ASTK15748U SOMMER18: Europæisk politisk økonomi - på baggrund af tysk lederskab, Macron og Brexit

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

SOMMER18: Europæisk politisk økonomi - på baggrund af tysk lederskab, Macron og Brexit

Uddannelse

Undervisningen ligger fra 13-17 alle dage i uge 33 og 34

Kursusindhold

Foreløbig plan for undervisningen (opdateres i juni 2018):

 

Tidspunkt

Emner

Litteratur og forberedelse

Form

Uge 33/ mandag den 13. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

Introduktion til EU's økonomisk-politiske samarbejde. Præsentation af program.

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack og Young (2015) (red.): side 3-11.

 

Supplerende læsning: Hix og Høyland (2011): side 1-101.

Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

Uge 33/ tirsdag den 14. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

Kl. 16.15-17: Mulighed for individuel vejledning vedr. opgave i lokale 8.2.13.

 

 

Teoretiske vinkler på studiet af EU’s økonomisk-politiske samarbejde: intergovermentalisme, neofunktionalisme, føderalisme, multilevel governance, rational choice- teori, ordoliberalisme, handelsteori m.v.

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack og Young (2015) (red.): side 12-71; 2) Nedergaard (2009a): side 15-38; 3) Nedergaard (2013); 4) Bang, Jensen og Nedergaard (2015); Nedergaard (2017).

 

 

Supplerende læsning: 1) Rosamond (2000): side 20-73 samt side 98-129.

Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

 

 

Uge 33/ onsdag den 15. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

Kl. 16.15-17: Mulighed for individuel vejledning vedr. opgave i lokale 8.2.13.

 

 

Aktørerne + EU's landbrugspolitik

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack og Young (2015) (red.): side 72-112 samt side 196-219. 2) Nedergaard (2009a): side 77-110; Jensen, Jopp og Nedergaard (2015).

 

Supplerende læsning: 1) Hix og Høyland (2011): side 23-101; 2) Nedergaard (2005): side 29-135; 3) Hix og Høyland (2011): side 218-243; samt side 300-308; 4) Molle (2006): 147-166.

 

 

Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

 

 

Uge 33/ torsdag den 16. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

 

Kl. 16.15-17: Mulighed for individuel vejledning vedr. opgave i lokale 8.2.13.

 

 

EU’s handelspolitik

 

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack og Young (2015) (red.): side 388-406. 2) Nedergaard (2009a): side 111-140. 3) De Ville og Orbie (2011); 4) Udenrigsministeriet (2013): side 16-32.

 

Supplerende læsning: 1) Hix og Høyland (2011): side 302-330; 2) Udenrigsministeriet (2013): side 5-15; 33-55; Molle (2006): side 313-333 samt Niemann (2012).

 

 

Kl. 13-15: Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

 

Kl. 15-16: Oplæg om EU's handelspolitik og Danmark v/ kontorchef Jakob Brix Tange, Udenrigsministeriet.

 

 

 

Uge 33/ fredag den 17. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

 

 

 

EU’s konkurrence og indre marked-politik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack og Young (2015) (red.): side 115-165; 2) Nedergaard (2009a): side 39-76.

 

Supplerende læsning:

Have læst: 1) Johnson og Turner (2006): side 83-123; 2) Hix og Høyland (2011): side 189-217; 3) Molle (2006): side 65-146; Nedergaard og Jensen (2015).

 

 

Kl. 13-15: Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

 

Kl. 15-16: Oplæg om EU's indre marked og konkurrencepolitikken v/ statsstøttechef Preben Sandberg Petterson, Erhverv- og Vækstsministeriet.

 

 

Uge 34/ mandag den 20 aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

Økonomiske og Monetære Union og Eurokrisen 

Have læst: 1) Wallace, Pollack og Young (2015)  (red.): side 166-195. 2) Nedergaard og Snaith (2015). 3) Nedergaard (2013).

 

Supplerende læsning: 1) Dullien og Guérot (2012).

 

Kl. 13-15:Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

 

Kl. 15-16: Oplæg om ØMU'en og den finansielle sektor v/ chefanalytiker Allan von Mehren, Danske Bank.

