HLVK03694U Litteraturvidenskab: Aktuel Kulturforskning: Forløb 2, e: Død over verdenslitteraturen: Nekroæstetik i teori og praksis

Når Michel Houellebecq spørger i romanen Elementarpartikler: ”Hvorfor er døden så svær at forstå, og hvorfor danner mennesker sig en modvilje mod at danne sig et præcist billede af den?”, eller når Martin Heidegger siger, at døden er et fænomen, der skal forstås eksistentiel, eller når Zygmunt Bauman beskriver postmoderne dødstrategier som en konstrueret permanens, eller når pessimisten Arthur Schopenhauer rent filosofisk hævder, at døden ikke skal frygtes, da den blot svarer til tiden før vores fødsel, eller, eller, eller... så er det fordi, døden er og bliver uforståelig, flertydig og fascinerende.

Kursets omdrejningspunkt vil være forholdet mellem død og æstetik, mellem eksistens og ikke-eksistens og mellem fysik og metafysik i verdenslitteraturen. Ved hjælp af Brian Massumis eksemplariske metode vil vi læse og diskutere en række moderne værker, som på eksemplarisk vis udtrykker særlige dødsmotiver, -verdener og -æstetik. På den måde vi vil forsøge at besvare, hvordan vi kan konkretisere og udpege fænomenet »død«, som optræder i vores kulturelle hverdag.

Som eksemplarisk repertoire vil vi læse fem romanværker:

• Juan Rulfo – Pedro Páramo (1955)

• Cormac McCarthy – Child of God (1973)

• Michel Houllebecq – Elementarpartikler (1998)

• Haruki Murakami – Kafka på stranden (2002)

• David Vann – Fortælling om et selvmord (2008)

I den forbindelse skal det understreges, at vores nekroæstetiske diskussion med stor fordel kan overføres til andre kunstgenrer. Her kunne eksempelvis suppleres med film som Peter Jacksons The Lovely Bones eller Yōjirō Takitas Okuribito? (eng. Departures), malerier af Jacob Rantzau eller Michael Kvium samt musik af Queens of the Stone Age (fx ”I Appear Missing) eller Nick Cave (fx ”Song of Joy”).

Af hensyn til kursets teoretiske og metodiske fundament vil det være kursets ambition at inddrage alsidige og brede (men dog strukturerede) kategorier af sekundærlitteratur. Fænomenet død og en nekroæstetisk læsestrategi forudsætter teoretiske bidrag fra forskellige humanvidenskabelige discipliner såsom ontologi, sociologi, antropologi, erkendelsesteori, eksistentialisme, filosofi samt litteraturteoretiske retninger inden for magisk realisme, fantastik, det groteske, science fiction m.m.

På den måde kan vi kortlægge et verdenslitterær landskab, som udtrykker forskellige former for dødsverdener og -motiver, der førhen er blevet negligeret eller parafraseret til udtryk for psykologi, magisk realisme, fantastik o.a. For eksempel når Haruki Murakamis værker bliver læst som udtryk for japansk fantastik, foreslår dette kursus at uddybe tekstens forskellige dødsverdener til at udtrykke en ontologisk, epistemologisk og/eller kulturel nekroæstetik.