HHIK06791U HIS HK 5 Organiseret vold som et historisk fænomen: Det antikke græske eksempel, 700 - 31 f.Kr.

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

HIS HK 5 Organiseret vold som et historisk fænomen: Det antikke græske eksempel, 700 - 31 f.Kr.

Uddannelse

HISTORIE
KA-niveau:
Historisk kerneområde 5 (HHIK03791E) [Det centrale fag i Historie med gymnasierettet profil: Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]
KA-tilvalg:
Historisk kerneområde 5 (HHIK03791E) [Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Kursusindhold

HK 5 Organiseret vold som et historisk fænomen: Det antikke græske eksempel, 700 - 31 f.Kr.
Den græske filosof Heraklit (540-480 f.Kr.), kaldte krig ‘alles fader og konge’. Siden da har adskillige tænkere givet deres bud på krigens plads i verden, medens generationer af historikere har forsøgt at kortlægge specifikke kriges årsager og følger. Vi kan læse om krig ud fra et praktisk, militært perspektiv (Sun Tzu, The Art of War [ca. 500 f.Kr.], Niccolò Machiavelli, The Art of War [1519-1520]); fra et teologisk-retsligt perspektiv (Augustin, The City of God [413-426/7], Hugo Grotius, On the Laws of War and Peace [1625]); fra et filosofisk perspektiv  (Immanuel Kant, Perpetual Peace: A Philosophical Sketch/Zum ewigen Frieden. Ein philosophischer Entwurf [1755]); og fra et krigsteoretisk perspektiv (Carl von Clausewitz, On War/Vom Kriege [1832]). Fra Thukydid (The Peloponnesian War, 431-404 f.Kr.) til de moderne fredsbevægelser har menneskehedens reaktion på krig rangeret fra fordømmelse af dens forekomst til retfærdiggørelse af dens nødvendighed: G.W.F. Hegel mente fx, at ‘krig bør ikke betragtes som et absolut onde’ … ‘under bestemte omstændigheder er magtanvendelse ikke kun passende men også nødvendig’ (Philosophy of Right/Grundlinien der Philosophie des Rechts oder Naturrecht und Staatswissenschaft im Grundrisse in Werke, Bd. 7 [1970] § 92, 93). Denne tvetydighed er stadigvæk et herskende kendetegn ved vores holdning til krig og den måde, vi studerer den på: Vi foregiver, at vi står over for to fænomener, et ondartet og et godartet. Men hvis grundsynet er, at det drejer sig om ét fænomen, hvordan kan vi så opnå en bedre helhedsforståelse af fænomenets historiske betydning? Og når historiografien i århundreder har lagt vægt på våbenarter, slag og taktik – et fokus, der i dag betragtes som antikvarisk syssel -- hvordan kan vi så i en undervisningssammenhæng bringe emnets samfundsrelevans og aktualitet frem og samtidig formidle dets kompleksitet?

Det er disse to hovedspørgsmål, som kurset vil beskæftige sig med. Det ene sigter imod en historisk analyse og forståelse at krig i den græsk-talende verden, 700-31 f.Kr., dvs. i det arkaiske og klassiske Grækenland samt i de hellenistiske imperier i Asien og Ægypten. Et udvalg af moderne værker vil, udover at give en oversigt over periodens historie, gøre deltagerne fortrolige med de væsentligste problemstillinger, medens inddragelse af kildemateriale vil give mulighed for selvstændige analyser og indsigt i de dertil knyttede metodiske udfordringer. To aspekter vil få særlig opmærksomhed: (1) krigens relation til begrebet ‘stat’ (og de dertil relaterede statsdannelsesprocesser) og (2) krigens relation til begrebet ‘marked’ (og den dertil relaterede økonomiske aktivitet). Ydermere vil en tværdisciplinær tilgang til emnet (via inddragelse af indsigter fra bl.a. sociologi og antropologi) introducere deltagerne til et begrebsapparat, som kan rumme og klart udtrykke fænomenets mangfoldighed. Ved fx at tale om ‘organiseret vold’ får vi mulighed for at behandle aktiviteter, der til trods for deres tætte relation til krig ikke indbefattes af den gængse forståelse af krig. Pirateri er en af dem.

Det andet spørgsmål leder op til en drøftelse af de metoder, der kan anvendes i praktisk orienteret historiedidaktik. Hovedintentionerne her er (i) at anvende principperne for den forskningsbaserede undervisning i gymnasieundervisningen og i almen formidling; (ii) at bringe den nyeste internationale forsknings dagsorden, metoder og resultater ud til gymnasieeleverne; og ikke mindst (iii) at udtænke og anvende didaktiske tiltag, der gør såvel historiefaget som et givet emne vedkommende, aktuelt og levende for gymnasieeleverne. Mhp implementeringen af disse hensigter skal deltagerne arbejde med en række øvelsesopgaver: Bl.a. skal de udarbejde en undervisningsplan og materialer til et undervisningsforløb. Endvidere vil vi bestræbe os på at invitere gymnasielærere og andre med tilsvarende erfaring og kompetencer som gæsteundervisere.

Undervisningsformen vil være skiftevis forelæsninger (2 timers varighed) og seminarer (3 timers varighed). Ved seminarerne er det de studerendes oplæg, som danner udgangspunkt for den efterfølgende diskussion. Et tilfredsstillende udbytte af kurset forudsætter aktiv undervisningsdeltagelse.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• i en diskuterende form redegøre dels for de store linjer i den organiserede volds historie i den græsk-talende verden i perioden 700-31 f.Kr., dels for forskellige tilgange til emnet, både teoretiske og empiriske
• redegøre for den organiserede volds historie inden for en selvvalgt, afgrænset  problemstilling, og kritisk diskutere kilder og metoder til belysning af denne problemstilling på en måde, der demonstrerer besiddelse af analytiske evner og dybtgående viden samt evne til at formidle denne viden til gymnasieelever
• inden for den selvvalgte problemstilling foreslå og med udvikling for øje diskutere konkrete emnemæssige samarbejdsmuligheder med andre gymnasiefag end historie

Litteratur meddeles senere

Holdundervisning /seminar
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • Forberedelse
  • 203
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 388,5
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Kriterier for bedømmelse