Uge 34/ tirsdag den 21. aug.

-kl.13-16.

 

 

 

Kl. 16.15-17: Mulighed for individuel vejledning vedr. opgave i lokale 8.2.13.

 

 

EU's transport-, struktur- og industripolitik.

Have læst: 1) Wallace, Pollack og Young (2015) (red.): side 243-262. 2) Nello (2012): side 246-260. 3) Johnson og Turner (2006): side 211-233.

 

Supplerende læsning: 1) EEAG Report: Industrial Policy: side 105-124.

Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

 

 

Uge 34/ onsdag den 22. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

Kl. 16.15-17: Mulighed for individuel vejledning vedr. opgave i lokale 8.2.13.

 

 

 

EU’s social- arbejdsmarkedspolitik

 

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack og Young (2015) (red.): side 263-318; 3) Nedergaard (2006b). 4) Martinsen og Vollaard (2014).

 

Supplerende læsning: 1) Raveaud (2007); 2) Nello (2012): side 178-194; 3) Molle (2006): side 101-118; 4) Hix og Høyland (2011): side 273-301; 5) Nedergaard (2006a).

 

Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

 

 

Uge 34/ torsdag den 23. aug.

-kl. 13-16.

 

 

 

Kl. 16.15-17: Mulighed for individuel vejledning vedr. opgave i lokale 8.2.13.

 

 

 

 

EU’s energi- og klimapolitik.

 

 

Have læst: 1) Wallace, Pollack og Young (2015) (red.): side 319-366. 2) Nello (2012): side 311-337 + side 375-385. 

 

 

Supplerende læsning :; 1) Johnson & Turner (2006): side 234-261. 2) Hix og Høyland (2011): side 218-244; 3) Molle (2006): 219-232; 4) Mancha-Navarro og Garrido-Yserte (2008).

 

Kl. 13-15: Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

 

Kl. 15-16: Oplæg om EU's klimapolitik v/ Susanne Bo Christensen fra Klima- og Energiministeriet

Uge 34/ fredag den 24. aug.

-kl.13-16.

 

 

 

Kl. 16.15-17: Mulighed for individuel vejledning vedr. opgave i lokale 8.2.13.

 

 

Lobbyisme på forskellige økonomisk-politiske områder i EU.

 

 

Have læst: 1) Hix og Høyland  (2011): side 159-186; 2) Bouwen (2004); 3) Nørgaard, Nedergaard og Blom-Hansen (2014).      

 

 

Supplerende læsning:    Dunleavy (1991), side  13-78.

 

Forelæsning, diskussion og spørgsmål.

 

 

 

Målbeskrivelser

Seminarets målsætning er at sætte den enkelte studerende i stand til efter endt undervisning at kunne:

 

  • Beskrive, sammenligne og analysere de vigtigste økonomiske politikker i EU.
  • Anvende og vurdere teorierne på området.
  • Udpege hovedtræk i forskningen vedrørende de økonomiske politikker i EU.

Litteratur i alfabetisk rækkefølge (bruttoliste) (artikler downloader man selv):

 

