HMKK0320BU Moderne Kultur/Kunsthistorie/Visuel Kultur: Kulturhistorisk emne, forløb 1D: Radikale billeder: fotografi, by, arkitektur 1920-1970

Hvad sker der i feltet mellem byrummet, arkitekturen og den fotografiske repræsentation? Hvordan bliver byen til som både sted og erfaringsrum i det eksperimenterende fotografi i det 20. århundrede?   

Fotografiet og byen har været tæt knyttet sammen siden fotografiets opfindelse og har indvirket indbyrdes på hinanden. Vores (historiske) forestillinger om det urbane rum formes i udpræget grad af fotografier af byen, og omvendt har den urbane livsverden og arkitektur influeret direkte på fotografiets æstetik. Særligt med fremkomsten af det moderne fotografi i 1920erne bliver metropolen og den nye arkitektur motivisk omdrejningspunkt for en samtidig eksperimenterende udforskning af fotografiet som medie og udtryksform for den moderne sensibilitet.

Kurset vil forfølge det arkitektoniske og urbane som det adresseres i det eksperimenterende og avantgardistiske fotografi i det 20. århundrede med fokus på radikale byfremstillinger i fotografiet enten metodisk, formmæssigt eller ideologisk. Historiske nedslag vil eksempelvis være det radikalt nye i 1920’ernes fremstillinger af den moderne storbyerfaring (fx Laszlo Moholy-Nagy, Aleksandr Rodchenko), krydsfelterne mellem form og dokumentarisme (fx Berenice Abbott, Walker Evans) og surrealistiske byvandringer i 1930erne (fx Brassai, André Kertesz), formalistiske efterkrigstidsstudier af byens visualitet (fx Harry Callahan, Arthur Siegel, Keld Helmer-Petersen, Lennart Olsson) og 1960ernes snapshotæstetiske gadefotografi (fx Lee Friedlander, Garry Winogrand). Perspektiver til samtidsfotografiets byrepræsentationer vil også indgå.

Kurset vil indbyde til kritisk refleksion om relationen mellem modernistisk fotografi og byen gennem nærlæsninger af enkelte fotografier og hele fotobøger som fx André Kertèsz: Paris Vu Par André Kertész (1934), Keld Helmer-Petersen: Fragments of a City (1960), Ed Ruschas Every Building on the Sunset Strip (1966). Nærlæsningerne vil kombineres med historiske kontekstualiseringer og inddragelse af samtidige kritikere og fotografers artikler, manifester mv.