SMEB12012U Kursus i hjerte, kredsløb og lunger

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden

• Beskrive hjertets, lungernes og luftvejenes makroskopiske og mikroskopiske anatomi samt embryonale udvikling
• Forklare fostrets respiration og kredsløb, herunder samspillet med placenta, og forklare omlægningerne ved fødslen samt redegøre for de mest almindelige udviklingsanomalier
• Redegøre for hjertets elektriske aktivitet, dels på det cellulære niveau (celletypernes elektrofysiologi i atrier, knuder og ledningsbaner samt impulsudbredningen), dels på det molekylære niveau (kanaler og ionstrømme) og på helkropsniveau (baggrunden for elektrokardiografien)
• Beskrive de mest almindelige rytmeforstyrrelser
• Redegøre for hæmodynamikkens grundbegreber (viskositet, laminar strømning, turbulens, Poiseuilles lov, tyngdens indflydelse, konverteringer mellem trykenergi, kinetisk energi og potentiel energi)
• Redegøre for arteriesystemets funktion og for arterioletonus, herunder vindkedelfunktionen, betydningen af compliance og perifer modstand for blodtrykkene (systolisk, diastolisk og middelblodtryk), autoregulering og flowmedieret dilatation
• Redegøre for hjertets pumpefunktion og perfusion, herunder eksitations-kontraktions-kobling i hjertemuskelceller, Frank-Starling relationen og begrebet kontraktilitet
• Redegøre for hjertets arbejde, herunder fibrenes længde-spændingsrelation, betydningen af pre- og afterload og den neurohumorale kontrol
• Redegøre for stoftransporten over kapillærendothelet samt for dettes aktive funktioner
• Redegøre for vene og lymfesystemets funktioner
• Redegøre for elektrokardiografi, herunder akser, nomenklatur, intervaller samt for det patologiske EKG i hovedtræk
• Redegøre for akut og kronisk blodtryksregulering, herunder baroreceptorfunktion, betydningen af det sympatiske nervesystem samt renin-angiotensin systemet og nyrens rolle via reguleringen af natrium og ekstracellulærvolumen
• Redegøre for kompensatoriske mekanismer ved blødning
• Redegøre for de enkelte organers perfusion, herunder metodologi
• Redegøre i hovedtræk for kredsløbsreguleringen ved hjerteinsufficiens og shock
• Redegøre for respirationsgassernes fysiske forhold for at forklare deres bevægelser i respirationssystemet samt i kredsløb og væv
• Redegøre for begreberne ventilation, alveolær ventilation, dødt rum, iltoptagelse og kuldioksidudskillelse samt beregne disse størrelser ud fra målinger på ekspirationsluft · Redegøre for respirationens mekanik og for respirationsarbejdet, herunder det flowresistive og det elastiske arbejde samt metoder til måling heraf
• Redegøre for lungernes perfusion samt i detaljer for forholdet mellem ventilation og perfusion samt betydningen af ujævn fordeling
• Redegøre for diffusionen af respirationsgasser i lunger og væv
• Redegøre kvalitativt og kvantitativt for transporten af ilt og kuldioxid i blodet
• Redegøre for respirationens regulering, herunder respirationens automati, den kemiske og nerurale regulering samt adaptation til ændringer i indåndingsluftens sammensætning og tryk
• Redegøre for væsentlige patofysiologiske forhold, herunder restriktive og obstruktive lungelidelser, lungefunktionsprøver, hypoksi
• Redegøre for lungernes betydning i neutralitetsreguleringen og redegøre kvalitativt og kvantitativt for de vigtigste syre-base forstyrrelser og respirationsorganernes andel i/reaktion herpå.