HFNB00301U FIN; Finlands historie og kultur 1

Finlands geografiske placering i udkanten af Europa har betydet, at det langt op i historisk tid har kunnet få lov til at passe sig selv. Først med de svenske korstoge fra midten af 1100-tallet blev den finske befolkning inkorporeret i den kristne kulturkreds og landet en del af det svenske kongerige.

I det 16.- og 17. århundrede udviklede Sverige sig til en stormagt med kontrol over Østersøen. Samtidig flyttedes den finske grænse længere østpå.

Den nyvundne stormagtsstatus kunne ikke fastholdes, og i løbet af 1700-tallet måtte Sverige flere gange afstå bidder af den østlige del af riget til den russiske arvefjende. Magtbalancen var tippet over til fordel for Rusland, og under Napoleonskrigene blev Finlands skæbne endegyldigt beseglet. I 1809 blev Finland et selvstyrende storfyrstendømme under den russiske kejser.

På det kulturelle område igangsattes nu en udvikling hen imod en national finsk identitet. Digtere som J.L. Runeberg og Z. Topelius skildrede det nye Finlands folk og na_tur, mens Eli_as Lönnrot på lange rejser i Karelen indsamlede gamle finske folkeviser og samlede dem i nationaleposset Kalevala. Det finske sprog fik mere opmærksomhed nu, da det var majoritetssproget. Dermed var scenen også sat for den sprogkonflikt mellem finsk- og svensktalende, der blev skudt i gang af den finske filosof J.V. Snellman, som insisterede på at Finland kun kunne have ét sprog, finsk.

Med Ruslands nederlag i Krimkrigen 1853-56 blev der iværksat et omfattende reformprogram i kejserdømmet. Det gjorde sig også gældende i storfyrstendømmet, hvor stænderlanddagen nu blev indkaldt med jævne mellemrum. Resultatet blev en gennemgribende modernisering af Finland, der mere og mere kom til at fremstå som en separat stat, der blot var i personalunion med Rusland.

Det blev i 1890'erne opfattet som en trussel mod kejserdømmets interne sikkerhed, og der blev nu taget skridt til at få afskaffet de finske særrettigheder. Den såkaldte russificeringspolitik nåede et foreløbigt højdepunkt i 1899, da den finske landdag blev sat ud af spillet. Det betød en markant svækkelse af det finske selvstyre og affødte betydelig modstand i den finske befolkning.

Russificeringspolitikken blev rullet tilbage i forbindelse med de politiske omvæltninger i Rusland i 1905, og året efter kom finnerne igennem med et krav om en reform af stænderlanddagen, der nu blev erstattet af et moderne etkammersystem med lige og almindelig valgret. Landdagens indflydelse var imidlertid begrænset, da kejseren stadigvæk trak i trådene. Russificeringspolitikken blev også snart taget op igen, hvilket kom til at forpeste forholdet mellem kejserdømmet og finnerne helt frem til den russiske revolution i 1917.

På kurset vil vi gennemgå Finlands begivenhedsrige historie fra de første mennesker kom til Finland efter den sidste istid og frem til den russiske revolution i 1917 med særlig fokus på den politiske og kulturelle udvikling. Centrale nedslagspunkter vil være de svenske korstoge, Middelalderen, Stormagtstiden, det lange farvel til Sverige, opbygningen af en finsk nationalstat og de tiltagende spændinger mellem finnerne og kejserdømmet.