HHIK06752U HIS HK 2 og HB Forandring og konflikt i Sydøsteuropa i det 20.århunderde og brugen af historie (30 ECTS)

HK 2 og HB Forandring og konflikt i Sydøsteuropa i det 20.århunderde og brugen af historie (30 ECTS)

HK 2 [HHIK03741E]
Sydøsteuropa – i nedladende betydning ofte omtalt som Balkan– har gennemgået voldsomme og radikale forandringer. Ved århundredets begyndelse var store dele af området en del af Det Osmanniske Rige eller af Det østrig-ungarske Imperium. Men efter afslutningen af den første verdenskrig og de to store rigers sammenbrud blev nationalstaten den dominerende ramme.

Staterne blev således dannet og udviklet blandt andet af territorier, som kort forinden havde tilhørt Det osmanniske Rige eller Østrig-Ungarn og for Rumæniens vedkommende også Rusland. Befolkningen var multikonfessionel og multietnisk og skulle gøres national, en proces, der skabte en brutal inklusion og eksklusion af befolkningsgrupper i skiftende mønstre og dermed også betydelige politiske og sociale spændinger.

Forandringer i det europæiske statssystem gennem det 20. århundrede satte desuden staterne under skiftende typer af pres og udløste nye indre politiske og sociale spændinger med den græske borgerkrig (1943-49) og opløsningen Jugoslavien som de mest radikale.

I forbindelse med overgangen fra aksemagernes kontrol af området til koldkrigsdelingen af Europa gennemlevede Grækenland en borgerkrig med vidtrækkende konsekvenser, der påvirkede landets sociale og politiske udvikling i de efterfølgende mange årtier.

Med Murens fald blev Jugoslavien kastet ud i en krise, der førte til statens opløsning, krig og dannelsen af en række nye stater med konsekvenser ikke blot for samfund og politik, men også for synet på fortiden.

Kurset vil særligt fokusere på de spændinger som blev udløst af:
- Den første Verdenskrig
- Aksemagternes stigende indflydelse i området
- Den kolde Krig
- Murens fald

Kurset vil endvidere fokusere på, hvordan disse spændinger er blevet erindret, hvilke forandringer erindringen er undergået og ikke mindst hvordan disser er indgået i forskellige brug af historien.

Historisk kerneområde 2 vil gennemgå:
- Sydøsteuropas historie fra perioden fra omkring Første Verdenskrig til i dag
- Reaktioner i de enkelte stater på de store forandringer i den europæiske politiske og idelogiske magtbalance
- Fokusere på og diskutere de processer, der førte til borgerkrig i Grækenland og hvordan de har påvirket udviklingen i den efterfølgende periode især i forhold til reformuleringen af identitet og fællesskab samt eksklusion og inklusion

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• beherske et fagligt væsentligt område af historien med fokus på præsentation, diskussion og konklusion på grundlag af et historisk kildemateriale
• beherske den akademiske fremstillingsforms væsentligste elementer og opbygning samt litteratursøgning
• være fortrolig med de væsentligste forandringer og konflikter, som området undergik
• analysere og kritisk diskutere de faktorer, der drev denne udvikling og hvilke væsentlige svar og konflikter dette udløste
• beherske og være i stand til kritisk at diskutere de central begreber, der bruges, dels af aktørerne selv, dels i vores analyser af området
• diskutere og forholde sig kritisk til den historiografi og meningskrystallisering, der er opstået i diskussionen omkring denne udvikling
• forstå og kritisk diskutere de metodiske og teoretiske problemer, som knytter sig til denne historiografi
• eksplicit forholde sig til de problemer, der knytter sig til anvendelsen af kilderne

Historiens brug [HHIK03751E]
Elementet ”Historiens brug” vil i den generelle del af kurset sætte fokus på hvordan historie som fag og som del af fortiden bruges, misbruges og forbruges i Sydøsteuropa i dag og i løbet af det 20. århundrede. Vi vil, kort sagt, fokusere på hvilken rolle historie spiller for samfundsforhold, identitetskonstruktion mv. I dette fagelement vil der blive arbejdet med konkrete eksempler på forskellige former for historiebrug, men også i høj grad med teoretiske tilgange til emnet da dette vil give større forståelse for de konkrete eksempler samt muligheden for at perspektivere disse til andre regioner og perioder.

Da Sydøsteuropa har været præget af voldsomme omvæltninger i det 20.århundrede vil den specielle del af kuret særligt lægge fokusere på og diskutere de måder hvorpå man i løbet af århundredet har forholdt sig til de omskiftelige forhold og de mange traumer fra især krige, som ofte har fulgt med.

Særligt studerede områder vil være:
- De skiftende fortolkninger af Første Verdenskrig i det Jugoslaviske område (Jugoslavien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Serbien).
100-året for udbruddet af Første Verdenskrig gav i hele Europa anledning til en nyfortolkning af krigens udbrud, forløb og konsekvenser og det er derfor oplagt at se nærmere på hvilke tolkninger der blev sat i gang i Sydøsteuropa i denne forbindelse.
- De forskellige fortolkninger af de jugoslaviske krige i 1990-erne og udfordringerne for historikere ved arbejdet med så politiserede historieforståelser.

De Faglige mål er overordnet: At gøre den studerende bekendt med hovedteorierne indenfor ”historiebrug”/”memory studies” samt gøre den studerende indgående bekendt med hovedtendenserne i brugen af historie i det jugoslaviske område.

Mere specifikt vil fokus for kurset være:

• At blive fortrolig med de væsentligste teoretiske begreber der findes i forhold til historiebrug og ”memory” samt evnen til at anvende disse i arbejdet med kilderne.

• At blive fortrolige med de væsentligste tendenser i hhv. jugoslavisk/bosnisk/kroatisk/serbisk historiebrug samt de kontekster i hvilke disse formes.

• At videreudvikle det metodiske håndværk og at kunne benytte sig af et forskelligartet kildesæt i analysearbejdet.

• At forstå og kunne diskutere den politiske/sociale/økonomiske kontekst i regionen og dennes betydning for tendenserne i historiebrug.

• Beherske og være i stand til kritisk at diskutere de central begreber, der bruges, dels af aktørerne selv, dels i vores analyser af området.