ASTK15274U AFLYST - UDBUD: Finanspolitiks politik: Budgetinstitutioner og finanspolitik i et komparativt perspektiv

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

CANCELLED - COURSE: The Politics of Fiscal Policy: Budget Institutions and Fiscal Policy in a Comparative Perspective

Uddannelse

Kandidatstuderende: 7,5 ECTS

Bachelorstuderende: 10 ECTS
 

Kursusindhold

Den klassiske politolog Harold Lasswell er citeret at have sagt ” Politics is who gets what, when, and how.” I langt de fleste demokratiske lande er finanspolitikken rammen om den autoritative fordeling af materielle ressourcer. Imidlertid er der stor forskel imellem selv velhavende industrialiserede lande på hvordan finanspolitikken tager sig ud. Hvorfor har nogle lande offentlige udgifter svarende til omkring eller over 50 pct. af det samlede bruttonationalprodukt, mens andre lande bruger omkring 40 eller 30 pct. af bruttonationalproduktet? Hvorfor har nogle lande højere overførselsindkomster herunder arbejdsløshedsydelser end andre lande? Hvorfor har nogle lande næsten konstante underskud på deres statsfinanser, mens andre generelt kører med overskud- Hvorfor vælger nogle regeringer at skære ned i offentlige udgifter i perioder med store statsunderskud, mens andre regeringer ikke gør og hvilke politiske konsekvenser har dette? Hvilken rolle spiller politiske processer og institutioner desuden i forhold til disse spørgsmål?

 

I lyset af den voksende statsgæld i USA og mange europæiske lande samt kriserne i forbindelse med offentlige underskud og gæld er der også en gryende interesse i policykredse for hvilken rolle budgetinstitutioner, altså selve de regler og procedurer, der bestemmer hvordan finanspolitikken fastlægges og udformes på, spiller for især spørgsmålet om statsunderskud og statsgæld. Denne interesse falder desuden sammen med en nyere og voksende litteratur inden for statskundskab og politisk økonomi omhandlende netop disse spørgsmål.

 

 

I dette fag vil vi se på hvilken rolle politiske institutioner, politiske processer og budgetinstitutioner spiller i forhold til landes finanspolitik med en særlig vægt på deres effekt på statsunderskud og statsgæld. Derudover vil vi se på de politiske årsager til og konsekvenser af finanspolitiske konsolideringer. Tilgangen vil være komparativ med fokus på vestlige industrialiserede demokratier, primært europæiske og OECD-lande, men ikke-vestlige demokratier vil også blive inddraget.

 

Gennemgangsplanen for faget er således:

1. Præsentation.

 

2. Generel finanspolitik og politiske institutioner.

 

3. Politiske budgetcyklusser I.

 

4. Politiske budgetcyklusser II.

 

5. Regeringer, budgetprocedurer og finanspolitiske konsekvenser I.

 

6. Regeringer, budgetprocedurer og finanspolitiske konsekvenser II.

 

7.Parlamenters rolle i budgetprocessen.

 

8. Numeriske finanspolitiske regler.

 

9.Finanspolitisk decentralisering og finanspolitik i føderale stater samt finanspolitisk føderalisme i EU.

 

10.Finanspolitisk transparens.

 

11. Årsager til forskellige typer af budgetinstitutioner og finanspolitiske regler?

 

12. Finanspolitiske konsolideringer I.

 

13. Finanspolitiske konsolideringer II.

 

14. Opsummering.

 

Målbeskrivelser

Udbuddet vil sætte den studerende i stand til efter endt undervisning at:

  • Forstå og diskutere politiske institutioners rolle i forhold til landes grundlæggende finanspolitik med særlig fokus på statsunderskud og statsgæld.
  • Forklare og diskutere begrebet politiske budgetcykler.
  • Forklare og diskutere betydningen af forskellige budgetinstitutioner og deres sammenspil med generelle politiske institutioner på tværs af lande.
  • Diskutere de politiske elementer og konsekvenser i forhold til finanspolitiske konsolideringer.

Vi vil i undervisningen bruge bogen: Fiscal Governance in Europe. Mark Hallerberg, Rolf Strauch & Jürgen von Hagen. Cambridge: Cambridge University Press, 2009.

 

Herudover vil litteraturen bestå af en lang række tidsskriftartikler, enkelte akademiske arbejdspapirer samt antologibidrag.

