HHIB06563U HIS 56. Mellem "Jernkansleren" og "Mutti". Lederskikkelser i tysk politik fra Kejserriget til i dag

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

HIS 56. Mellem "Jernkansleren" og "Mutti". Lederskikkelser i tysk politik fra Kejserriget til i dag

Uddannelse

Historie
Modul 3A:
Område 3: Historieformidling med formidlingsteori (HHIB00561E) [Bacheloruddannelsen, 2013-ordningen]

Kursusindhold

Mellem Jernkansleren og Mutti. Lederskikkelser i tysk politik fra Kejserriget til i dag
Tyskland har haft sin andel af stærke politiske ledere. ”Jernkansleren” Otto von Bismarck fremstår i dag som indbegrebet af en illusionsløs og kynisk realpolitiker, som dog også udviste mådehold og tænkte i magtbalancer. Adolf Hitler står ikke blot for uhæmmet brutalitet og ekspansionsvilje men som legemliggørelsen af ondskab. Konrad Adenauer kan som Vesttysklands første kansler ses som den, der på paradoksal vis med en semi-autoritær ledelsesstil overbeviste tyskerne om demokratiets fordele – ”at demokrati og autoritet ikke er uforenelige” (Sebastian Haffner). Willy Brandt blev som den første socialdemokratiske kansler synonym med et mere forsoneligt forhold til DDR og med borgernes deltagelse i demokratiet – med at ”vove mere demokrati”. For nylig har Angela Merkel som det forenede Tysklands kansler og Europas mest magtfulde politiker formået at fremstå som en bredt favnende politisk leder hen over skillelinjerne mellem partierne.

Vi vil undersøge fremstillingen af udvalgte tyske regeringsledere fra kejserriget til i dag. Kigger man nærmere efter, er billedet af de forskellige politiske ledere nemlig præget af både forandringer og uenighed. Fordi tyske ledere står som legemliggørelse af så forskellige egenskaber, kan fremstillingen af dem ses som udtryk for bestemte egenskabers popularitet. Målet er derfor ikke kun at belyse politiske lederes ageren, men også at undersøge, hvordan ideologiske strømninger, ”tidsånden” samt politiske og andre interesser har påvirket historiske fremstillinger. Kurset handler dermed også om de kredse, der prægede og gouterede bestemte fremstillinger. Et spørgsmål vil være, hvordan billedet af tidligere politiske ledere ”svinger med” i billedet af forskellige kanslere og påvirker deres politiske muligheder.

Hovedvægten vil ligge på tiden mellem Bismarck og Adenauer, en periode præget af hastigt skiftende regimeformer, hvoraf kejserriget, Weimarrepublikkens demokrati, det nazistiske ”Tredje Rige”, og Forbundsrepublikkens ”forsvarsberedte demokrati” er de vigtigste. I harmoni med, at ”fortiden” ofte bruges som synonym for den nazistiske epoke, vil billedet af Hitler få særlig opmærksomhed. Men også senere og aktuelle skikkelser og – især – fremstillinger vil komme i fokus.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• placere forskellige politiske ledere i den relevante politisk kulturelle, politiske og samfundsmæssige kontekst og analysere disse centrale aktørers ageren med blik for deres handlerum
• karakterisere og analysere fremstillingerne af politiske ledere med henblik på at beskrive den tid, hvor fremstillingerne blev skabt og udbredt
• formidle sin analyse på en klar og hensigtsmæssig måde samt begrunde valget af fremstillingsform

- Robert Gerwarth: The Bismarck Myth. Weimar Germany and the Legacy of the Iron Chancellor. 2005.
- Anna von der Goltz: Hindenburg: Power, Myth, and the Rise of the Nazis. Oxford: OUP, 2009.
- Armin Grünbacher: The making of German democracy. West Germany during the Adenauer era, 1945-1965. Manchester & N.Y.: Manchester University Press, 2010.
- Ian Kershaw: The Hitler Myth. Oxford: OUP, 1987.
- Kershaw: Hitler. Hubris 1889-1936. Hammondsworth: Allen Lane, 1998.
- Kershaw: Hitler. Nemesis. 1936-1945. Hammondsworth: Allen Lane, 2000.
- Karl Ove Knausgård: Min Kamp. Bind 6. København: Lindhardt og Ringhof, 2012.
- Gavriel D. Rosenfeld: Hi Hitler!How the Nazi Past is being Normalized in Contemporary Culture. Cambridge: CUP, 2015.
- Tysk kulturhistorie – fra 1648 til i dag. Red.: Sandberg, Anna & Detlef Siegfried. København: Gyldendal, 2012.

m.fl.

Holdundervisning / seminar, forelæsning
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • Forberedelse
  • 175
  • Holdundervisning
  • 84
  • I alt
  • 388,5