HDAK00647U DAN; Litteraturhistoriografi: Den danske novelles og kortprosas litteraturhistorieskrivning og tolkningshistorie

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

Contextualizing and conceptualizing Danish shorter fiction

Kursusindhold

Kurset stiller skarpt på et prekært spørgsmål, som senest blev aktualiseret af 1990ernes minimalisme samt årtusindskiftets korte og ultrakorte prosaformer, nemlig hvorvidt begrebet ”novelle” overhovedet længere kan bruges til at indramme vores forståelse af de tekster, der har fast bagkant og er mindre end en roman. Lars Bukdahl brugte således tidligt betegnelsen ”Ritter Sport”-prosa om små duppeditter lavet af bl.a. Helle Helle, Morten Søndergaard og Katrine Marie Guldager, og hans idé blev fulgt op af Hans Otto Jørgensen og Jeppe Brixvold, da de i en antologi over dansk ”kortprosa” demonstrerede, at ”novellen” i dens velkendte udgaver i mere end et århundrede havde fået masser af modspil fra mere oprørske, ofte mindre former.

Vi skal dels læse tekster fra de allerseneste årtier, dels kanontekster af Blicher, H.C. Andersen, Kierkegaard, J.P. Jacobsen, Bang, Johannes V. Jensen, Blixen, Villy Sørensen, Rifbjerg, Seeberg, Per Højholt og Svend Åge Madsen samt knap så kanonisk materiale af Knud Hjortø, Albert Dam, Vagn Lundbye, og vi forsøger at lære af de diskussioner, som man har ført i især tysk og norsk sammenhæng for at finde frem til, om ’kortprosa’ simpelt hen har fortrængt den klassiske novelle, eller det måske forholder sig så besværligt, at den klassiske novelle er et litteraturhistorisk monster, en kunstigt konstrueret norm, som konstant er blevet brudt.

Hvis det sidste eller bare det næstsidste viser sig at være tilfældet, bliver der grund til at revurdere dele af dansk litteraturhistorieskrivning, både på periode- og forfatterskabsniveau. Dermed lægger kurset op til en kritisk undersøgelse af de forståelsesformer og kvalitetsvurderinger, som litteraturhistorieskrivere har lagt ned over dansk prosa. Beskæftigelsen med de mange tekster og deres receptionshistorie fører altså over i nogle af litteraturhistorieskrivningens basale problemer: Hvordan og ud fra hvilke kriterier selekterer man den fortid, man vil forstå? Hvordan ordner og strukturerer litteraturhistorien egentlig sin genstand? Hvilke generelle fortællinger, metaforer og diskurser danner den? I hvilket omfang spejler litteraturhistorikernes nutid sig i den fortid, de beskriver? Og ud fra hvilken fagkonstruktion og hvilket litterært grundsynspunkt (genrehistorie, åndshistorie, nykritik, dekonstruktion) skabes litteraturhistoriens greb, herunder især dens genrebegreber og bud på periodeinddeling?

Kurset kan med fordel følges sideløbende med ”LITTERATURTEORI: NYERE NARRATOLOGI /UNATUR ETIK AFFEKT” som i den narratologiske dimension rummer en tilsvarende problematisering af den ”klassiske” fortælleanalyses forudsætninger og modeller.

 

Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 146,5
  • Holdundervisning
  • 56
  • Undervisningsforberedelse
  • 210
  • I alt
  • 412,5
Point
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Mundtlig prøve med synopsis
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur