HHIK05721U HIS Modul 1: Kroppenes politik, kroppenes historicitet i Danmark og Sverige cirka 1700-1960

Modul 1: Kroppenes politik, kroppenes historicitet i Danmark og Sverige cirka 1700-1960
I de seneste årtier har stadig flere historikere arbejdet med feltet omkring menneskekroppen: kønnet, sundheden, sygdommene, familien, fødslerne, døden, maskuliniteten, femininiteten, barn-dommen, maden, tryghedsorganiseringerne, risikoprofilerne et cetera. Stadig mere forskning arbejder fra forskellige teoretiske perspektiver med de samfundsmæssige og kulturelle aspekter ved selve kroppen. Det fælles for disse er, at de tænker kroppen, som noget der tager form i det samfund og den kultur, som kroppen vokser op i og lever i. For de fleste er der tale om et opgør med forståelsen af kroppen som ren biologi eller ren natur og med accepten af, at kun biologer og læger har ekspertise til at forstå kroppen videnskabeligt.  Fra mange sider – også medicinsk og naturvidenskabeligt – er der ved at etablere sig en konsensus om, at menneskekroppen altid formes i et samspil af kultur, samfund og biologiske potentialer. Men hvor meget og på hvilke måder selve menneskekroppen har ændret sig historisk er genstand for intens diskussion.

På dette kursus undervises i teorier om kroppens historicitet (Elias, Foucault, Bourdieu, Butler, Laquer med flere) og teorier om public health. Der introduceres til metoder, der kan belyse, hvordan menneskekroppe og tænkningen om kroppen har ændret sig primært fra kulturhistorie og historisk demografi. Empirisk vil den fælles læsning fokusere på udviklingen af feltet omkring kroppen og selve kroppenes udvikling i Danmark og Sverige herunder filantropiske og politiske bestræbelser på at skabe et samfund med sundere kroppe.

Der undervises integreret mellem de to dele af mo-dul 1, men sådan at vi begynder med det teoretiske og metodiske stof og derefter i stigende grad fokuserer på opgaveskrivningen, men særlig vægt på, hvordan man laver en velfungerende forsk-ningsdiskussion. Opgaverne vil kunne have problemstillinger i mange forskellige emnefelter indenfor kursets rammer for eksem-pel bekæmpelse af syfilis, holdningen til prævention, børnepleje-stationer, livsforløbsanalyser, betydningen af fødselsvægt for senere sundhed, madforsyningen under første verdenskrig, epidemilovgivningens indgreb i den personlige frihed, betydningen af sundhedsforsikring for sygelighed dødelighed, fattige børns vækst under opfedningsophold, prostitueres sundhed og dødelighed, kampe om seksualundervisning i skolen i 1950erne, homoseksuelles vilkår, illegale aborter, prostitutionslovgivning, sædelighedspolitiet et cetera et cetera. Der kan både skrives mikrohistoriske opgaver og opgaver med en mere generaliserende synsvinkel og tidsperiode kan vælges kortere eller længere. Man kan vælge at skrive empirisk kompara-tivt mellem Danmark og Sverige eller efter eget valg i et af landene. Hvis man har lyst, kan man arbejde tæt sammen med Barbara Revuelta i hendes forskningsprojekt, hvor hun undersøger sundhed og dødelighed i København gennem etableringen af enkelte menneskers livsforløb på massebasis eller med Helene Castenbrandt, der forsker i ændringer i syg-domspanoramaet, da sygekasser med statstilskud blev gjorde sygeforsikring tilgængelig for også lavt lønnede arbejdere i Danmark og Sverige i slutningen af 1800-tallet. Et sundhedspolitisk tiltag, som endnu i dag giver store forskelle på livsbetingelserne i de skandinaviske lande og for eksempel USA.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:

Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion
• I en diskuterende form redegøre for et relevant forskningslandskab og relevante dele af den hidtidige forsknings resultater om en selvvalgt mindre problemstilling vedrørende kroppens historicitet.
• Gennemføre en afgrænset empirisk undersøgelse om den selvvalgte problemstilling ved brug af kildemateriale udvalgt efter mekaniske kriterier (for eksempel avisartikler eller patientjournaler) og/eller ved brug af komparative metoder og/eller ved brug af historisk demografiske metoder.
• Skrive om undersøgelsen i en metodisk reflekteret form.
• Tilrettelægge ovenstående undersøgelse, så den passer til den under kurset til rådighed værende tidsramme og til et sideantal, der ikke udgør mere end halvdelen af opgaven omfang og ikke mindre end en tredjedel.
• Have den relevante viden om den historiske kontekst i Danmark og/eller Sverige for den valgte problemstilling.

Metodiske og analytiske redskaber
• Redegøre for og diskutere metoder, teorier og resultater i faghistoriske værker og teoretisk bredere værker om aspekter af kroppens historicitet herunder den samfundsmæssige betydning af public health og forskellige forståelser af virkningsmekanismerne i forhold til forskelle i for eksempel højde, dødelighed og fertilitet over tid i samme befolkning.
• Redegøre for og diskutere styrker og svagheder i forskellige metoder og analysestrategier, som er anvendt forskningslitteraturen.