 

Litteraturliste:

Aaskoven, Lasse. (2016). Fiscal Transparency, Elections and Public Employment : Evidence from the OECD. Economics & Politics 28 (3), 317–341.

Aaskoven, Lasse & David Dreyer Lassen. (2017). Political Budget Cycles. Oxford Research Encyclopedias. Kan findes online på: http:/​/​politics.oxfordre.com/​view/​10.1093/​acrefore/​9780190228637.001.0001/​acrefore-9780190228637-e-163

Aidt, Toke, Dutta, J., & Loukoianova, E. (2006). Democracy comes to Europe: Franchise extension and fiscal outcomes 1830–1938. European Economic Review 50 (2), 249-283.

Albertus, Michael & Victor Menaldo. (2014). Gaming Democracy: Elite Dominance during Transition and the Prospects for Redistribution. British Journal of Political Science (44), 575–603.

Alesina, Alberto, Silveo Ardagna & Francesco Trebbi.(2006). Who Adjust and When? The Political Economy of Reforms. IMF Staff Papers 53, Special Issue, 1-29.

Alesina, Alberto, Dorian Carloni & Giampaolo Lecce. (2012). The Electoral Consequences of Large Fiscal Adjustments. Working paper.  Kan downloades her: http:/​/​scholar.harvard.edu/​alesina/​filter_by/​unpublished-academic-papers

Alesina, Alberto, Roberto Perotti, Francesco Giavazzi & Tryphon Kollintzas. (1995). Fiscal Expansions and Adjustments in OECD Countries. Economic Policy 10 (21),  205-248.

Alesina, Alberto, Roberto Perotti & José Tavares. (1998). The Political Economy of Fiscal Adjustments. Brookings Papers on Economic Activity, Vol. 1998 (1), 197-266.

Alt, James E. & David Dreyer Lassen. (2006a). Fiscal transparency, political parties, and debt in OECD countries. European Economic Review (50),  1403–1439.

Alt, James E. & David Dreyer Lassen. (2006b). Transparency, Political Polarization, and Political Budget Cycles in OECD Countries. American Journal of Political Science (50) (3), 530–550.

Alt, James E., David Dreyer Lassen and Joachim Wehner. (2014)  It Isn’t Just About Greece: Domestic Politics, Transparency, and Fiscal Gimmickry in Europe. British Journal of Political Science 44 (4), 707-716.

Arias, Eric and David Stasavage. 2016. How Large Are The Political Costs of Fiscal Austerity? Working paper. Kan downloades her https:/​/​wp.nyu.edu/​ericarias/​research/​

Badinger, Harald & Wolf H. Reuter. (2017). Determinants of fiscal rules. Applied Economics Letters 24 (3), 154-158.

Bawn, Kathleen & Frances Rosenbluth. (2006). Short versus Long Coalitions: Electoral Accountability and the Size of the Public Sector. American Journal of Political Science, Vol. 50, No. 2, 251–265.

Boix, Carles. (2001). Democracy, Development and the Public Sector. American Journal of Political Science, Vol. 45, No. 1, 1-17.

Bradbury, John Charles & W. Mark Crain. (2001). Legislative organization and government spending: cross-country evidence. Journal of Public Economics, Vol. 82, 309–325.

Brender, Adi & Allan Drazen. (2005). Political budget cycles in new versus established democracies. Journal of Monetary Economics, Vol. 52, 1271–1295.

Brender, Adi & Allan Drazen. (2013). Elections, leaders, and the composition of government spending. Journal of Public Economics 97, 18-31.

Breunig, Christian & Marius Busemeyer. (2012). Fiscal austerity and the trade-off between public investment and social spending. Journal of European Public Policy, Vol. 19, No. 6, 921–938.

Canes-Wrone, Brandice & Jee-Kwang Park. (2012). Electoral Business Cycles in OECD Countries. American Political Science Review, Vol. 106, No. 1, 103-122.

Drazen, Allan & William Easterly. (2001). Do Crisis Induce Reform? Simple Empirical Test of Conventional Wisdom. Economics & Politics, Vol. 13, 2.

Fabrizio, Stefania &  Ashoka Mody. (2010). Breaking the Impediments to Budgetary Reforms: Evidence from Europe. Economics & Politics 22 (3), 362-391.

