TTEAKKFERU KA Kernefag: Etik og Religionsfilosofi: Religion og samfund

I dette kursus undersøger vi forholdet mellem religion og samfund igennem følgende tematiske tyngdepunkter:

1. Menneskesyn, sprog og socialitet: Hvad betyder det, at mennesket er skabt i Guds billede, som imago Dei? Vi tager afsæt i 1. Mosebog 1,26f; 5,1-3; 9,6, fordi de eksegetiske problemer, som optræder her, har motiveret en række forskellige interpretationer i løbet af teksternes virkningshistorie. Vi vil diskutere eksemplariske forståelsesmodeller af gudbilledlighed og deres etiske implikationer og konsekvenser. Herunder vil vi især fokusere på den relationelle model, som ikke hæfter sig ved bestemte træk, der karakteriserer både Gud og mennesket, men snarere ved selve forholdet mellem Gud og mennesket (Bonhoeffer, Barth, Thielicke, Ebeling). Denne model er dialogfilosofisk inspireret, og derfor vil vi i næste skridt undersøge sprogets betydning både for relationen mellem Gud og menneske og for individets forhold til næsten (Rosenzweig, Buber, Benjamin, Levinas). Kan mennesket som imago Dei forstås som et legemliggjort, kommunikerende ‘billede’ – og hvad udtrykker dette billede, hvad enten det er med eller uden ord?

2. Inderlighed og offentlighed: En særlig form for religiøs kommunikation er bønnen. Mennesker har til alle tider henvendt sig til guddommelige magter i sorg og glæde, ensomhed og fælleskab, selvransagelse og forbøn. I denne sammenhæng skal vi drøfte bønnens sprogpragmatiske funktioner: Hvordan omgås anfægtelse og tvivl, lidelse og fristelse, og hvordan kan bønnen virke som omvendelse og katarsis, fornyelse og re-orientering? Vi vil læse optegnelser af Simone Weil og Kierkegaards tale om hjertets renhed ”Ved Anledningen af et Skriftemaal” (1845), hvor samvittigheden og spørgsmålet om det gode vs. det onde er centrale. I samvittigheden ’ser’ og erfarer vi os selv, bedømmer hvad vi har gjort og forholder os til, hvad andre siger og gør. Her bliver den enkelte konfronteret med sig selv. Hvis mennesket i dets inderste ’indre’ allerede er forbundet med den ’ydre’ verden, rejser sig spørgsmålet om forholdet mellem inderlighed og offentlighed. Vi vil tage på en idéhistorisk rejse og læse uddrag af Luthers skrift om et kristenmenneskets frihed, Kants besvarelse af spørgsmålet ’Hvad er oplysning?’ og Habermas’ bog om borgerlig offentlighed.

3. Emotion, erindring og etik: I en post-Holocaust situation står vi desuden med spørgsmålet, hvordan en katastrofe af disse dimensioner kunne ske i et ’oplyst’ vestligt samfund. Det ondes problem i forbindelse med menneskets frihed og ansvar diskuterer vi på basis af Hannah Arendts overvejelser over ”Some Questions of Moral Philosophy”. Desuden inddrages ny forskning om ’moralske følelser’ som skyld, skam og anger: Hvordan forstår vi os selv igennem disse følelser? Hvorledes kan de påvirke vores interaktion med andre og vores liv i sociale fællesskaber? Og hvordan spiller erindring og emotion sammen, når vi på en tankevækkende måde ’føler’ vores fortid og fremtid? Disse spørgsmål berører ikke kun individets personlige identitet og selvforståelse: deres besvarelse vil præge hele vores kultur. I den kontekst står tematiske læsninger af Wiesenthals Sunflower, Theunissens Reichweite und Grenzen der Erinnerung og Margalits Ethics of Memory.

    

   Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen/Learning outcome

Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer:

• avanceret viden om centrale etiske og religionsfilosofiske problemstillinger, kombineret med en tilegnet forståelse af sammenhængene i det valgte etiske og religionsfilosofiske problemfelt, og beherskelse af fagets terminologi,

• evne til dybtgående og kritisk undersøgelse af etiske og religionsfilosofiske problemstillinger,

• færdighed i metodisk og reflekteret diskussion af etiske og religionsfilosofiske positioner og evne til selvstændigt at kunne orientere sig i aktuelle etiske og religionsfilosofiske debatter og

• evne til både enkel og problembevidst fremstilling og formidling af etiske og religionsfilosofiske spørgsmål.

Læringsformer med henblik på at opnå læringsmålene/ Teaching and learning methods

Læringsmålene søges indfriet ved at arbejde metodisk med tilegnelsen af komplekse problemstillinger og evnen til at fremstille og formidle dem på en måde, der åbner for en reflekteret diskussion. Undervisningen vil veksle mellem en fælles diskussion af tekster, korte oplæg (5-10 min) fra deltagerne, som bliver en fast del af den enkelte lektion, og korte oversigtsforelæsninger. Krævende tekster på fremmedsprog vil blive formidlet gennem skriftlige noter, og der vil til hver lektion foreligge handouts med oversigter over det læste og markeringer af tematiske hovedpunkter.  

Forberedelse:

Undervisningen består af 2 ugentlige lektioner à 2 timer. Der skal beregnes 14,5 timers forberedelse til hver uge. Forberedelsestiden bør bruges på en grundig læsning af de primære tekster. Det anbefales, at teksten inddeles i afsnit, og at der skrives noter, korte parafraser til det læste med henblik på at efterprøve forståelse, indkredse vanskeligheder og få fremdraget hovedspørgsmål. Herved udvikles evnen til at kunne gengive og diskutere indholdet på en fokuseret måde. Der skal samtidigt læses baggrundslitteratur og sekundærtekster, i det omfang, det er nødvendigt for tilegnelsen, herunder også tekster, der ikke indgår i pensum. Der må afsættes ekstra forberedelsestid, når man holder oplæg i timen.

Kursets ECTS point/ Course ECTS credits

15 ECTS

Eksamensform/Exam

Skriftlig og mundtlig prøve (bedømmelse efter 7-trins-skala)

Foreløbig kursuslitteratur/Suggested preliminary litterature:

Obligatorisk pensum omfatter 1200 sider, hvori indgår både klassiske og moderne tekster (fortrinsvis på originalsproget, men med engelske eller danske paralleloversættelser; græske og latinske tekstsider tæller dobbelt, medmindre de ledsages af en oversættelse) samt monografier og artikler.