AØKK08343U Seminar: Danmark og Bankunionen (F)

Til trods for, at finanskrisen ser ud til at have toppet, står Europa stadig foran en udfordring for, at få gang i en stabil økonomisk vækst. Derfor har Europa-Kommissionen igangsat en række meget store og centrale initiativer på det finansielle område til, at sikre et bedre fundament for økonomisk vækst i årene fremover. Et af de store initiativer er Bankunionen (EU's styrkede banksamarbejde), som allerede er en realitet i en stor udstrækning i EURO området, men som Danmark ikke har taget stilling til om vi skal tilslutte os eller ej til trods for, at regeringens første rapport om Bankunionen om Danmarks eventuelle deltagelse blev offentliggjort for et par år siden. Men i juli 2017 annoncerede regeringen, at den vil genoverveje situationen om hvorvidt Danmark skal gå med i Bankunionen fra efteråret 2019. Regeringen meddelte således, at Koordinationsgruppen for Finansiel Stabilitet skal lede et udvalg, der skal vurdere, om Danmark skal gå med i EU's styrkede banksamarbejde. Til trods for at udvalgsarbejdet ikke er færdigt endnu så har Finansminister Kristian Jensen i mellemtiden udtalt sig positivt overfor dansk deltagelse i Bankunionen. I tilknytning til Bankunionen er der etableret et helt nyt krisehåndteringsværktøj (et direktiv) med et helt nyt setup i Danmark om arbejdsdeling mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet (hvor sidstnævnte får en helt ny central rolle i det nye afviklingssystem) og Nationalbanken. Udover Bankunionen har Kommissionen foreslået så afgørende forhold som etablering af en Kapitalmarkedsunion for alle EU-landene, dvs. i modsætning til Bankunionen som er obligatorisk for EURO-landene men en valgmulighed for ikke EURO-lande, så vil kapitalmarkedsunionen gælde for alle EU-landene. En central ting for Danmark er hvordan kommissionen vælger at få dansk realkredit integreret i den kommende EU lovgivning f.eks. set i lyset af Kommissionens tanker om behandling af Covered Bonds og behandlingen af danske realkreditobligationer i kapitaldækningsreglerne i EU (det såkaldte CRD hvor den forrige regering med Margrethe Vestager i spidsen rejste EU tyndt for at redde dansk realkredit). Hertil kommer, at det kunne være en fordel at sammenligne EU forslagene med hvordan man har håndteret situationen i f.eks. USA.

Følgende emner er ”appetitvækkere” og kan hver især dække flere opgaver, dvs. emnet for hver opgave skal formentlig indsnævres og skæres til. Dette kan aftales på første aftalemøde. Der kan ligeledes vælges relaterede emner af de studerende, der ikke er nævnt her.

• Hvorfor en bankunion i EU? Hvordan påvirker det forholdet mellem EURO- og ikke-EURO lande (økonomisk og politisk)? Hvad går Frankrigs forslag om en EURO-regering ud på?
• Danmark indenfor og udenfor bankunionen – hvad er fordele og ulemper?
• Den nye beslutning fra regeringens side om genovervejelse om Danmark skal gå med i bankunionen
• Revision af krisehåndteringsreglerne (BRRD2) og fx samspil til bankunionen og revision af CRR/CRD
• Nye udspil fra Basel Komiteen: Basel 5
• MiFID2 og MIFIR samt nye tiltag fra ESMA
• Hvordan vil den nye amerikanske præsident Trump påvirke den internationale finansielle regulering? Og hvordan med den nationale finansielle lovgivning i USA – hvad sker der her efter præsident Trump er trådt til? Hvilken betydning har det for Basel Komiteen og hvordan vil Trump regeringen og administrationen påvirke EU reguleringen og dermed den danske regulering i de næste år fremover?
• Sammenligning af bankunionen i EU med kapitalmarkedsunionen i EU med hensyn til de overordnede rammer, niveau af harmonisering/integration af markeder, organisering og formål
• Hvorfor en kapitalmarkedsunion i EU og hvad kan læres fra USA? Hvad formål og ønsker kunne der være til en kapitalmarkedsunion i EU? Hvordan ser EU’s midt vejs evaluering (sendt i høring af Europa Kommissionen februar 2017) af kapitalmarkedsunionen ud?
• Fokus på udvalgte emner inden for grønbogen og de konkrete forslag om kapitalmarkedsunionen, for eksempel beskrivelse af markedet for securitisering og sammenligning med USA
• Den ny dynamik i EU samarbejdet: Hvordan spiller bankunion, vækstdagsorden, krisestyring og Brexit sammen og hvor er EU på vej hen med den finansielle regulering?
• Finanstilsynets rolle i den nye finansielle reguleringsproces efter at Danmark er blevet medlem af den magtfulde Basel-Komites arbejde og Danmark er blevet medlem af den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA)
• Grækenland – for eksempel beskrivelse af den økonomiske og politiske situation i Grækenland, konsekvenser for EURO-samarbejdet af Grækenland indenfor og udenfor EURO-samarbejdet mv.
• UK indenfor og udenfor EU – beskrivelse af UKs situation og afstemning og hvilke konsekvenser, det vil have økonomisk og politisk for UK og EU, når UK melder sig ud af EU – Brexits betydning for EU som helhed og specielt Danmark
• Det kommende arbejde om Covered Bonds – kan de danske realkreditregler skrives om til EU regler? Hvordan håndteres det danske realkredit system i kapitaldækningsreglerne?
• Det nye afviklingsregime i Danmark (baseret på EU regler), herunder for eksempel en sammenligning af Finansiel Stabilitets rolle før og efter det nye regime – hvad sker der, hvis en bank kommer i problemer? Hvad er en SIFI (systemisk vigtig bank) og hvad er de særlige makroøkonomiske og politiske problemer, hvis en SIFI kommer i problemer?
• Afviklingsregimer – er der behov for et regime for forsikringsvirksomheder? Påvirkede finanskrisen forsikringsvirksomheder?
• Bankunion: De forskellige tanker om en overbygning til Bankunionen: Med eller uden fælles finanspolitik i EU – andre niveauer af integration (for eksempel planerne for en fælles indskydergarantifond i EU - DGS) – tilbage til tankerne om ØMU’en
• Det fremtidige EU: Europa Kommissionens tanker/diskussionsoplæg om fremtidsplanerne for EU fra 1. marts 2017

Fra forår 2019 endvidere:

• Den aktuelle hvidvask sag i Danske Bank. Sagen kan også ses i et større perspektiv i forbindelse med f.eks. en dansk deltagelse i Bankunionen

• Italien – for eksempel beskrivelse af den økonomiske og politiske situation i Italien, konsekvenser for EURO-samarbejdet af Italien indenfor og udenfor EURO-samarbejdet mv.