HLVK03693U Litteraturvidenskab: Aktuel Kulturforskning: Forløb 2, d: Vild analyse

Hvad nu hvis kompromisløs etik er beslægtet med diabolsk ondskab? Hvad hvis stormende forelskelse har samme struktur som indædt had? Hvad hvis overjegets imperativ ikke bare er ”du skal gøre din pligt!”, men ”du skal nyde at gøre din pligt!” Eller: ”Du har pligt til at nyde!” Hvad hvis Lars Von Triers film Melancholia er en af vor tids mest optimistiske film? Hvad hvis dét at blive subjekt er at opgive fiktionen om sig selv som subjekt med en væsentlig identitet, det være sig kvinde med stort K, mor med stort M, typen der interesserer sig for det og det og mener sådan og sådan? Hvad nu hvis vores inderste væsen ikke er at ligne med en fast kerne, men snarere en udflydende klat – ikke ”a piece of jewelry”, men ”a piece of shit”?

Er man bekendt med den slovenske filosof Slavoj Žižek, vil man hurtigt kunne genkende disse retoriske hvad nu hvis det forholder sig modsat-spørgsmål som typisk žižekianske.

På dette kursus vil vi dykke ned i den ”nylacanianske” bølge, som Žižek kan siges at repræsentere – en bølge af filosoffer og kulturteoretikere, som alle har den franske psykoanalytiker Jacques Lacan som sit udgangspunkt.

Lacan har de seneste årtier opnået lidt af en renæssance indenfor akademia. Særligt filosofien og samfundsvidenskaberne har fundet de nye Lacan-læsninger stimulerende. Men hvad med de æstetiske fag? Et omdrejningspunkt for kurset vil være nylacanianske analyser af æstetiske værker. Hvordan kan Lacans tænkning (af ”subjektet”, ”begæret”, ”stemmen”, ”blikket”, ”etik”, ”tid”, ”køn” og ”kærlighed”) inspirere formbevidst film- og litteraturanalyser?

Udover Žižeks ”vilde” filmanalyser (af bl.a. Kieslowski- Lynch- og Hitchcockfilm) vil vi beskæftige os med Alenka Zupančičs tragedieanalyser (af Antigone og Hamlet) og med Eric Santners analyser af moderne billedkunst (fra La Mort de Marat til Francis Bacons billeder af forvredne kroppe).