SFOB15002U Sygdomslære for ikke-klinikere, folkesundhedsvidenskab

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

Human Diseases for Non-Clinicians, Public Health Science

Uddannelse

bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab - obligatorisk

Kursusindhold

Faget giver en introduktion til de hyppigste og væsentligste sygdomme i den vestlige befolkning. Fagets målgruppe er studerende, der skal samarbejde med sundhedspersonale, men ikke selv arbejde klinisk med patienter. Der lægges i undervisningen vægt på at forklare sygdommenes patogenese og ætiologi så grundigt, at de studerende kan forstå sygdommenes årsager og udvikling.

Målbeskrivelser

Efter endt kursus forventes den studerende at have tilegnet sig følgende kvalifikationer:

Viden:

  • For de hyppigste og væsentligste sygdomme i den vestlige befolkning:
    • Definere sygdommene.
    • Forklare patogenese og ætiologi.
    • Beskrive symptomer og fund, diagnostik, behandling, forebyggelse og byrde for patient og samfund.
    • Nævne forekomst, følgesygdomme og prognose.

 

Færdigheder:

  • Anvende medicinsk terminologi relateret til sygdomslære.

 

Kompetencer:

  • Kommunikere med sundhedspersonale og sundhedsvidenskabelige forskere.

Sygdomslære for ikke-klinikere, Munksgaard. Redaktører: Else Marie Bladbjerg, Annelli Sandbæk og Bente Merete Stallknecht.

Der forventes kendskab til humanbiologi sv.t. 10 ECTS.
Forelæsninger, holdtimer og studiecafé.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 3
  • Forberedelse
  • 170
  • Forelæsninger
  • 50
  • Holdundervisning
  • 26
  • Studiegrupper
  • 26
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 3 timer med opsyn.
Skriftlig stedprøve på Peter Bangs Vej
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Se eksamensplanen på KUnet

Reeksamen

Se eksamensplanen på KUnet

Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne:

  • For de hyppigste og væsentligste sygdomme i den vestlige befolkning:
    • Definere sygdommene.
    • Forklare patogenese og ætiologi.
    • Beskrive symptomer og fund, diagnostik, behandling, forebyggelse og byrde for patient og samfund.
    • Nævne forekomst, følgesygdomme og prognose.
  • Anvende medicinsk terminologi relateret til sygdomslære.