HHIB05603U HIS 60. Fra pest til ebola: epidemier og sygdomme i historien

Fra pest til ebola: epidemier og sygdomme i historien
Smitsomme sygdomme, som ebola, fugleinfluenza og senest mæslinger i USA, ryster og genererer kollektiv frygt hver gang medierne rapporterer et udbrud. Med fascination følger vi udviklingen i, hvad mange opfatter, som en ukontrollabel trussel mod vores civiliserede samfund. Faktum er dog, at den vestlige verden det senneste halve århundrede har været forskånet for alvorlige epidemier både sammenlignet med fortiden og med resten af verden. I dag domineres dødeligheden i vesten af ikke-smitsomme sygdomme, undertiden benævnt livsstilssygdomme, såsom hjertekarsygdomme, kræft, osv.

Indtil begyndelsen af 1900-tallet dominerede infektionssygdomme imidlertid også dødeligheden i Europa. Epidemier af sygdomme, såsom pest, kolera, dysenteri, kopper, tuberkulose, syfilis, influenza (såsom spanske syge) spredte sig med mellemrum og skabte store lidelser for befolkningen. I 1800-tallet begyndte epidemidødeligheden at falde og i det tyvende århundrede ophørte  infektionssygdommenes dominans som dødsårsag. Vaccination mod kopper er en af de mest succesfulde forebyggende foranstaltninger. Det er imidlertid vanskeligt at bestemme virkningen af tiltag som karantæne, sanitære reformer mv og i stedet har megen forskning understreget betydningen af øget velfærd for den faldende dødelighed. De nutidige udbrud af ebola, HIV/AIDS, influenza og udviklingen af antibiotikumresistens er dog et memento om, at menneskehedens kamp mod epidemiske sygdomme ikke er vundet, sådan som mange troede i slutningen af det tyvende århundrede.

Dette BA-hold giver mulighed for at arbejde med mange forskellige problemstillinger indenfor dette felt. Geografisk fokuseret på den udvikling der framgår af forskningslitteraturen, mens de empiriske analyser i projekterne primært vil komme fra Danmark og/eller Sverige. Ændringerne i sygdomspanorama og  epidemier kan studeres fra mange forskellige perspektiver,  demografiske, økonomiske, politiske sociale såvel som kulturelle. Man kan fokusere på sygdommene, på sygdomsforståelserne, på behandlingsformernes udvikling, på de samfundsmæssige virkninger, på angstens udtryk, sygeforsikringens historie og meget andet. En række kildetyper - i arkiver såvel som i datidens bøger, betænkninger, tidsskrifter og aviser er nemt tilgængelige. Arkivarer ved forskellige arkiver vil i løbet af kurset hjælpe med at finde gode emner, hvis I vælger et arkivbaseret projekt.

I september er der undervisning to gange om ugen. Her foregår den generelle undervisning med vægt på forskellige indfaldsvinkler i studiet af epidemier og sundhed: dødelighed, samfundets reaktioner, lægevidenskabens sygdomsopfattelser, statslige tiltag, men også arkivbrug, skriftlæsning, anvendelse af databaser og introduktion til teorier. Fra oktober er der fokus på jeres egne projekter. I lærer at skrive historie på baggrund af kilder med inddragelse af teori og forskningslitteratur. I bliver undervist i, hvordan man får en frugtbar skriveproces. Dette indebærer, at der vil være en del uploads med deadlines og øvelser.

Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• have et basalt kendskab til de store linjer hvad angår epidemier og sygdomme i historien
• have en dybtgående viden om en mindre problemstilling indenfor feltet epidemier, sundhed og sygdom i efter eget valg indenfor ovenstående geografiske ramme
• forfatte en selvstændig skriftlig opgave, der eksemplarisk analyserer et afgrænset historiefagligt emne med udgangs-punkt i en klar problemstilling
• placere projektets emne og problemstilling i en videnskabelig og historiografisk kontekst
• udvælge, gengive og analysere historisk faglitteratur og teori-dannelser, som er relevante for projektets problemstilling, og som kan bringes i anvendelse i analysen
• udvælge og analysere relevant empiri med metodisk sikkerhed
• klart og præcist sammenfatte og formulere sig skriftligt under overholdelse af fagets grundlæggende akademiske standarder
• skabe sammenhæng i substans og tekstlig form mellem problemformulering, analyse og konklusion