HDAK0013FU DAN; Tale og skrift: Narrativitet og refleksivitet i tale og skrift

Kurset vil beskæftige sig med følgende spørgsmål:

1) Hvori består de væsentligste forskelle mellem tale og skrift?

2) Hvordan former tale og skrift vores hukommelse, erkendelse og sproglige genrer på forskellig vis?

3) Hvordan manifesterer det narrative sig forskelligt i mundtlige hverdagsfortællinger og i skønlitterære fremstillinger? Kurset vil være tværdisciplinært i den forstand, at både sprog- og litteraturvidenskabelig teori og bevidsthedsfilosofi vil blive inddraget.

En sammenlignende tilgang til tale og skrift er ikke i sig selv metodisk eller teoretisk fyldestgørende, men kurset tilbyder en særlig form for bevidsthed og refleksion i forhold til de rumlige og temporale omstændigheder, der giver talens og skriftens udtryksformer forskellige betingelser. I talen oplever vi, at sprog allerede er en del af os selv – sprog er inkarneret, som det hedder, eller embodied. I skriften, derimod, er vi ofte bevidste om at benytte sprog som materiale og redskab. Forskning i vores bevidsthedsliv kan forklare, hvordan det første forhold hænger tæt sammen med det andet, og hvordan vi ofte er helt afhængige af at være sprogligt udøvende på begge måder.

På kurset vil vi bruge det narrative  – i hverdagsinteraktion og i skønlitteratur – som eksempel på dette fænomen. Den mundtlige fortælling sammenfatter bestemte handlinger, som bestemte personer har udført på bestemte tidspunkter og derfor (kan) drages til ansvar for. Den mundtlige fortælling er som oftest afsluttet og pointeret, men det narrative i hverdagsinteraktion er ikke lukket. Så længe vi sprogligt og følelsesmæssigt vender tilbage til begivenheder, der betyder noget for os, og så længe de handlinger, der dengang blev udført, har tilsigtede og utilsigtede konsekvenser (og det kan de have over et helt liv), kan vi også narrativt forme disse begivenheder på nye måder. Skønlitteratur manipulerer på forskellig vis med de forhold, der sprogligt gør sig gældende i hverdagslivets fortællinger. De forhold slår igennem her, fordi de simpelthen vedrører det, der ligger til grund for den menneskelige tilværelse. På kurset vil vi undersøge, hvad det er for forhold, og hvordan de både viser sig i den øjeblikkeligt ekspressive tale i hverdagslivet og i den omhyggeligt forarbejdede skrift i kunsten.

På kurset vil vi også interessere os for, hvordan skrift har formet vestlig kultur- og bevidsthedshistorie. Vi vil springe fra antikken til renæssancen, fra oplysningstiden til vore dages absolutte demokratisering af skriften og den medfølgende hyldest af, hvad Andrew Keen refererer til som the noble amateur. Fra at skriften var forbeholdt et fåtal til den i dag omfatter alle – også små børn i deres leg med I-pads – er der foregået en sådan omvæltning af hele vores måde at orientere os i verden på, at det er vanskeligt at forestille sig, hvad konsekvenserne af skriftens digitale manifestationsformer bliver i de kommende år – for vores opmærksomhedsevne, tekstbevidsthed, kritiske formåen og dannelse til samfundsborgere.

Formålet med kurset er at skærpe de studerendes færdigheder i tale- og skriftsproglig iagttagelse, at udvikle deres evne til at integrere teorier på tværs af fagdiscipliner samt at højne deres metodologiske bevidsthed i analysen af forskellige former for tale og tekst.