SPUM09031U Forskningsmetoder: Kvantitative metoder

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

Research Methods: Quantitative Methods

Uddannelse

Master of Public Health

Kursusindhold

De studerende skal i kvantative forskningsmetoder opnå forståelse for basale epidemiologiske og statistiske begreber som undersøgelsestyper, tilfældig variation, sikkerhedsinterval og signifikantstest.

Målbeskrivelser

Efter endt kursus forventes den studerende at:

Kompetencer:

  • kritisk læsning af litteratur om epidemiologiske studier, som anvender de begreber og metoder, som kurset introducerer.

 

Viden:

  • kunne definere epidemiologi
  • kunne forstå begrebet tilfældig variation og dets konsekvenser for epidemiologiske studier
  • kunne forstå begreberne determinant, udfald, effekt og effektmodifikation
  • kunne forstå begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi
  • kunne beskrive styrker og svagheder for følgende studiedesign: interventionsstudier, kohorte studier, case-kontrol studier og tværsnitsstudier
  • kunne definere og forstå betydningen af confounding
  • kunne redegøre for usystematiske fejl og systematiske fejl (bias)
  • kunne anvende Bradford Hill's kriterier til vurdering af årsagssammenhæng.
  • have kendskab til redskaber og begreber, der anvendes til at vurdere kvalitet i epidemiologiske studier

 

Færdigheder:

  • kunne udregne simple epidemiologiske frekvens- og associationsmål og vurdere deres statistiske usikkerhed.
  • kunne anvende simple statistiske metoder (stratificeret analyse) til at tage hensyn til confounding.
  • kunne formulere en enkel folkesundhedsvidenskabelig problemstilling, så den kan belyses ved hjælp af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse
  • kunne tilpasse og sammenstille relevante variable (ved hjælp af et databehandlingsprogram), således at problemstillingen kan belyses ved hjælp af tabeller
  • kunne fremstille tabeller (ved hjælp af et databehandlingsprogram) og derudfra vurdere de relevante sammenhænge, specielt med henblik på eventuel confounding eller effekt modifikation
Forelæsning, holdundervisning og gruppearbejde
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 38
  • Forberedelse
  • 147
  • Holdundervisning
  • 90
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering, 7 dage
Mundtlig prøve, 30 minutter
Eksamen i kvantitative metoder består af en 7-dages opgave med efterfølgende mundtlig eksamen. Denne udformes i praksis som en skriftlig opgave, der danner udgangspunkt for en mundtlig eksamen. Opgaven består af en artikel, som anvender epidemiologiske og statistiske metoder, samt en række spørgsmål der skal besvares. Opgaven kan besvares individuelt eller i grupper på 2 eller 3 studerende og skal have et omfang af maks. 5 sider for enkelt studerende og maks. 7 sider for grupper (ca. 2400 anslag pr. side inklusive mellemrum, 12 punkt skrift, mellemrum 1½). Opgaven udleveres efter afslutning af kurset og den eller de studerende har 7 dage til besvarelsen. Opgaven afleveres ca. 1 uge inden den mundtlige eksamen.

Den mundtlige eksamen gennemføres individuelt. Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for en diskussion, hvor kursets samlede pensum søges inddraget. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter, og indledes sædvanligvis med, at den studerende de første 5-10 minutter tager udgangspunkt i den skriftlige opgave, og hvor de sidste 20 minutter går på tværs af pensum.

Hvis den skriftlige opgave er udformet af flere studerende, kan eksaminationen ikke overværes af de øvrige medforfattere, inden de selv har været til eksamen. Der er intern censur, og der gives én samlet karakter efter 7-trinsskalaen.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 skal den studerende:

Epidemiologi og statistik:

  • kunne definere epidemiologi
  • kunne forstå begrebet tilfældig variation og dets konsekvenser for epidemiologiske studier
  • kunne definere og udregne simple epidemiologiske frekvens- og associationsmål og vurdere
  • deres statistiske usikkerhed.
  • være fortrolig med begreberne determinant, udfald, effekt og effektmodifikation
  • være fortrolig med begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi
  • være fortrolig med og kunne beskrive styrker og svagheder for følgende studiedesign:
  • interventionsstudier, kohorte studier, case-kontrol studier og tværsnitsstudier
  • kunne definere og forstå betydningen af confounding og være fortrolig med statistiske
  • metoder til at tage hensyn til confounding (stratificeret analyse).
  • være fortrolig med betydningen af usystematiske fejl og systematiske fejl (bias)
  • kende Bradford Hill's kriterier til vurdering af årsagssammenhæng.
  • have kendskab til redskaber og begreber, der anvendes til at vurdere kvalitet i
  • epidemiologiske studier og dermed opnået redskaber til kritisk læsning af og diskussion af
  • epidemiologiske studier

 

Databehandling:

  • kunne formulere en enkel folkesundhedsvidenskabelig problemstilling, så den kan belyses
  • ved hjælp af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse
  • ved hjælp af et databehandlingsprogram kunne tilpasse og sammenstille relevante variabler,
  • således at problemstillingen kan belyses ved hjælp af bivariate, stratificerede tabeller
  • kunne fremstille tabeller med de relevante procentfordelinger, og derudfra kunne vurdere de
  • bivariate sammenhænge
  • kunne fremstille stratificerede tabeller og derudfra kunne vurdere eventuel confounding,
  • mediation eller modifikation
  • kunne illustrere de bivariate og stratificerede resultater i relevant, grafisk form
  • kunne formidle problemstillingen og resultatet af analyserne i form af en kort rapport, bygget
  • op efter de videnskabelige konventioner for IMRaD-formatet.