ASTK15469U UDBUD: Interesseorganisationer og deres vej til indflydelse

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

COURSE: Special interest groups and their Public Affairs Strategies

Uddannelse

Bachelorniveau 10 ECTS

Kandidatniveau 7,5 ECTS

Kursusindhold

Interesseorganisationer udgør en central del af politikudviklingen i Danmark. Mellem disse organisationer og virksomheder/medlemmer, som ”ejer” dem, er der konstant indre og ydre kampe om dagsordenen og de ideelle policies. Disse suppleres af stadig flere tænketanke og debattører. Samtidige vælger flere og flere virksomheder og foreninger at tilkøbe ydelser hos professionelle Public Affairs bureauer.


Det er en markant forandring fra før i tiden, da Danmark var kendetegnet ved at have nogle få interesseorganisationer, som bedrev deres interessevaretagelse gennem en institutionaliseret og privilegeret afgang til statsapparatet og Folketinget.
 

Meget tyder derfor på, at kompleksiteten er markant større i dag. Det er i dette spændingsfelt mellem utallige divergerende interesser og ønsker, at politikerne og partierne skal afveje, hvilke input de ønsker at tage med videre som en del af deres overvejelser frem mod deres endelige beslutning. Og det er ligeledes i dettes spændingsfelt, at de enkelte interesseorganisationer skal nå til enighed om en dagsorden, der bedst muligt fremme deres interesser og en strategi for, hvordan denne realiseres. Er det f.eks. gennem formelle kanaler og henvendelser til centraladministrationen, gennem formelle og uformelle møder med magtfulde interessenter som MF’ere, gennem klassiske- og sociale medier, gennem græsrodsarbejde eller gennem noget helt femte. 

 

Det er i spændingsfeltet mellem en klassisk dansk korporatisme, som synes i opbrud mod en større grad af pluralisme, at en udvidet forståelse af interesseorganisationers muligheder for indflydelse og intern organisering kan give den studerende en større forståelse for, hvordan interesser og i sidste ende politik og lovgivning formes.

 

Det fag giver derfor for det første de studerende en grundlæggende indførsel i studiet af interesseorganisationer og interessevaretagelse, som felt, herunder interesseorganisationers indvirkning, legitimitet og berettigelse i det moderne demokrati.  

 

For det andet giver faget de studerende en teoretisk og praktisk indførsel i den kamp, som foregår internt i interesseorganisationer om dagsorden. Bl.a. ved at se på hvordan de typisk organiserer sig og når frem til en strategi, som kan fremme deres dagsorden.

 

For det tredje belyser faget, hvilke mulige initiativer interesseorganisationer kan og bør vælge afhængige af situation, for at nærme sig en realisering af deres dagsorden. De studerende vil løbende blive bedt om at applicere teorien på en række konkrete cases, enten fra undervisningen eller fra gæsteundervisere.
 

Undervisningen vil omfatte følgende emner:

  • Interesseorganisationers rolle i moderne politik.

  • Interesseorganisationers interne, organisatoriske forskelle – NGO’er, fagbevægelse og erhvervsorganisationer.

  • Interessevaretagelse i praksis

  • Forskelle i indflydelsesstrategier mellem København og Bruxelles

Samspillet mellem politisk interessevaretagelse og public relations

Målbeskrivelser
  • Beskrive forskellige typer af interesseorganisationer og deres strukturelle karakteristika

     

  • Relatere studiet af interessegrupper til discipliner inden for særligt forvaltning og komparativ politik

     

  • Anvende udvalgte teorier på konkrete cases for danske interesseorganisationer

     

  • Analysere forskellige interesseorganisationers politiske interessevaretagelse og relatere denne til organisationernes interne struktur

     

  • Operationalisere teorier om interesseorganisationers adfærd gennem forskellige metoder.

     

  • Sammenligne forskellige teoriers forklaringskraft på interesseorganisationers politiske interessevaretagelse og interne organisering.

  • Vurdere anvendeligheden af forskellige teorier om interesseorganisationer på konkrete cases

7,5 ECTS: 1200 sider.

 

I tråd med beskrivelsen af kursusindhold planlægges udpluk af følgende undervisningsmateriale:

 

Alt, James E., Fredrik Carlsen, Per Heum and Kare Johansen. (1999). Asset Specificity and the Political Behavior of Firms: Lobbying for Subsidies in Norway. International Organization, Vol. 53, No. 1, p. 99-116.

 

Anheier, H. K. (2014). Nonprofit organizations: Theory, management, policy. Routledge.

 

Baumgartner, Frank R. and Mahoney, Christine. (2008). The two faces of framing: individual-level framing and collective issue definition in the European Union. European Union Politics 9(3): 435-449.

