TTEAER017U  Valgfag: Metaforens veje i Kierkegaards opbyggelige forfatterskab

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

The Paths of Metaphor in Kierkegaard’s Edifying Authorship

Uddannelse

Teologi

Kursusindhold

Søren Kierkegaards Opbyggelige Taler i forskjellig Aand fra 1847 skulle oprindeligt have heddet Opbyggelige Taler i forskjellig Stiil og Aand. Kierkegaard meddeler intetsteds, hvorfor han valgte at slette »Stiil«, men sletningen kunne skyldes, at han med »Stiil« risikerede at henlede læserens opmærksomhed på det æstetiske og retoriske ved talerne og derved kunne afstedkomme en mistanke om, at talernes »Aand« ikke alene aftegnede sig i deres »Stiil«, men måske ligefrem var betinget af den.

Det er i nogen grad denne mistanke, der forfølges på dette kursus, hvor opbyggelighedens retorik i et udvalg af Kierkegaards taler skal tages nærmere i øjesyn med særligt sigte på den funktion, som vej- og bevægelsesmetaforerne har i disse. Talerne viser sig nemlig at rumme et veritabelt vejnet – bestående af afveje, omveje, udveje, genveje, trange veje og brede veje – og skildrer mennesket som en vandrer, der risikerer at gå fejl af vejen, at snuble på vejen eller at svinge af fra vejen og således ende i en vildfarelse. Men talerne byder også på adskillige vejledere, der kan vende læseren om (om-vende læseren), så hun ikke farer vild i sig selv, men kan ændre sin færden i verden og navnlig i sig selv.

Vejmetaforikken har notorisk sat sine spor langt tilbage i kristenhedens historie, men peger også fremad mod dannelsesromanen, hvis hovedperson almindeligvis bevæger sig gennem faserne hjemme – hjemløshed – hjem. Hvorvidt den vandrer, man møder i Kierkegaards taler, nogensinde når hjem i denne verden, eller lige modsat bør forblive i hjemløshedens farefulde fase, er (indtil videre) et åbent spørgsmål, men givet er det, at man ad metaforens mangeartede veje kan trænge langt ind i Kierkegaards teologiske antropologi og uundgåeligt kommer til at krydse den konflikt mellem radikal kristendom og oplyst humanisme, der stedse stærkere gør sig gældende i forfatterskabet.

Med sin tværfaglige karakter henvender undervisningen sig til forskellige faggrupper, der erfaringsmæssigt supplerer hinanden fortrinligt.

Læringsmål

Det tilstræbes, at den studerende opnår følgende kvalifikationer:

  • specialiseret viden om de emner og problemer, der behandles i kurset, samt en øget forståelse af, hvordan disse er forbundet med tilsvarende temakredse
  • evne til kritisk og reflekteret teksttilegnelse og til at indgå i en diskussion af de spørgsmål, der eks- og implicit melder sig i de udvalgte primærtekster og i sekundær_litteraturen
  • evne til både klar og problembevidst fremstilling af de teologiske, religionsfilosofiske og litterære problemer, som nærlæsning og værktolkning foranlediger

 

Læringsmålene søges indfriet ved at arbejde metodisk med tilegnelse af de problemstillinger, som de udvalgte tekster fra Kierkegaards opbyggelige forfatterskab og sekundærlitteraturen rummer, såvel teologisk som religionsfilosofisk og litterært. Gennem en række nærlæsninger er det hensigten at udvikle den studerendes sensibilitet over for det særegne i Kierkegaards tekster og at styrke evnen til at fremstille og formidle de indvundne erkendelser i en dialog med sekundærlitteraturen på en sådan måde, at der åbnes for diskussioner mellem underviser og studerende og mellem de studerende indbyrdes. Endvidere skal de studerende levere korte oplæg, der typisk vil udgøre et afsæt for valgfagsopgaven.

Kravene til deltagelse er (se nærmere under Studieordningen, s. 16f.):

a) aktiv deltagelse (mindst 75% af afholdte timer dokumenteret ved protokol)

b) pensum i et omfang af 1200-1500 sider

c) udarbejdelse af en skriftlig valgfagsopgave, der har et omfang af 28.800-36.000 tegn, dvs. 12-15 sider, og baseres på 500-750 siders litteratur efter aftale med faglæreren

Forberedelse

Undervisningen består af en 2-timers lektion hver uge. Til hver lektion er der afsat 18 timers forberedelse. Heri er indregnet tid til at forberede og skrive valgfagsopgaven. Forberedelsestiden skal ikke kun bruges til at læse de relevante tekster (og evt. udleveret materiale) grundigt før hver lektion, men også til at tilegne sig stoffet ved at skrive egne noter og herigennem forberede udarbejdelsen af den nævnte valgfagsopgave. Der må påregnes ekstra forberedelsestid, når man holder oplæg.

Kursuslitteratur

Udførlig undervisningsplan med litteraturliste forefindes ved semesterstat på Absalon.

 

Se studieordningen
Holdundervisning
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Eksamensperiode

Sommereksamen

 

Vedr. arbejdsbelastning:

Yderligere oplysninger om arbejdsbelastning, herunder undervisnings- og eksamensforberedelse, vil blive opslået, når fakultetet har modtaget meddelelse om KUs fælles praksis (beregningsmodel) på området

  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28