  1. Pinar Akman og Hussein Kassim (2010). Myth and Myth-Making in the European Union: The Institutionalization and Interpretation of EU Competition Policy, JCMS, Vol. 48, No. 1: 111-132.
  2. Henrik Bang, Mads Dagnis Jensen og Peter Nedergaard (2015).  ‘We the People’ versus ‘We the Heads of States’: the debate on the democratic deficit of the European Union. Policy Studies, Vol. 36, No. 2, pp. 196-216.
  3. Pieter Bouwen (2004). Exchanging access goods for access: A comparative study of
  4. business lobbying in the European Union institutions. European Journal of Political Research Vol. 43.
  5. Mads Dagnis Jensen, Mathias Jopp og Peter Nedergaard (2016). Coordination of EU Policy Positions in Germany and Denmark: A Politics of Institutional Choice Approach. Journal of Contemporary European Research, Vol. 12, issue 2.
  6. Sebastian Dullien og Ulrike Guérot (2012). The Long Shadow of Ordoliberalism: Germany´s Approach to the Euro Crisis. European Council of Foreign Relations. Policy Brief: http:/​/​www.ecfr.eu/​page/​-/​ECFR49_GERMANY_BRIEF.pdf
  7. Patrick Dunleavy (1991). Democracy, Bureaucracy and Public Choice. Routledge, side 13-78.
  8. EEAG report: Industrial Policy: 105-124 (downloades).
  9. Rainer Eising (2009). The Political Economy of State-Business Relations in Europe. Routledge (på semesterhylden).
  10. Rainer Eising (2007). The access of business interests to EU institutions: towards elite
  11. pluralism? Journal of European Public Policy 14:3 April 2007: 384–403.
  12.  Gerit Faber og Jan Orbie (2009). Everything but arms: Much more than appears with first sight, JCMS, Vol. 47, no. 4, 767-787.
  13. Mary Farrall (2008). Internationalising EU Development Policy (2008). Perspectives on European Politics and Socity, Vol. 9, No.: 225-240.
  14. Caroline Howard Grøn, Peter Nedergaard og Anders Wivel (2015) (eds.). The Nordic Countries and the European Union. Routledge.
  15. Ernst B. Haas (1958, ny ed. 2004). The Uniting of Europe. University of Notre Dama Press.
  16. Simon Hix og Bjørn Høyland (2011). The Political System of the European Union. Palgrave (på semesterhylden).
  17. Dermot Hodson (2009). EMU and political union: what, if anything, have we learned from the euro’s first decade? Journal of European Public Policy, Vol. 16, No. 4: 508-526.
  18. Stephen Hurt (2010). Understanding EU Development Policy: history, global context and self-interest? Third World Quaterly, Vol. 10, No. 2: 159-168.
  19. Debra Johnson og Colin Turner (2006). European Business. Routledge (på semesterhylden).
  20. Michael Keating (2008). A Quarter of a Century of Europe of the Regions. Regional and Federal Studies, Vol. 18, No. 5: 629-635.
  21. G. Majone (1996). Regulating Europe. Routledge (på semesterhylden).
  22. Tomás Mancha-Navarro og  Rubén Garrido-Yserte (2008). Regional policy in the European Union: The cohesion-competitiveness dilemma.  Regional Science Policy & Practice, Vol. 1 Number 1.
  23. Dorte Sindbjerg  Martinsen og H. Vollaard (2014). " Implementing Social Europe in Times of Crisis: Re-established Boundaries of Welfare", West European Politics. 37, 4, s. 677-692.
  24. Willem Molle (2011). European Economic Governance: The quest for consistency and effectiveness. Routledge Studies in the European Economy (på semesterhylden).
  25. Andrew Moravcsik (1998). The Choice for Europe (1998). Cornell University Press (på semesterhylden).
  26. Larry Neal (2007). The Economics of Europe and the European Union. Cambridge University Press (på semesterhylden).
  27. Peter Nedergaard (2017). Byg EU om. Ræson nr. 1 (ligger på hjemmesiden).
  28. Peter Nedergaard (2013). The Influence of Ordoliberalism in European Integration Processes – A Framework for Ideational Influence with Competition Policy and the Economic and Monetary Policy as Examples.  Downloades fra:  http:/​/​mpra.ub.uni-muenchen.de/​52331/​1/​MPRA_paper_52331.pdf
  29. Peter Nedergaard og Holly Snaith (2015). 'As I Drifted on a River I Could Not Control’: The Unintended Ordoliberal Consequences of the Eurozone Crisis. Journal of Common Market Studies (forthcoming).