 

Beyers, Jan. (2004). Voice and Access: Political Practices of European Interest Associations. European Union Politics, 5, 2, 211-240.

 

Beyers, Jan. (2008). Policy issues, organisational format and the political strategies of interest organisations. West European Politics, 31:6.

 

Beyers, J. and C. Braun. (2014). Ties that Count. Explaining Interest Group Access to Policymakers. Journal of Public Policy 34(1): forthcoming.

 

Binderkrantz, Anne. (2008). Different Groups, Different Strategies: How Interest Groups Pursue Their Political Ambitions. Scandinavian Political Studies, Vol. 31 (No. 2), 173-200.

 

Binderkrantz, Anne Skorkjær; Helene Helboe Pedersen & Peter Munk Christiansen. (2013). Accessing Political Arenas. Interest Group Access to the Administration, Parliament and Media, (previous version presented at the Joint Sessions of the European Council for Political Research).

 

Binderkrantz, A. S. (2014). Interesseorganisationer i politik. Hans Reitzel.

 

Butterick, K. (2011). Introducing public relations: theory and practice. Sage.

 

Christiansen, Peter Munk. The Usual Suspects: Interest Group Dynamics and Representation in Denmark. I: Halpin, Darren og Jordan, Grant. (2011). The Scale of Interest Organization in Democratic Politics Data and Research Methods.

 

DiMaggio, Paul J og W. W. Powell. (1983). The Iron Cage Revisited: Institutional Isomorphism and Collective Rationality in Organizational Fields. American Sociological Review 48(2).

 

Dür, Andreas. (2008). Measuring Interest Group Influence in the EU: A Note on Methodology. European Union Politics 9 (4): 559-76.

 

Dür, Andreas & Mateo, Gemma. (2013). Gaining access or going public? Interest group strategies in five European countries. European Journal of Political Research 52.

 

Farrel, David M., Simon Hix & Roger Scully. (2012). National or European Parliamentarians? Evidence from a New Survey of the Members of the European Parliament, Journal of Common Market Studies. 50(4),p. 670-683.

 

Frank R. Baumgartner og Beth L. Leech. (1998). Basic Interests. The Importance of Groups in Politics and Political Science. Princeton, NJ: Princeton University Press.

 

Granovetter, M. (2010). 19 Business Groups and Social Organization. The handbook of economic sociology.

 

Hix, S., Raunio, T. & Scully, R., (2003). Special issue: the European Parliament at fifty. Journal of Common Market Studies, 42 (1).

 

Hix, Simon & Michael Marsh. (2011). Second-order effects plus pan-European political swings: An analysis of European Parliament elections across time. Electoral Studies, 30(1). 

 

Hojnacki, M. (1996). Interest Groups´ Decisions to Join Alliances or Work Alone. American Journal of Political Science, 41(1).

 

Judge, D., 1992. Predestined to save the Earth: the environment committee of the

European Parliament. Environmental Politics, 1(4) 186–212.

 

Mateo, G. (2016). Insiders versus Outsiders: Interest Group Politics in Multilevel Europe. Oxford University Press.

 

Moe, T. M. (1988). The organization of interests: Incentives and the internal dynamics of political interest groups. University of Chicago Press.

 

Olson, Mancur. (1965). The Logic of Collective Action, Public Goods and the Theory of Groups. Cambridge: Harvard University Press.

 

Rasmussen, Maja Kluger. (2012). Is the European Parliament still a policy champion for environmental interests? Interest Groups and Advocacy, 1.2: 239-259.

 

Roger, Lea & Thomas Winzen. (2015). Party groups and committee negotiations in the European Parliament: outside attention and the anticipation of plenary conflict. Journal of European Public Policy, 22:3, p. 391-408.

 

Schein, E. H. (2010). Organizational culture and leadership (Vol. 2). John Wiley & Sons.

 

Thomsen, Stuart og John, Steve. (2014). Public Affairs in Practice – A practical guide to Lobbying. Kogan Page Ltd

 

Weingast, Barry R., Kenneth A. Shepsle & Christopher Johnsen. (1981). The Political Economy of Benefits and Costs: A Neoclassical Approach to Distributive Politics. Journal of Political Economy, Vol. 89, No. 4, 642-664.

 

Der vil derudover blive udarbejdet et obligatorisk sæt af cases, som vil udgøre en del af det obligatoriske pensum.

Det er en forudsætning, at de studerende har gennemført en bachelor i statskundskab og generelt har interesse for offentlig forvaltning og offentlig politik.
En blanding af forelæsninger og casebaseret undervisning.
Feedback:
Der gives løbende feedback på oplæg samt vejledning i forhold til den endelige udbudsopgave. På første undervisningsgang vil der blive præsenteret eksempler på opgavetyper, som kan danne baggrund for de studerendes endelige valg af fri opgave.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.