TTEAKH2BAU BA-6. semester: Kirke- og Teologihistorie 2 - Hold A, B

Hold A

Teologiske ’klassikere’ fra senantikken til højmiddelalderen

I kurset vil vi læse udvalgte teologiske klassikere fra senantikken og frem til senmiddelalderen.

I løbet af kurset vil deltagerne få lejlighed til at læse centrale tekster af kirkefædre (fx Tertullian, Augustin og Boëthius), førende karolingiske teologer (Alcuin og Johannes Eriugena) samt fremtrædende tænkere i højmiddelalderen og starten af senmiddelalderen (Anselm af Canterbury, Peter Abelard, Bonaventura, Thomas Aquinas, Mester Eckhart, Jean Gerson, Johannes Tauler).

Gennem forelæsninger, fælles læsning af centrale tekster og individuelle fremlæggelser skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og tolke tekster med perspektivering til både den historiske kontekst og relevante metodiske problemstillinger.

Grundbog: M. Haren, ”Medieval Thought. The Western Intellectual Tradition from Antiquity to the 13th Century” (1992 og senere).

Hold B

Kristi Passion: teologiske diskurser, kunstneriske repræsentationer og religiøse praksisformer indtil 1300.

Kurset giver en indføring i fortolkninger af Kristi lidelse som frelseshistoriens centrale begivenhed. Fokus er lagt på læsninger af teologiske tekster fra oldkirken til højmiddelderen, der har ydet væsentlige bidrag til forståelsen af dette  tema. I kurset indgår systematisk-teologiske tekster (fx uddrag af Irenæus’ værk Mod kætterne, og Anselm af Canterbury’s Hvorfor Gud blev menneske), og teologiske brugstekster, som har indgået i forskellige former for religiøs praksis: meditationer, (fx Anselm og og Bonaventura), prædikener (Augustin, Bernhard af Clairvaux), poetiske tekster som fx digtcyklussen Salve caput cruentatum (O Hoved højt forhånet, DS 193), og tekster, der indgår i langfredagsliturgien.

Herudover vil kurset også foretage nogle udblik til visuelle kunstneriske fremstillinger, fx tolkningen af korsfæstelsen (Åby-krucifixet, Gero-korset i Kölner Domen, Giotto, (Scrovegni kapellet, Padua)). Det er kursets mål på baggrund af de udvalgte kilder at formidle en indsigt i teologiske tankeformer, fortolkningsstrategier, receptionshistorie og skærpe forståelsen for nuancerne i det konkrete historiske materiale.

Kilder og sekundær litteratur på dansk, engelsk, tysk indgår i pensum, foruden latinske kildetekster med paralleloversættelse.

Det forudsættes, at det udleverede materiale forud for hver dobbelt lektion studeres grundigt. Kildeteksterne kan med fordel gennemlæses omhyggeligt flere gange, og det vil ofte være nødvendigt at skabe overblik ved at orientere sig bredt ud over pensum i relevante fagbøger og opslagsværker. Det forventes, at den studerende kan parafrasere de læste tekster, og aktivt gennemtænker og formulerer spørgsmål og pointer under læsningen og bringer det med sig til undervisningen. Endelig forventes den studerende også at løse mindre mundtlige og skriftlige opgaver i tilknytning til undervisningen.

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen

• Indgående kendskab til et væsentligt kirkehistorisk område og det dertil hørende kildemateriale.
• Evne til at afgrænse, identificere og arbejde kritisk med en kirkehistorisk problemstilling.
• Evne til at fortolke kilder på en metodisk reflekteret måde
• Evne til at perspektivere områdets problemfelt teologisk.
• Evne til metodisk reflekteret skriftlig formidling af kirkehistorisk viden.

Læringsformer med henblik på at opnå læringsmålene

Holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse og opøver i skriftlig kirkehistorisk fremstilling.

Foreløbig kursuslitteratur

Gustav Aulén, Den kristna Försoningstanken (Stockholm: 1930)(engelsk overs. Christus Victor: A Historical Study of the Three Main Types of the Idea of Atonement (London: SPCK, 1931; New York: Macmillan, 1969).

Jaroslav Pelican, The Christian Tradition. A History of the Development of Doctrine. 3: The Growth of medieval Theology (600-1300)(Chicago/London: University of Chicago Press, 1978), 106-157.

Kilder:

Irenæus (c. 130-c.-200), Adversus haereses (Mod kætterne)(udvalgte tekster fra bog IV og V)

Augustin (354-430), Prædikener.

Anselm af Canterbury (1033-1109), Cur deus homo (Hvor Gud blev menneske) (udvalgte tekster).

Bernhard af Clairvaux (c. 1090-1153), Prædikener.

Den romerske messebog: påskeritualer.

Udvalgte latinske middelalderhymner fx:

Venantius Fortunatus (540-c. 600,Vexilla regis prodeunt (Nu rykker kongens faner frem; Lad vaje højt vor kongeflag, DS 211).

Arnulf af Louvain (c. 1200-1250), Salve mundi salutare (Hil, dig frelser og forsone, DS 192); Salve caput cruentatum (O Hoved højt forhånet, DS 193).

Jacopone da Todi (1236-1306), Stabat mater (Under korset stod med smerte, DS196).