TTEAPT032U  Valgfag: Salmesangens teologiske og eksistentielle betydning

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

The theological and existential significance of hymn singing

Uddannelse

Teologi

Kursusindhold

Der indføres i salmesangens fænomenologi og teologi i praktisk teologisk perspektiv med inddragelse af hovedtræk og udvalgte eksempler fra salmesangens historie.

I praksis er kurset delt i to afdelinger: Forelæsninger med samtale tre timer om onsdagen, som også er åbne for ÅU-studerende, og to timer om torsdagen, som kun er for BA-studerende.

 

ÅU-kursusdelen har følgende kursusbeskrivelse:

Folkekirkens søndagsgudstjeneste kan kategoriseres som en salmesangsmesse. Salmesangen fylder mere end en tredjedel af tiden i en almindelig højmesse – og den er for de fleste det mest værdsatte indslag i gudstjenesten, og samtidig ofte kan have stor betydning uden for gudstjenesten. Flittige og kunstnerisk dygtige medarbejdere har været med til at tilføre folkekirken en salmesang af et omfang og en kvalitet, som ofte er på højde med den bedste folkelige sang i verden. Det kan der alt sammen siges meget godt og smukt om. I denne forelæsningsrække vil vi imidlertid gå et skridt videre:

Hvad er salmesangens teologiske eller eksistentielle bidrag – ud over at være oplivende pausemusik, menighedens fællesaktivitet og kunsthåndværk af høj standard? Det centrale anliggende i denne forelæsningsrække er at afdække de gode teorier om – og erfaringer med – samlesangens og dermed også kirkemusikkens kristelige betydning(er) – historisk og aktuelt.

Et svar findes hos Martin Luther. Selv om han mere end de fleste fremhævede prædikenen som gudstjenestens centrum, så skrev han sine ca. 30 gudstjenestesalmer med den tanke, at den forsoning og modtagelse af syndernes forladelse, som måske ikke altid kunne sættes i værk gennem prædikenen, kunne erfares af menigheden gennem salmesangen. Tilsvarende har Grundtvig sin egen teologiske teori om salmesangens betydning: Salmesang er for Grundtvig sammen med forkyndelse og bekendelse menighedens livstegn, som fødes ud af og samtidigt levende videregiver Jesu egne ord, der i menighedens hjerter skaber, hvad de nævner. Tilmed ser Grundtvig sangen som menneskers bedste mulighed for at sætte åndedrættet frit i en fælles bevægelse, hvor mennesker – med englene – kan vandre op og ned ad en tonestige, der som fuglene svinger sig helt op til himlen. Men svarene er mange flere, sådan som de skal afdækkes i denne forelæsningsrække.

I de tre afsluttende forelæsninger skyder vi os ind på salmesangens eksistentielle og terapeutiske betydning: først set gennem musikterapiforskningen, så gennem en organists erfaringer med salmesang med demente og endelig ved en diskussion af salmernes gudsbilleder i forhold deres mulige bidrag til sjælesorgen. Programmet ser således ud:

10.2. Indledning med udgangspunkt i grundbogen v. Hans Raun Iversen

17.2. Sangens funktion i middelalderen v. lektor Nils Holger Petersen

24.2. Luthers teologiske salmesangsteori v. lektor Sven Rune Havsteen

2.3. Grundtvigs teologiske salmeteori v. adj. professor emer. Peter Balslev-Clausen

9.3. Formens funktion i salmesang v. ph.d. i musikvidenskab Lea Wierød

16.3. Magten bag salmesangens musikalske udtryk v. organist, dr. phil. Peter Weincke

23.4. Påskeferie

30.3. Hverdagssang og kirkesang v. adj. professor emer. Peter Balslev-Clausen

6.4. Sangen i musikterapien. Erfaringer og videnskabelige teorier v. professor i musikterapi ved Ålborg Universitet Hanne Mette Ochsner Ridder

13.4. Salmesang med demente. Hvordan og hvorfor v. organist Christine Toft Kristensen

20.4. Gudsbilleder og sjælesorg i gamle og nye salmer v. professor emer. Kirsten Nielsen.

Grundbøger: Peter Balslev-Clausen og Hans Raun Iversen (red.) Salmesang. Grundbog i hymnologi. Vajsenhusets Forlag 2014, Den Danske Salmebog, Vajsenhusets Forlag 2003 samt nyere salmer, jf. http://www.syngnyt.dk/

Kursets forløb

Kurset begynder med to timers intro for BA-studerende forud for forelæsningerne tirsdag den 9. februar kl. 13-15 i lokale 347 på 3. sal.

I de følgende 10 onsdage kl. 15-18 afholdes der 10 gange de tre timer i form af ÅU-forelæsninger (to timer med én times debat).

I de samme uger som forelæsningerne holdes der om torsdagen 10 gange to timer med gennemgang af grundbogsmateriale og tekster, der belyser forelæsningernes emner. Det sker i kollokvieform og med inddragelse af de korte skriftliges og evt. mundtlige deltageroplæg, fx i form af fremlæggelse af tekster og artikler fra grundbogen med inddragelse af salmer fra Den danske salmebog 2003 samt nyudgivne salmer.

De sidste fire timer, der følger efter ovennævnte program, bruges til gennemgang af udkast (eller synopser) til afsluttende opgaver fra alle BA-deltagere.

Læringsmål:

Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer:

• grundlæggende viden om salmer, herunder at den studerende kan argumentere for salmens genremæssige karakteristika,

• evne til kritisk analyse og diskussion af forholdet mellem, hvad en salme er, og hvad den kan bruges til i og uden for gudstjenesten,

• evne til klar og sammenhængende mundtlig og skriftlig formidling af den opnåede indsigt.

For at bestå kurset kræves:

a) aktiv deltagelse (mindst 75 % af afholdte timer dokumenteret ved protokol),

b) pensum i et omfang af 1200-1500 sider. Pensum omfatter både den kursuslitteratur, som studeres i forbindelse med undervisningen, og den opgavelitteratur, som den skriftlige hjemmeopgave baserer sig på, jf. c),

c) fremlæggelse af op til tre mindre papers à 4.800-7.200 tegn, dvs. 2-3 sider, samt en afsluttende skriftlig opgave, der har et omfang af 24.000-28.800 tegn, dvs. 10-12 sider, og baseres på 400-500 sider litteratur efter aftale med faglæreren. Tekstsider på græsk, hebraisk eller latin tæller dobbelt, medmindre de ledsages af en oversættelse. Pensum (kursus- og opgavelitteraturen tilsammen) må ikke overstige 1500 sider.

Kursusforløbet bedømmes i sin helhed af underviseren. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 

 

Grundbøger

Peter Balslev-Clausen og Hans Raun Iversen (red.) Salmesang. Grundbog i hymnologi. Vajsenhusets Forlag 2014, Den Danske Salmebog, Vajsenhusets Forlag 2003 samt nyere salmer, jf. http://www.syngnyt.dk/

 

Se studieordningen
Se studieordningen
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Eksamensperiode

Sommereksamen

 

Vedr. arbejdsbelastning:

Yderligere oplysninger om arbejdsbelastning, herunder undervisnings- og eksamensforberedelse, vil blive opslået, når fakultetet har modtaget meddelelse om KUs fælles praksis (beregningsmodel) på området.

 

 

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 56