HHIB06582U HIS 58. Den Hellenistiske Verden (323-31 f.v.t.)

Den Hellenistiske Verden (323-31 f.v.t.)
En forårsdag i året i året 291 f.v.t. mens athenerne gjorde klar til at fejre højtiden for gudinderne Demeter og Persefone ankom Kong Demetrios til byen med sit følge. Athenerne slog byporten op og modtag Demetrios med sang:

”Vær hilset, søn af mægtige Poseidon og Afrodite! De andre guder er langt væg, eller kan intet høre, eller findes slet ikke, eller ser os ikke, men dig kan vi se her blandt os – ikke gjort af sten eller træ, men virkelig. Derfor beder vi dig: skab fred, du kæreste, for du er herren.”

Det var nye toner og så alligevel ikke helt. I årene efter Alexander den Stores død tilkæmpede Demetrios og hans far Antigonos sig en stor del af Alexanders rige i en række drabelige opgør med andre af Alexanders tidligere generaler. Athenerne havde prompte ophøjet Demetrios og Antigonos til guder. Men ikke længe efter, da Demetrios med resterne af sin slagne hær flygtede til Athen efter det katastrofale nederlag ved Ipsos (hvor hans far, Antigonos, selv var faldet), havde athenerne smækket byporten i, væltet statuerne af Demetrios og hans far, og indført dødsstraf for blot at nævne muligheden for en fremtidig fred med Demetrios.

Den hellenistiske verdens historie domineres af fire kongedømmer, der opstod i kølvandet på Alexander den Stores erobringer (Antigonide-riget i Makedonien, Ptolemæer-riget i Egypten, Attalide-riget på Lilleasiens vestkyst og Seleukide-riget i Asien). Hver især herskede disse konger over enorme områder karakteriseret af etnisk og politisk diversitet. Disse kongeriger markerede et brud med de foregående århundredes græske historie, hvor bystaten alene var den mest udbredte statsform. Bystaten levede videre i hellenistisk tid, men måtte nu forholde sig til konger og kongeriger og Demetrios’ og Athens stormfulde forhold illustrerer denne nye dynamik.

Kurset ”Den Hellenistiske Verden” sigter på at give en bred indføring i periodens historie, fra Alexander den Stores erobring af Perserriget til  Derudover vil vi gå i dybden med en række afgrænsede problemkomplekser, der i disse år er genstand for intens forskningsinteresse. Udover forholdet mellem konge og bystat, skal her skal blot nævnes et par eksempler:

- Herskerkult. Athenerne kaldte Demetrios en gud og han var ikke den eneste. Så godt som alle hellenistiske konger lod sig ophøje til guder og herskerkulten spillede en signifikant rolle i kongelig propaganda. Men athenerne trak Demetrios’ guddommelighed tilbage igen og episoden i 291 f.v.t. (og andre som den) giver anledning til at spørge: troede grækerne overhovedet på deres gude-konger? Og hvad fortæller herskerkulten os om grækernes forhold til det overnaturlige i øvrigt?

- Aristokrati. Blandt Demetrios’ modstandere i Athen var en hvis Kallias. Med sine egne betydelig midler kunne Kallias finansiere hovedparten af den athenske krigsindsats. Hertil kom hans personlige venskab med kong Ptolemæos, der sikrede ham og dermed Athen en stærk allieret. De fleste hellenistiske bystater havde deres egen ”Kallias”, velhavende mænd og kvinder der kunne stille deres velstand, evner og netværk til rådighed for bystaten. Men hvad var den politiske pris for denne velgørenhed?

Akademisk skriftlighed
Kurset tager også sigte på akademisk skriftlighed. Hovedvægten vil ligge på idéfasen, fra observation, over ”predatory reading”, til udvikling af en hypotese, men vi vil også arbejde praktisk med argumentation og stil. Med særligt henblik på det sidste, afsættes tid til tre skrive-workshops i løbet af semestret. Arbejdet med at udvikle hypoteser til kursets afsluttende opgave påbegyndes ved kursets start og inddrages løbende i undervisningen.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
•