Gimpelson, Vladimir & Daniel Treisman. (2002). Fiscal Games and Public Employment: A Theory with Evidence from Russia. World Politics, Vol. 54, No. 2, 145-183.

Grittersova, Jana, , Indridi H. Indridason, Christina C. Gregory & Ricardo Crespo. (2016). Austerity and niche parties: The electoral consequences of fiscal reforms. Electoral Studies Vol. 42, 276-289

de Haan, Jakob, Richard Jong-A-Pin  Jochen O. Mierau. (2013). Do budgetary institutions mitigate the common pool problem? New empirical evidence for the EU.  Public Choice 156, 423-441.

Hallerberg, Mark. (2011). Fiscal federalism reforms in the European Union and the Greek crisis. European Union Politics, Vol. 12, No. 1, 127-142.

Hallerberg, Mark & Nicole Rae Baerg. (2016). Explaining Instability in the Stability and Growth Pact: The Contribution of Member State Power and Euroskepticism to the Euro Crisis. Comparative Political Studies Vol. 49 No. 7,  968–1009.

Hallerberg, Mark, Rolf Rainer Strauch & Jürgen von Hagen. (2009). Fiscal Governance in Europe. New York: Cambridge University Press.

Heinemann, Friedrich, Marc-Daniel Moessinger & Mustafa Yeter. (2016). Do Fiscal Rules Constrain Fiscal Policy? A Meta-Regression-Analysis. ZEW Discussion Paper No. 16-027.

Heller, William B. (1997). Bicameralism and Budget Deficits: The Effect of Parliamentary Structure on Government Spending. Legislative Studies Quarterly, Vol. 22, No. 4, 485-516.

Heller, William B. (2001). Political Denials: The Policy Effect of Intercameral Partisan Differences in Bicameral Parliamentary Systems. The Journal of Law, Economics & Organization 17 (1), 34-61.

Hortala-Vallve, Rafael & Valentino Larcinese. 2016. The Perverse Consequences of Policy Restrictions in the Presence of Asymmetric Information. Political Science Research and Method forthcoming.

Hübscher, Evelyn and Thomas Sattler. (2016). Fiscal Consolidation under Electoral Risk. Forthcoming. European Journal of Political Research.

Hübscher, Evelyn, Achim Kemmerling and Thomas Sattler. (2016). Austerity for the Win? The Effect of Fiscal Consolidation on Political Support for the Government. Working Paper.

Iversen, Torben &  David Soskice. (2006). Electoral Institutions and the Politics of Coalitions: Why Some Democracies Redistribute More than Others. American Political Science Review, Vol. 100, No. 2, 165-181.

Katsimi, Margarita &  Vassillis Sarantides. 2012. Do elections affect the composition of fiscal policy in developed, established democracies? Public Choice 151, 325-362.

Kelemen, R. Daniel & Terence K. Teo. (2014). Law, Focal Points and Fiscal Discipline in the United States and European Union. American Political Science Review, Vol. 108, No 2, 355 – 370.

Klomp, Jeroen & Jakob de Haan. (2013). Do political budget cycles really exist? Applied Economics, Vol. 45, 329–341.

Koehler, Sebastian & Thomas König. (2015). Fiscal Governance in the Eurozone: How Effectively Does the Stability and Growth Pact Limit Governmental Debt in the Euro Countries? Political Science Research and Methods Vol. 3 No.2 , 329-351.

Lavigne, Robert. (2011). The political and institutional determinants of fiscal adjustment: Entering and exiting fiscal distress. European Journal of Political Economy, Vol. 27, 17–35.

Martin, Lanny W. and Georg Vanberg. (2013). Multiparty Government, Fiscal Institutions, and Public Spending. The Journal of Politics 75 (4), 953–967.

Milesi-Ferretti, Gian Maria, Roberto Perotti, and Massimo Rostagno. (2002) Electoral Systems and the Composition of Public Spending. Quarterly Journal of Economics 117, 609-57.

 

-En viden om komparative politiske institutioner svarende til indholdet i Sammenlignende Statskundskab på bachelordelen eller tilsvarende viden om politiske institutioner. Evnen til at kunne aflæse regressionstabeller er nødvendig. Kendskab til basal mikro- og makroøkonomisk teori er en fordel, men ikke et krav.
Holdundervisning med diskussioner.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Mundtlig
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Skriftlig eksamen
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.