HHIB05505U HIS 50. Staten og Individet i det klassiske Grækenland, ca. 500-322 f.Kr.
HIS 50. Staten og Individet i det klassiske Grækenland, ca. 500-322 f.Kr.
Historie
Modul 1A:
Område 1: Introduktion til historievidenskab med studieteknik
(Fagelement HHIB00501E) [Bacheloruddannelsen,
2013-ordningen]
Staten og Individet i det klassiske Grækenland, ca.
500-322 f.Kr.
Kursets overordnede formål er (a) at give deltagerne en grundig
indføring i det klassiske Grækenlands historie og (b) at gøre
deltagerne særligt fortrolige med en velafgrænset problemstilling,
som indtager en central rolle i forståelsen af den behandlede
periodes historie. Sideløbende sigter kurset tillige mod at
videreudvikle deltagernes evne til at analysere, tolke og formidle
relevant historisk stof – mundtligt såvel som skriftligt –, og til
at sætte de derved vundne indsigter i en større historisk
sammenhæng, herunder at relatere dem til deres egen tid.
Kurset består af to dele. Den første del sigter imod at skabe
overblik over periodens vigtigste begivenheder samt over de
sammenhænge, som kan siges at eksistere imellem disse begivenheder
og nogle centrale historiske nyskabelser (fx opståen af specifikke
politiske systemer, samfundsinstitutioner m.m.). Et vigtigt delmål
her er at stifte bekendtskab med hovedlinjerne i moderne
historieskrivning inden for området og at blive introduceret til de
kilder, som danner basis for vores viden herom.
Undervisningsforløbet vil i denne del blive baseret dels på
gennemgang af en bred, moderne historisk fremstilling, dels på
læsning af udvalgte antikke kilder (i oversættelse). Kursets anden
og længere del er viet en systematisk og dybtgående behandling af
en konkret problemstilling. I det 5. og 4. årh. f.Kr. opstod i
Grækenland en ny slags politisk tænkning og en ny regeringsform,
som primært var baseret på idéen om ’lighed’, nemlig demokratiet.
En stat, Athen, adskiller sig i denne sammenhæng fra alle andre,
ikke mindst pga. den relativt store mængde kilder, som er bevaret
derfra. Som bekendt har både idéen om demokratiet og det athenske
demokrati som en historisk styreform øvet (og øver fortsat)
afgørende indflydelse på den moderne verden.
Det er derfor yderst relevant nærmere at studere de tanker, som lå
til grund for det athenske demokrati og ikke mindst de
institutioner, som gjorde dets virke muligt i hverdagen. Ligeså
relevant er det imidlertid også at se, om (og i hvilket omfang)
disse tanker og institutioner kan genkendes i vor egen tid. For at
belyse denne problemstilling skal vi sætte fokus på tre relaterede
emner: (1) Ledelse, (2)
Filantropi og (3) Social
sammenhængskræft (disse vil blive yderligere forklaret ved
undervisningens start). I forbindelse med hvert af disse emner skal
vi gennemgå (a) antikke kilder, (b)
moderne historiske analyser og (c) moderne
teorier.
Undervisningen vil tage form af forelæsninger (2
timer hver uge) og seminarer (3 timer hver uge). I
forelæsningerne er det primært underviseren, som præsenterer og
gennemgår dagens stof. I seminarerne er det derimod de studerende
der overtager ansvaret for fremlæggelse og diskussion af dagens
stof. Man forventes derfor at deltage aktivt i kurset.
Faglige mål (uddybning af de i studieordningen
beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• redegøre for hovedlinjerne i det klassiske Grækenlands historie
• diskutere samt tage stilling til de vigtigste
forskningssynspunkter om det athenske demokrati
• selvstændigt strukturere og formidle et afgrænset emne med
relation til såvel det athenske demokrati som til fokus-emnerne
Ledelse, Filatropi og
Social sammhængskræft
• kritisk analysere, vurdere og tolke de gennemgåede antikke kilder
mhp. historiske rekonstruktioner
• perspektivere de gennemgåede problemstillinger og fokus-emner ved
at sætte den inden for en teoretisk ramme eller/og i en større
historisk ramme
I. Det brede værk
- Nancy Demand: A History of Ancient Greece. New York: The
McGraw Hills Company, Inc. , 1996 ( Pp. 397).
II. Problemkomplekset
- M. H. Hansen: The Athenian Democracy in the Age of
Demosthenes: Structures, Principles and Ideology. Oxford:
Blackwell, 1991.
De øvrige værker meddeles ved kursets start
III. Nyttige hjælpemidler
- The Oxford Classical Dictionary .
- Real-encyklopädie der klassischen Altertumswissenschaft
(Forkortet Pauly-Wissowa).
- J. Travlos: Pictorial Dictionary of Ancient Athens.
London, 1971.
IV. Links til nyttige databaser
- Perseus Digital Library.
- Ancient City of Athens:
http://www.stoa.org/athens/
(billeder af arkæologiske sites og andre monumenter).
- Classics and Mediterranean Archaeology:
http://www.art-online.com/cache.aspx?id=1560
(henvisninger til andre links).
V. Hvor finder man anmeldelser?
- Bryn Mawr Classical Review (online).
- Sehepunkte (online).
VI. Bøger med kilder i oversættelse -- et udvalg
- Archaic Times to the End of the Peloponnesian War.
(Translated Documents of Greece and Rome, vol. 1). Ed.: C.W.
Fornara. Baltimore and London, 1977.
- P. Harding: From the End of the Peloponnesian War to the
Battle of Ipsus. (Translated Documents of Greece and Rome,
vol. 2). Cambridge, 1985.
- P.J. Rhodes: The Greek City States.A Source Book.
Cambridge, 2007.
- M.H. Hansen: Kilder til demokratiet i Athen. Ny Nordisk
Forlag, København, 1994.
- The Athenian Empire. LACTOR. Eds.: S. Hornblower and
M.C. Greenstock. (London Association of Classical Teachers No. 1).
Harrow, Middx, 1984 (3rd edition) / (reprint 1986).
- Kategori
- Timer
- Eksamensforberedelse
- 129,5
- Forberedelse
- 203
- Holdundervisning
- 56
- I alt
- 388,5
Nyindskrevne studerende kontaktes og holdsættes af studievejledningen på SAXO. Holdsætningen gælder for:
HIS 50. Religiøs tolerance og intolerance i England
HIS 51. Verden og Danmark
HIS 52. Historisk Metode: Hold 1:MET
HIS 50. America`s Constitution - en historisk indføring
HIS 51. Verden og Danmark
HIS 52. Historisk Metode: Hold 2:MET
HIS 50. Danmark 1800-1930
HIS 51. Verden og Danmark
HIS 52. Historisk Metode: Hold 3:MET
HIS 50. Den franske revolution - frihed og terror
HIS 51. Verden og Danmark
HIS 52. Historisk Metode: Hold 4:MET
HIS 50. Staten og Individet i det klassiske Grækenland
HIS 51. Verden og Danmark
HIS 52. Historisk Metode: Hold 5:MET
- Point
- 15 ECTS
- Prøveform
- Andet
Kriterier for bedømmelse
Se Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i Historie [Bacheloruddannelsen, 2013-ordningen] og Uddannelseshåndbog for Historie
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- HHIB05505U
- Point
- 15 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
- Se skemalink
- Studienævn
- Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
- Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Kursusansvarlige
- Vincent Gabrielsen (8-7b7576867d798087547c8981427f8942787f)