  30. Peter Nedergaard og Mads Dagnis Jensen (2015). Market integration in Europe and the Nordic Countries: the ambivalent path dependency, I: Wivel, A., Nedergaard, P. & Grøn, C. (red.),  The Nordic Countries and the European Union: Still the other European community? Routledge.
  31. Peter Nedergaard (2009a). Business and Politics in the European Union: Djoef Publ. (bør anskaffes).
  32. Peter Nedergaard (2006a). Which countries learn from which? Cooperation and Conflict. Vol. 41, No. 4.
  33. Peter Nedergaard (2006b). Policy Learning in the European Union. The Case of the European Employment Strategy. Vol. 27. No, 4.
  34. Peter Nedergaard (2005). Organiseringen af Den Europæiske Union. Handelsskolens Forlag (på semesterhyldes).
  35. Peter Nedergaard (2010). Lissabontraktaten – en politologisk analyse. Jurist- og Økonomforbundets Forlag (på semesterhylden).
  36. Peter Nedergaard (2009b). EU – politik og økonomi. Columbus (på semesterhylden).
  37. Peter Nedergaard (2009c). Nu taler også politikerne om vejret, I Martin Marcussen og Karsten Ronit: Globaliseringens udfordringer: 144-169 (på semesterhylden).
  38. Susan Senior Nello (2012). The European Union. Economics, Policies & History, tredje udgave. McGraw-Hill (på semesterhylden).
  39. A. Niemann (2012). ”The Common Commercial Policy: From Nice to Lisbon” i: Laursen, F. (ed.), The EU’s Lisbon Treaty: Institutional Choices and Implementation, Ashgate.
  40. Rikke Wetendorff Nørgaard, Peter Nedergaard og Jens Blom-Hansen (2014). ' Lobbying in the EU Comitology System', Journal of European Integration, Vol. 36, No. 5, 4, pp. 491-507.
  41. Ben Rosamond (2000). Theories of European Integration. Palgrave  (på semesterhylden).
  42. Gilles Raveaud (2007). The European Employment Strategy: Towards More and better Jobs?, Vol. 45, No. 2, 411-434.
  43. Grahame Thompson ed. (2001). Governing the European Economy. Sage (på semesterhylden).
  44. Udenrigsministeriet (2013). Ny handelspolitisk strategi. Link: http:/​/​um.dk/​search?q=37)%09Udenrigsministeriet%20(2013).%20Ny%20handelspolitisk%20strategi.&filter=0&lr=lang_da
  45. Viktor VanBerg (2004). The Freiburg School: Walter Eucken and Ordoliberalism. Freiburg Discussion Papers on Constitutional Economics, No. 04/11.
  46. Ferdi De Ville og Jan Orbie (2011). The European Union’s Trade Policy Response to the Crisis: Paradigm lost or reinforced? European Integration online Papers, Vol. 15, Article 2.
  47. Helen Wallace, Mark Pollack og Alasdair R. Young (2015). Policy-Making in the European Union. Oxford University Press (bør anskaffes).
  48. Patrick Diamond, Peter Nedergaard og Ben Rosamond (2018). Handbook of the Politics of Brexit. London: Routledge (semesterhylden).
Det forudsættes, at man har en BA i statskundskab eller lignende
Seminaret vil blive gennemført som forelæsninger, diskussioner, oplæg af relevante gæstelærere, individuel vejledning mv.
For at bestå seminaret kræves, at den studerende deltager aktivt i seminaret samt afleverer en mindre skriftlig opgave på ca. 1500 ord i løbet af seminaret, samt en større skriftlig opgave på ca. 6000 ord. Der gives så vidt muligt en kort skriftlig tilbagemelding på de to opgaver.
Med aktiv og tilfredsstillende tilstedeværelse menes, at en tilstedeværelsesprocent på under 75 % under alle omstændigheder er problematisk.
Begge opgaver udarbejdes på baggrund af et selvvalgt område i tilknytning seminarets tema. Både indholds- og formmæssigt bør opgaven leve op til de krav, som stilles til en skriftlig opgave på kandidatniveau.
Den mindre opgave kan have relation til den store opgave, men må ikke være en del heraf.
Opgaverne forventes at tage udgangspunkt i det fælles læste pensum og i overvejende grad basere sig på dette. Den studerende kan naturligvis inddrage anden litteratur, men kan ikke hovedsagligt basere opgaverne herpå.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel seminaropgave
Krav til indstilling til eksamen

En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse

Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Underviser bedømmer opgaven med "Bestået/Ikke bestået".