritisk holdning til oplysningstidens ideer som sådan. Det er en tradition, der har rødder i en civilisationskritik i begyndelsen af 1900-tallet, og hvor Max Weber ikonisk betegnede de moderne vestlige samfund som rationalitetens jernbur. Denne tilgang blev videreført gennem Frankfurterskolens kritik af oplysningstidens fornuftsdyrkelse, og R. Kosellecks dystopiske analyse af de moderne borgerlige samfunds fremvækst i oplysningstiden. I nyere fransk forskning har især Foucault været skoledannende gennem analyser, der viser at oplysningstidens idealer om frihed og lighed blev fulgt af en disciplinering, der var mere subtil, men ikke mindre tvingende og konformerende end tidligere tiders korporlige magtformer. Denne tradition indeholder en kritik af oplysningstiden, som er langt mere radikal end den anglo-amerikanske, fordi det er selve ideerne og deres praktiske efterlevelse, som kritiseres. I kurset indgår et arbejde med at identificere forskellige positioner i forskningen om oplysningstiden, og vi skal undersøge hvordan oplysningstiden erindres i henholdsvis Tyskland-Frankrig, og Storbritannien-USA op igennem det 20. århundrede og i dag.

Anden del af kurset har fokus på den akademiske artikel som genre. Denne del vil indeholde praktiske øvelser i at tilrettelægge en faglig undersøgelse og skrive en akademisk artikel, hvor analyse og diskussion af eksisterende forskning indtager en central plads. Hver studerende vil få mulighed for at aflevere tre skriftlige oplæg, som indeholder henholdsvis en problemformulering, en foreløbig forskningsdiskussion og en præsentation af kildematerialet. Af samme grund indtager undervisning i og gruppearbejde om, hvordan man formulerer en interessant problemformulering og opbygger en sammenhængende argumentation en central plads i kursets anden del. 

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:

Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion
• 

Metodiske og analytiske redskaber
•