HIVK0310EU Kbh: Videns- og Mediehistorie, Tilvalg

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

The History of Knowledge and Media

Uddannelse

Informationsvidenskab og kulturformidling, STO 2013

Kursusindhold

Medierne har i det 20. århundrede spillet en central rolle for samfundsudviklingen og organiseringen af viden. Som eksempler kan nævnes: telefonen, radioen, filmen, TV-mediet og digitaliseringen med meget forskelligartede former for opbevaring og formidling af viden og kultur. Kurset vil undersøge og diskutere mediernes betydning for hverdagsliv, infrastruktur og politik.

I forskellige perioder af det 20. århundrede har medierne haft afgørende betydning for overordnede historiske sammenhænge og specifikke begivenheder, fx i henseende til politisk propaganda, samfundsdebat og kulturliv.

Kurset vil specielt fokusere på den kulturpolitiske baggrund for etableringen af kultur- og medieinstitutioner som fx folkebibliotekerne og Danmarks Radio, herunder public-service-begrebet og etableringen af en national mediekultur. Tilsvarende er biografen og dens placering i byens rum mediehistorisk interessant, ligesom forskellige musikbærende materialer har været vigtige forudsætninger for periodens ungdomskulturer.

Målbeskrivelser

Kompetencemål

Modulet giver den studerende

Viden om og forståelse af:

  • Et specifikt emne inden for informationsvidenskab og kulturformidling.
  • Relevante teorier og metoder i tilknytning til modulets emne.

 

Færdigheder i at:

  • Identificere og opstille faglige problemstillinger inden for informationsvidenskab og kulturformidling og gøre dem til genstand for en selvstændig analyse.
  • Reflektere kritisk over teoretiske og metodiske valg i forhold til en faglig problemstilling.
  • Uddybe og perspektivere et udvalgt emneområde inden for informationsvidenskab og kulturformidling.

 

Kompetencer i at:

  • Anvende relevante teorier og metoder på et emne inden for informationsvidenskab og kulturformidling.
  • Formidle en videnskabeligt studeret problemstilling

 

Faglige mål

Eksaminanden kan

  • Afgrænse og behandle en problemstilling inden for informationsvidenskab og kulturformidling.
  • Selvstændigt og på et niveau, der afspejler indgående kendskab til og forståelse af fagets videnskabelige metoder, gøre rede for centrale teorier af relevans for det valgte emne.
  • Forholde sig kritisk til egne teoretiske og metodiske valg.
  • Formidle en videnskabeligt studeret problemstilling.

Eksempler på litteratur der tænkes anvendt på kurset:

  • Kovarik, Bill (2011): Revolutions in Communication. New York: Continuum
  • Thompson, John B (2001): Medierne og moderniteten. København: Hans Reitzel
  • Christiansen, Hans Christian og Catrine Werchmeister (2006): København: Informations Forlag
  • Dahlkild, Nan (2013)Velfærdens spydspids i: Architectura 35, 2013, s. 139-171
Holdundervisning, workshops, seminarer, oplæg, ekskursioner
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 120
  • Eksamensforberedelse
  • 245,8
  • Holdundervisning
  • 45
  • I alt
  • 410,8
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Eksamenssprog: Dansk
Omfang: Maks. 20 normalsider for en individuel besvarelse
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Vintereksamen 2016

Reeksamen

Samme prøveform som ved ordinær eksamen, Februar 2017