HHIK06721U HIS 72. Governing bodies, registering people: Sundhedspolitik og kroppenes historicitet i Danmark set i en global kontekst 1750 - 1950

Governing bodies, registering people: Sundhedspolitik og kroppenes historicitet i Danmark set i en global kontekst 1750 - 1950
I Danmark har staten ført sundhedspolitik siden 1600-tallet. I de første århundreder var formålet først og fremmest at få en sundere befolkning, der kunne betale større skatter og blive bedre soldater. Senere blev folkesundhed i højere grad set som et gode i sig selv og efterhånden tog det sundhedssystem vi kender i dag en form, der er væsentlig anderledes end for eksempel sundhedssystemet i USA. På dette kursus underviser vi i sundhedspolitikkens udvikling og dens samfundsmæssige konsekvenser. Vi arbejder med at forstå om mennesker er blevet sundere og i hvor høj grad selve kroppene har ændret sig (højde, vægt, arbejdsevne, intelligens, frugtbarhed, sygelighed, aldring, dødelighed med videre). For at få forskellige bud på sammenhænge læser vi teorier om public health, biopolitik og om kroppens historicitet (Porter, Foucault, Bourdieu, Butler med flere).

Metodisk arbejder vi med at kombinere kulturhistoriske metoder, der kan belyse, hvordan tænkningen om krop og sundhedspolitik har ændret sig med metoder fra historisk demografi, der kan belyse fertilitet, sygelighed, dødelig og på hvilken måde selve kroppene har ændret sig. Danmark har nogle af de bedste kilder i verden til dette, fordi det har været en vigtig del af sundhedspolitikken allerede fra 1600-tallet at registrere de enkelte mennesker.

Der undervises integreret mellem de to dele af modul 1. Vi begynder med det teoretiske og metodiske og fokuserer derefter i stigende grad på opgaveskrivningen med særlig vægt på, hvordan man laver en velfungerende forskningsdiskussion. Opgaverne vil kunne have problemstillinger i mange forskellige emnefelter indenfor kursets rammer for eksempel: Bekæmpelse af syfilis, uægte børn, seksualitet i og udenfor ægteskab, beslutninger om børneantal, prævention, børneplejestationer, kolera, spædbørnsdødelighed, amning, betydningen af fødselsvægt for senere sundhed, fødevareforsyningen under første verdenskrig, epidemilovgivningens indgreb i den personlige frihed, skønhed og sundhed, betydningen af sundhedsforsikring for sygelighed og dødelighed, infant abandonment, fattige børns vækst under opfedningsophold, prostitueres sundhed og dødelighed, seksualreformbevægelsen, homoseksuelles vilkår, illegale aborter, prostitutionslovgivning, sædelighedspolitiet et cetera et cetera. Der kan både skrives mikrohistoriske opgaver og opgaver med en mere generaliserende synsvinkel og tidsperiode kan vælges kortere eller længere. Hvis man har lyst, kan man arbejde tæt sammen med Barbara Revuelta i hendes forskningsprojekt, hvor hun undersøger sundhed og dødelighed i København gennem etableringen af enkelte menneskers livsforløb på massebasis ved hjælp af folketællinger.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:

Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion
• i en diskuterende form redegøre for et relevant forsk-ningslandskab og relevante dele af den hidtidige forsk-nings resultater om en selvvalgt mindre problemstilling vedrørende kroppens historicitet
• gennemføre en afgrænset empirisk undersøgelse om den selvvalgte problemstilling ved brug af kildemateriale ud-valgt efter mekaniske kriterier (for eksempel avisartikler eller patientjournaler) og/eller ved brug af komparative metoder og/eller ved brug af historisk demografiske me-toder
• skrive om undersøgelsen i en metodisk reflekteret form
• tilrettelægge ovenstående undersøgelse, så den passer til den under kurset til rådighed værende tidsramme og til et sideantal, der ikke udgør mere end halvdelen af opgavens omfang og ikke mindre end en fjerdedel
• have den relevante viden om den historiske kontekst i Danmark for den valgte problemstilling

Metodiske og analytiske redskaber
• redegøre for og diskutere metoder, teorier og resultater i faghistoriske værker og teoretisk bredere værker om aspekter af kroppens historicitet herunder den sam-fundsmæssige betydning af public health og forskellige forståelser af virkningsmekanismerne i forhold til forskel-le i for eksempel højde, dødelighed og fertilitet
• anvende Excel som redskab til simple kvantitative ana-lyser og til at strukturere kulturhistoriske analyser for ek-sempel af læserbreve eller sundhedsanvisende litteratur
• redegøre for og diskutere styrker og svagheder i forskel-lige metoder og analysestrategier, som er anvendt i forsk-ningslitteraturen