HHIÅ07542U ÅU HIS Modul 2B: Globalhistorie og Historiografi (Forår 2017)

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

ÅU HIS Modul 2B: Globalhistorie og Historiografi (Forår 2017)

Uddannelse

Historie
Modul 2B: Globalhistorie (HHIB00541E) og Historiografi (HHIB00551E)
[Bacheloruddannelsen, 2013-ordningen]

BA-tilvalg / Modul 2b: Globalhistorie (HHIB10031E) og Historiografi (HHIB10041E)
[Bachelortilvalg, 2013-ordningen]

Kursusindhold

Kurset består af to dele á 7,5 ECTS, med hver sin eksamen:

Globalhistorie (7,5 ECTS)
I dette kursus tager vi fat på globalhistorien. Globalhistoriske fremstillinger har længe haft en væsentlig plads i historieforskningen. Det betyder, at feltet er stort. Det indeholder mange forskellige, ofte modsatrettede, bud på, hvad globalhistorien er eller bør være og på hvordan vi skal forstå globale forandringsprocesser. Kurset introducerer globalhistoriens væsentligste metodiske greb og fokuserer på tre af feltets centrale problematikker. Det drejer sig for det første om globale økonomiske processer, især spørgsmålet om, hvordan vi kan forstå og forklare, hvorfor nogle dele af verden opnår økonomisk velstand, mens andre stagnerer eller oplever tilbagegang.  Dernæst tager vi fat på spørgsmålet om hvordan rum – geografiske, økonomiske, sociale og kulturelle – dannes i forbindelse med integrations- og fragmenteringsprocesser, og vi ser på, hvordan globalhistorien arbejder med rumlige kategorier, blandt andet på ideen om det lokale versus det globale. Endelige skal vi se på, hvordan globale kulturelle forandringsprocesser fremskrives i globalhistorien. Her fokuserer vi på spørgsmålet om hvad rumlig integration/fragmentering betyder for kulturelle praksisser. Skaber globale forbindelser homogenitet, opstår hybride former eller fastholdes forskellighed i spændingsfeltet mellem lokaliseret praksis og overskridende forbindelser?

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• vise en grundlæggende forståelse for det globalhistoriske felt
• demonstrere indsigt i centrale globalhistoriske temaer
• identificere globalhistoriske problemstillinger
• sammenligne og diskutere globalhistoriske teoridannelser, forklaringsmodeller og hypoteser
• reflektere over de problematikker, som er forbundet med at skrive globalhistorie

Historiografi (7,5 ECTS)
Historiografi betyder historieskrivningens og –forskningens historie. Dvs. studiet af hvad man til forskellig tid har anset for relevant og god historieskrivning og forandringerne heri. Historiografien åbner dermed for drøftelser af fagets udvikling til videnskab og dets forskellige traditioner. Derigennem bidrager historiografien til at kvalificere diskussionen af, hvad faget er, og hvor det er på vej hen.

Formålet med kurset er ifølge studieordningen at give indsigt i centrale skoler og forskningstraditioner i historievidenskaben, og at give overblik over den historiografiske udvikling. Der er ikke tale om et historieteoretisk kursus, men ved eksamen forventer vi, at studenterne kan præsentere historiografiske forskningstraditioner og /eller historievidenskabelige værker i et klart og sammenhængende sprog på kort tid.

Tekstudvalget er samlet i et kompendium med titlen HISTORIOGRAFI 2017. Det kan købes i Studenterafdelingen (kompendiefabrikken i lokale 11A-0-02).

Vi vil beskæftige os med historieskrivnings udvikling i vores kulturkreds fra de gamle grækere og helt frem til i dag. Grundbogen vil være John Burrow: A History og Histories. Epics, Chronicles, Romances and Inquiries from herodotus and Thucydides to the Twentieth Century, London 2007, og den forventes hjemkommet til Akademisk Boghandel, KUA2, inden semesterstart.

Der er mulighed for at følge forelæsninger af forskellige forelæsere med specialviden inden for forskellige områder. Forelæsningerne afholdes i FORÅRET 2017 på tirsdage kl. 12:15-13 i Aud. 23.0.50 (uge 5-14 + 16-19). Tekstmaterialet og grundbogsstoffet behandles efterfølgende i holdundervisningen.

Undervisningen afsluttes med en 6-timers skriftlig eksamen med karakter. Det er en god idé at følge såvel forelæsningerne som holdundervisningen, hvis man vil kunne svare fyldestgørende på spørgsmålene.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• redegøre for centrale stadier og udviklingslinjer i historieskrivningen
• vise overblik over den historiografiske udvikling
• præsentere historiografiske forskningstraditioner og / eller historievidenskabelige værker i et klart og sammenhængende sprog på kort tid

Globalhistorie:
- Pamela Kyle Crossley: What is Global History? Polity Press, 2008.

Historiografi:
- John Burrow: A History of Histories. Penguin, 2007.

Kompendier for hhv. Globalhistorie og Historiografi (nærmere besked om hvor og hvornår disse kan købes følger).

Holdundervisning /seminar
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • Forberedelse
  • 203
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 388,5