HHIB16053U HIS 1005. Den europæiske oplysningstid mellem emancipation og disciplinering

Den europæiske oplysningstid mellem emancipation og disciplinering
I 1700-tallets selvforståelse var oplysning frigørende. Det blev forstået som en bestræbelse på at frigøre samfundet fra absolutte kongemagter, adelsvælde og nedarvede standshierarkier og i åndelig henseende fra holdningscensur og trosmonopoler. I overensstemmelse med denne selvforståelse har historikere betegnet oplysningstiden både som Age of Liberty og Age of Reason. Sidstnævnte bruges almindeligvis til at karakterisere den intellektuelle bevægelse i perioden, som fremhævede menneskets fornuft som intellektuel ressource, i modsætning til tradition, fordomme og overtro. Idealet for videnskab blev empirisk baserede undersøgelser, og i politisk henseende blev det fremhævet, at evnen til at reflektere fornuftig var en medfødt evne hos alle mennesker, og at ethvert individ derfor havde naturlige frihedsrettigheder.

Først i nyere tid har denne liberale fortolkning af den europæiske oplysningstid fået mere omfattende kritik. Det var i første omgang i forbindelse med den tyske selvransagelse efter anden verdenskrig, hvor især Hockheimer og Adorno hævdede, at oplysningstidens fornuftsdyrkelse lagde kimen til nye herskabsformer som totalitære stater og ensrettende kulturindustri. Siden har Michel Foucault belyst hvorledes oplysningstidens frihedsretorik også indebar mere subtile disciplineringsformer. Kurset er problemstyret, og vi skal læse kilder, der belyser hvorledes dialektikken mellem emancipation og disciplinering afspejles i periodens politiske, religiøse, pædagogiske og moralske reformer, og hvordan det gav mening i en samtidig kontekst. Vi skal endvidere arbejde med historiografiske tekster, der belyser hvorledes oplysningstiden er blevet forstået og tolket i eftertiden.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• beskrive de statslige forhold, politiske begivenheder, og idéhistoriske og kulturelle udviklingstræk, som var væsentlige i den europæiske oplysningstid
• diskutere politiske og/eller kulturelle problemstillinger i et land eller en region, som den studerende selv vælger og som er afgrænset i tid og rum. Endvidere kan den studerende reflektere over regionale forskelle i den europæiske oplysning
• analyserer de frigørende elementer, der lå i parolen Frihed, lighed og broderskab, såvel som de begrænsninger, som datidens standssamfund og politiske forhold påbød. Endvidere kan den studerende diskutere de teorier om såvel de emanciperende som de disciplinerende udviklingstræk, som er indlejret i den moderne europæiske civilisation og som har rødder i den europæiske oplysningstid
• anvende disse teorier i analyse af kildemateriale, samt begrunde hvorfor de er relevante