HFNK03321U FIN; Finland under Den kolde Krig

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

Finland during the Cold War

Kursusindhold

Finland befandt sig under hele Den kolde Krig i en form for ingenmandsland imellem de to magtblokke. I modsætning til hvad der var tilfældet i de fleste andre europæiske lande, var det aldrig helt klart om frontlinjen gik øst eller vest for Helsinki. Finland var uden tvivl et vestligt land og en integreret del af det nordiske fællesskab, men samtidig nabo til Sovjetunionen og sikkerhedspolitisk placeret indenfor den sovjetiske indflydelsessfære.

Selvom Finland særlig i 1960’erne og 1970’erne hævdede sin neutralitet, var den daglige politik ofte så imødekommende overfor Kreml, at selvstændigheden fik et illusorisk skær. Den politiske kultur var præget af servilitet og selvcensur. I vesten gav eftergivenheden over Sovjetunionen anledning til det lidet flatterende begreb Finlandisering.

Men Finland overlevede. Som det eneste af landene indenfor den sovjetiske indflydelsessfære undgik Finland at blive en kommunistisk lydstat. Det vestlige demokrati og markedsøkonomien blev bevaret, og Finland udviklede sig til en moderne velfærdsstat med en levestandard, der kunne måle sig med de rigeste nationer i verden. Finlands historie under Den kolde Krig er således også en succeshistorie. Periodens finsk-sovjetiske relationer er da også blevet sammenlignet med forholdet mellem Tom & Jerry i den klassiske amerikanske tegnefilm. Katten var selvsagt den overlegent stærkeste part, men måtte ofte se sig udmanøvreret af den snedigere mus.

Efter Sovjetunionens sammenbrud har Finlands rolle under Den kolde Krig være genstand for heftig debat. Diskussionen har særlig gået på hvorvidt Finland gik for vidt i sin eftergivenhed overfor Sovjetunionen, eller om den ofte ydmygende politik var en småstats nødvendige overlevelsesstrategi. Og om Finlands politiske elite med den karismatiske – og nærmest enevældige – præsident Urho Kekkonen (1956-81) i spidsen udelukkende havde landets interesser på hjerte, eller lige så vel søgte at fremme egne.

På kurset vil vi gennemgå Finlands begivenhedsrige historie under Den kolde Krig med særlig fokus på det specielle forhold til Sovjetunionen og Finlandiseringsproblematikken. Centrale nedslagspunkter vil bl.a. være det finske nej til Marshallhjælpen i 1947, indgåelsen af VSB-traktaten med Sovjetunionen i 1948, Nattefrostkrisen i 1958, den efterfølgende Notekrise i 1961-62 og forlængelsen af Kekkonens embedsperiode uden valg i 1974.

Eksempler på kursuslitteratur:

Max Jakobson: År av fruktan och hopp, Helsingfors: Söderström 2002.

Max Jakobson: Bokslut, Helsingfors: Söderström 2004.

Walter Laqueur: »The Spectre of Finlandization«, Commentary, 64:6 (1977:Dec.), s. 37-41.

Mikko Majander: »The Limits of Sovereignty. Finland and the Question of the Marshall Plan in

1947«, Scandinavian Journal of History, Vol. 19, Issue 4, 1994, s. 309-326.

Kimmo Rentola: »From Half-Adversary to Half-Ally: Finland in the Soviet Policy, 1953-58«, Cold

War History, Vol. 1, Nr. 1, 2000, s. 75-102.

Esko Salminen: »The Struggle Over Freedom of Speech in the North. The Finnish Press Gave

Obeisance to Moscow, but did not Succumb to the Kremlin’s Propaganda Programme during

the Cold War Years 1968-1991«, Scandinavian Journal of History, Vol. 23, Issue 3-4, 1998, s.

239-251.

Jukka Tarkka: Karhun kainalossa. Suomen kylmä sota 1947-1990, Keuruu: Otava 2012.

Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 160,5
  • Holdundervisning
  • 42
  • Undervisningsforberedelse
  • 210
  • I alt
  • 412,5
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve
Bunden hjemmeopgave