TTEAERVBAU BA Valgfag: Etik og Religionsfilosofi: Indøvelse i Christendom (2015- og 2012-fagpakken)

»Den Bog har forbittret mig meget, det er en vanhellig Leeg med det Hellige«, bemærkede biskop J.P. Mynster efter at have læst Indøvelse i Christendom, der udkom den 27.  septem_ber 1850 med Anti-Climacus på titelbladet og skulle blive Kierkegaards sidste pseudonyme værk. Indøvelse i Christendom leger rigtignok med »det Hellige«, for så vidt som værket fremstiller Kristus i »Samtidighedens Situation« og helt uden filter udfolder »det Forargelige« i hans forkyndelse, der bogen igennem fremstilles som en radikal omvending af alle kulturprotestantismens værdier.

Indøvelse i Christendom leger imidlertid ikke blot med »det Hellige«, men også med en lang række tekst- og fortælleformer, der gør det fuldt forsvarligt at kalde Kierkegaard for narrativ teolog halvandet hundrede år før betegnelsen blev opfundet. Under inddragelse af nyere, narratologiske teorier, deriblandt Paul Ricœurs, er det hensigten at præcisere nogle af de pointer og problemer, der er givet med forestillingen om fortællingens identitetsgivende karakter. Hvad skal man med andre ord forstå ved narrativ identitet? Og bliver man sig selv ved at blive kristen? Eller er det snarere sådan, at jeg ved at blive kristen bliver en anden, end jeg var, da jeg – omsider – var blevet mig selv?

Undersøges skal endvidere den udveksling mellem det æstetiske og det religiøse, som finder sted i den skriftpraksis, man kunne kalde Kierkegaards teologiske ikonografi. Det er en skriftpraksis, der vedholdende appellerer til læserens billeddannende beredskab, og som nærmest til overmål dokumenterer, hvordan det æstetiske (billede) er forbundet med det religiøse (forbillede).

Af titelbladet til værkets tredje sektion fremgår det, at indholdet er »Christelige Udviklinger«, hvorved værket uvilkårligt vækker associationer til dannelses- og udviklingsromanen. Ved nærmere eftersyn viser det sig da også, at teksten mimer dannelsesromanen, hvis faser den følger, men tillige ombryder, så resultatet bliver en radikal efterfølgelsesteologi, der ikke fuldbyrdes gennem en indøvelsei, men ved en udøvelse af kristendom?

Undervisningen vil forme sig som en minutiøs med- og modlæsning af Indøvelse i Christendom og give perspektiverende udblik til den teologiske antropologi i Sygdommen til Døden, der blev affattet nogenlunde samtidigt med Indøvelse i Christendom. Endvidere vil en række af Kierkegaards journaloptegnelser fra begyndelsen 1850'erne blive inddraget.

Med sin tværfaglige karakter henvender undervisningen sig til forskellige faggrupper, der erfaringsmæssigt supplerer hinanden fortrinligt. Udførlig undervisningsplan med litteraturliste udleveres til deltagerne første undervisningsgang.

Kurset afvikles over 10 gange 3 timer i løbet af efteråret 2015.