HDAK0019FU DAN; Nordatlantiske fantaster - moderne islandsk og færøsk prosa

De islandske sagaer er kendt som verdenslitteratur, men moderne islandske forfattere har også opnået berømmelse, som Halldór Laxness, der i 1955 fik Nobelprisen for sin roman Gerpla (1952, da. Kæmpeliv i Nord, 1955). Værket er et opgør med det 20. århundredes totalitære ideologier, samtidig med at den er en pastiche over en saga fra middelalderen. Den svenske Nobelkomité understregede, at Laxness netop blev hædret for at have fornyet den klassiske islandske fortællekunst. Sagaarven er ganske vist klassisk og ærværdig, men kan den også være hæmmende for en fornyelse af samtidens prosalitteratur? Moderne islandsk litteratur har i de seneste årtier oplevet en storslået blomstring, der bl.a. manifesterede sig på bogmessen i Frankfurt i 2011, hvor Island var hædersgæsten. Forfattere som Einar Már Guðmundsson, modtager af Nordisk Råds Litteraturpris 1995, og Sjón, modtager af samme pris i 2005, har demonstreret at sagaøen også kan producere moderne prosa, som er fantasifuld og fabulerende på en helt anden måde en sagaerne, og de har banet vej for en række yngre og nyere spændende navne, senest bl.a. Guðrún Eva Minervudóttir. Gennem grundige værklæsninger og forfatterskabsintroduktioner giver kurset en indføring i de nye stemmer i islandsk litteratur og sætter dem i teoretisk såvel som historisk perspektiv. Vi læser to af Sjóns kortromaner (Skygge-Balder [2003] og Månesten: Drengen der aldrig var til [2013]), samt Einar Már Guðmundsson (Universets engle [1993]) og Guðrún Eva Minervudóttirs (Yosoy: Skrækteatret ved verdens ende [2005]).
 

Den skrevne færøske litteratur er kun omkring hundrede år gammel, men den har fra en træg start med den første roman i 1909 udviklet sig til et varieret litterært udtryk. Kurset vil lægge et snit fra Jørgen-Frantz Jacobsens roman Barbara 1939, over værker af Heðin Brú (Fattigmandsære 1940) og William Heinesen (Tårnet ved verdens ende 1976) til nyere forfattere som Gunnar Hoydal (Stjernerne over Andes 1990) og Jóanes Nielsen (Glansbilledsamlerne 2005). Værker fra dansk og europæisk litteratur, der menes at have haft betydning for udviklingen for de nordatlantiske forfattere vil blive inddraget.  Barbara er uden tvivl Færøernes bedst kendte roman, og vi vil bl.a. se på, om titelpersonen er en forfører eller en bedrager i kierkegaardsk forstand. Vi vil også se, hvordan det færøske samfunds hastige forandring fra et konservativt bondesamfund til et dynamisk fiskersamfund afspejles i flere af de andre romaner, og hvordan døden ikke opleves som en negation af livet, men som en uundværlig komponent.
 

Når vi kalder islandske og færøske forfattere nordatlantiske fantaster, mener vi det i den bredeste betydning som i den magiske realismes evne til at forene flere virkelighedsdimensioner, men også som det, digtekunsten demonstrerer, når den opretter zoner af uafgørlighed og mangetydighed, sådan som det så ofte sker i nyere islandsk og færøsk litteratur. Kursets fokus gør det oplagt at trække på teorier om fiktionalitet og narrativitet (bl.a. Richard Walsh, James Phelan og Brian Richardson), men derudover må der også sættes fokus på transtekstuelle relationer, især mellem moderne (trykt) litteratur og traditionel (mundtlig) fortællekunst, en dialog, der tit inddrager islandske sagaer. Det teoretiske stof vil dertil strække sig fra Walter Benjamin over Mikhail Bakhtin og Umberto Eco til moderne stedteori.
 

Kursets koordinatorer og hovedundervisere er Gottskálk Jensson og Jógvan Isakesen, lektorer ved Den Arnamagnæanske Samling (NorS).