HDAB0007FU DAN; Valgfag 3: Litterær modernitet i Norden og Europa 1860-1930

Efter postmodernismens udmatning har der på det seneste vist sig en tilbagevendende og stigende interesse for modernitet og modernisme. Der tales ofte om en klassisk modernisme eller højmodernismen, som dateres til de første tre årtier af det 20. århundrede, med rødder tilbage til den franske lyrik fra ca. 1860 og fremefter. I denne periode foregår der, i mange lande og i mange kunstarter og -genrer, en bevidst eksperimenteren med nye former, der skal bringe en ny virkelighed til orde og billede.

I dette kursus skal vi undersøge omvæltningen af traditionelle former i modernismen og avantgardebevægelserne i tidens danske og internationalelitteratur igennem læsninger af en række hovedværker i tiden. Vi skal læse bl.a. Sophus Claussen, Johs. V. Jensen, Tom Kristensen, Broby-Johansen, Momberg, Södergran, Trakl, Rilke, Joyce og Kafka samt de amerikanske eksilforfattere Eliot, Pound og Hemingway. Vi skal også læse de internationalt afgørende franske lyrikere fra det 19. århundrede, Baudelaire, Rimbaud og Mallarmé, samt gøre en idehistorisk afstikker til Nietzsche, ifølge Claussen "[min] tids Filosof". Et af målene for kurset er at bringe indsigt i forholdet mellem den internationale modernisme og det danske og nordiske ”moderne gennembrud” omkring 1870, så vi begynder i det 19. århundrede, med skandinaviske moderne gennembrydere som Kierkegaard, J.P. Jacobsen, Ibsen, Hamsun og Strindberg.

Der er mange bud på definitionen af modernistisk kunst, men en mulighed er at betragte den som en række forsøg på æstetisk artikulering af fænomener som fragmentering, absurditet, chok, fremmedgørelse og sammenbrud. I hvert fald er tiden præget af kriser – i kunst, sprog, religion, køns- og familiemønstre og i forståelsen af subjektet. I værklæsningerne skal vi diskutere de enkelte forfatteres forhold til traditioner og brud, både retorisk og tematisk.