TTEAKHBA3U BA-7. semester: Kirke- og Teologihistorie 3, Hold A, B

Hold A

Reformationen

Studiet af reformationen, dens forudsætninger i senmiddelalderen, dens indhold og kerne og videre forløb i Europa frem til trediveårskrigen er kursets centrale omdrejningspunkt. Vi vil læse centrale tekster fra perioden (Luther, Melanchthon, Zwingli, Calvin, tridentinerkoncilet, 39 articles, Hooker, Palladius, Hemmingsen osv.) i kombination med oversigtsværker. Til sidst i kurset vil vi tematisk forfølge nogle udviklingslinjer frem til vor tid og diskutere reformationens betydning i dag.

Gennem forelæsninger, fælles læsning af centrale tekster og fremlæggelse af individuelle opgaver skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til det centrale kirke- og teologihistoriske tema, samt opøve færdigheder i at afgrænse og tolke centrale tekster med perspektivering til både den historiske kontekst og relevante metodiske problemstillinger.

Grundbog: Carter Lindberg, The European Reformations, 2nd edition 2009

Områdebeskrivelse

Kirke- og Teologihistorisk område B: Faget indfører på grundlag af studiet af et afgrænset kirke- eller teologihistorisk område efter 1300 i arbejdet med kirke- og teologihistorien. Et område kan f.eks. være en periode, et tema, en institution eller et forfatterskab.

Faglige mål

Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer:

• indgående kendskab til et væsentligt kirkehistorisk område, det dertil hørende kildemateriale og væsentlige forskningsdiskussioner,

• evne til at afgrænse, identificere og arbejde kritisk med en kirkehistorisk problemstilling,

• evne til at fortolke kilder på en reflekteret måde,

• evne til at perspektivere områdets problemfelt teologisk og

• evne til reflekteret mundtlig formidling af kirkehistorisk viden.

Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen 12 gives, når den studerende ved prøven demonstrerer

• indgående kendskab til et væsentligt kirkehistorisk område og det dertil hørende kildemateriale,

• sikker evne til at afgrænse, identificere og arbejde kritisk med en kirkehistorisk problemstilling,

• sikker evne til at fortolke kilder på en reflekteret måde,

• sikker evne til at perspektivere områdets problemfelt teologisk og

• sikker og reflekteret mundtlig fremlæggelse af kilder og formidling af kirkehistorisk viden.

Undervisning, pensum, prøve og vægtning

Undervisningen omfatter 1 semester à 4 ugentlige timer.

Undervisningen gives som holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse og opøver i mundtlig kirkehistorisk fremstilling.

Pensum omfatter i alt ca. 1000 sider kilder og litteratur og fastlægges af faglæreren.

Hold B:

Kristendommen som verdensreligion 1700-2000

Fra omkring 1700 udviklede kristendommen sig for alvor til en verdensreligion, som fandtes i stort set alle dele af verden. I kurset følger vi hovedtrækkene i denne udvikling. Med udgangspunkt i de nye missionsbevægelser fra omkring 1700 følges kristendommens udbredelse til Asien, Afrika, Caribien, Nordamerika, Sydamerika og Mellemøsten.

Der lægges vægt på, hvordan kristne i de nye missionsområder udfordrede vestlige forståelser af kristendommen. Ud af disse mangfoldige religions- og kulturmøder opstod kirker i mange forskellige lokale klædedragter, og der opstod nye former for ”grænselands-kristendom”, som også prægede missionærernes hjemlige kirker i Vesten.

Efter 2. verdenskrig og opløsningen af de europæiske koloniriger ændrede den kristne verden sig afgørende og bevægede sig for alvor henimod den form for verdenskristendom, vi kender i dag. Centrum i den kristne verden blev forskubbet til den ikke-vestlige verden, kristendommen blev mere og mere global, og kurset afsluttes med en diskussion af kristendommen som global religion i begyndelsen af det 21. århundrede.

Faglige mål

Kursets læringsmål er, at de studerende skal tilegne sig viden om og forståelse af den moderne kristendoms tilblivelse. De skal udvikle evner til at læse kirkehistoriske tekster kritisk og til at kombinere og kontekstualisere dem ved hjælp af sekundær kirkehistorisk litteratur. De skal tilegne sig en forståelse af kirkehistoriske forskningsdiskussioner og udviklede deres evne til mundtlig fremstilling af kirkehistoriske problemkomplekser. 

Undervisning

Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger og tekstlæsning. Forelæsningerne følger kirkehistoriske fremstillinger, som læses i sammenhæng med udvalgte kilder. Deltagerne forventes at deltage aktivt i undervisningen, bl.a. ved mundtlige fremlæggelser i timerne.