HHIB08562U HIS 56. Opdagelsesrejser og kulturmøder

Modul 3A: Område 3: Historieformidling med formidlingsteori (3. semester)
Opdagelsesrejser og kulturmøder
Vi hører gang på gang at vi lever i en globaliseret verden. Dette synspunkt er ikke grebet ud af den blå luft, men denne verden er ikke blevet til på et øjeblik, men er på en måde selve slutresultatet af hele den menneskelige historie.

Det meste af jorden var beboet for mere end 15.000 år siden, men kun langsomt oparbejdedes i de enkelte samfund kendskab til større geografiske rammer. I ganske mange århundreder var handel og imperialisme i forskellige udformninger de vigtigste drivkræfter i den proces, der gjorde at flere og flere mennesker blev bevidste om større og større dele af jorden. Af pladshensyn vil vi dog begrænse os til perioden 900-1900.

I Europa har der siden begyndelsen af 1500-tallet eksisteret en meget stærk fortælling om opdagelsesrejsen, den heroiske rekognoscering af verdenshistorisk betydning, der muliggør efterfølgende kulturmøder.  Vi skal se på hvordan denne fortælling kan indsættes i en globalhistorisk kontekst. Var nogle sørejser foretaget af europæere omkring år 1500 noget helt særligt i verdenshistorien indtil da, eller var rejserne blot endnu et eksempel på at menneskene i fortiden fra tid til anden udvidede deres horisont og etablerede kontakt med andre samfund? Var Columbus og da Gama forskellige fra tidligere tiders rejsende, der også nåede udenfor den ”kendte” verden? Og var portugisernes fremrykning i Atlanterhavet i 1400-tallet ikke blot en discount-udgave af de kinesiske flådeekspeditioner tidligere i samme århundrede? Som skandinaver må vi naturligvis ikke glemme at nævne Erik den Røde og Leif den Lykkelige og deres bosættelser i Grønland og Vinland.

Gennemgående for kurset ser vi ikke kun på faktiske hændelser, men også på hvordan fortællingen om hændelserne ændrer sig, hvordan fortiden ikke er noget der er, men noget der skabes.

På kurset skal vi analysere hvordan historiske opdagelsesrejser og kulturmøder er blevet til identitetspolitiske stridspunkter i vore dage – og vi overvejer hvad historikeren kan stille op i disse moderne kulturkrige. Formidling af nyere forskning på området til et bredere publikum har vist sig vanskellig, fordi hele området er blevet så gennemsyret af politik. Vi skal i den forbindelse arbejde indgående med formidling og formidlingsteori.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• forholde sig metodisk og kritisk til den klassiske fortælling om opdagelsesrejsen
• forstå baggrunden for, og metodisk kunne kritisere, moderne historiebaseret identitetspolitik, hvor forskellige etniske og religiøse grupper kæmper om størst mulig anerkendelse fra andre
• formidle historisk ekspertise i sammenhænge hvori moderne identitetspolitik mildt sagt tilfører debatten ekstra lidenskab